Havneprojekt skal give grøn omstilling fuld skrue
Udgivet: 6. juni 2023For at metanol i skibsfart bliver en succes, skal havnene kunne håndtere den. Et projekt med DBI har set på både de tekniske og adfærdsmæssige udfordringer og skal bane vejen for en standardiseret tilgang til oplag og bunkering med metanol.
Mærsks bestilling af 19 nye containerskibe, som skal sejle på metanol, gav genlyd i den maritime verden. Metanol produceret CO2-neutralt med Power-to-X (PtX) har et stort potentiale i den grønne omstilling af skibsfart, og metanol er da også det af PtX-brændstofferne, som umiddelbart er nemmest at håndtere. Trods det er brand- og eksplosionsfaren stadig større end med traditionelle brændstoffer til skibe – fuelolie, gasolie og dieselolie – når metanol skal transporteres, opbevares og fyldes på skibene.
- En havn er en maggiterning af komplekse problemstillinger. Der er transport af metanolen til havnen, der er oplag af den på havneområdet, der er bunkering – tankning af skibene – og der er håndteringen af metanolen ombord på skibene. Det vil sige, at der er mange trin, som alle har havnen som omdrejningspunkt, siger Carsten Møller, der er Business Development Specialist, Maritime and Power-to-X, hos DBI.
Sikker håndtering og Public Perception
Disse problemstillinger er kernen i et projekt, hvor DBI med udgangspunkt i Hanstholm Havn har skullet være med til at skabe dokumentation til sikker håndtering i forhold til brand og eksplosion. Desuden skal projektet give viden om ‘public perception’ i forbindelse med metanol.
Public perception handler i den forbindelse om, hvordan alle fra besætning og havnearbejdere til det lokale beredskab og beboere ved havnene ser på metanol. Det kan være opfattelser, som er baseret på fakta, men det kan også være opfattelser, som er baseret på uvidenhed og myter.
»En havn er en maggiterning af komplekse problemstillinger.«
- Pointen er, at metanol i sig selv ikke nødvendigvis er farligt, men det er et brændstof, man kan have bestemte opfattelser af, fordi man ikke kender det. Man har måske – begrundet eller ubegrundet – en frygt for det, siger Carsten Møller og sammenligner det med de sejlivede myter, der har været om elbiler.
- Det er vigtigt at få viden om, for der er nogle sikkerhedsprocesser, som ikke helt ligner dem til traditionelt brændstof. Derfor er der nye ting, som kan gå galt – både i kommunikation og praktisk udførelse.
Ifølge Carsten Møller er oplag og bunkering væsentlige forhold at holde fokus på i forbindelse med gængse brændstoffer. Med hensyn til oplaget handler det bl.a. om dimensionering, placering af, og hvor langt der skal være mellem tankene på havnen ifølge gældende lovgivning. Bunkeringprocessen er derimod mere kompleks.
- Dér anvender vi de kompetencer, vi har opbygget i DBI, hvor vi ser på det tekniske og adfærdsmæssige sammen. Hvordan er tankstudsen udformet, og hvordan er kommunikationen mellem land og skib? Det er typisk havnearbejdere eller et tankselskab, som kobler slangen til skibet i samarbejde med skibets besætning, eksemplificerer Carsten Møller.
Hvad siger borgere og beredskab?
Han beskriver projektet som et løg, hvor skibets konstruktion og besætning er i midten. De har en snitflade til laget af havnearbejdere, som har en snitflade til laget af andre personer på havnen. Havnen i sig selv har en snitflade til lokalsamfundet – ikke mindst de borgere, som bor tæt på havnen, og som kan have stærke holdninger til, hvad der skal foregå på havnen, herunder oplag af metanol.
- Der er talrige eksempler på, at demokratiske høringsprocesser går i hårdknude pga. borgeres frygt, fordi kommunen ikke tager højde for den. Havneudvidelse og metanol på havnen kan ikke håndteres som en ukompliceret lokalplan, og det bør tænkes ind i det forberedende arbejde, siger Carsten Møller og fortsætter:
- Projektet skal give viden om den udfordring. Ikke som spin, men som rådgivning om, hvordan man kan imødegå borgernes opfattelser og lave gennemtænkte og transparente demokratiske processer.
Public perception hos beredskabet er ligeledes en del af projektet. Dér kan en eventuel modvilje helt konkret handle om tildelingen af ressourcer, hvis der kommer nyt som f.eks. metanol i den lokale havn. Men den kan også handle om, at man helt enkelt ikke ved, hvordan man skal forholde sig.
- Med projektet er vi med til at klarlægge, hvad der skal indgå i dokumentationskrav. Så vi vil hjælpe myndighederne med at stille krav og ansøgerne med at blive kloge på, hvad de skal dokumentere og på den måde skabe en smidig ansøgningsproces, siger Carsten Møller og tilføjer:
- Projektet baner vejen for en standardiseret tilgang. Der findes nemlig standarder for metanol, men ikke i den kontekst og skala og til den infrastruktur.
Fakta om Marco Polo
Projektet Marco Polo skal skabe viden om og dokumentation til sikker håndtering af metanol i forbindelse med oplag og bunkering i havne, herunder både tekniske og holdningsmæssige/adfærdsmæssige aspekter. Projektet tager udgangspunkt i Hanstholm Havn og dermed processerne for henholdsvis passagerskibe og fiskeskibe.
Energy Cluster Denmark faciliterer projektet sammen med DBI, Nordic Green Solutions, Hanstholm Havn, Aalborg Universitet, Evida og Maersk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Som en mindre del af projektet har DBI ligeledes set på håndteringen af CO2 ind og ud af en havn som led i ‘carbon capture and storage’ (CCS). Projektet løb fra 1. november 2022 til august 2023.