Dokumentation af byggevarer er ikke til fri fortolkning

Hvis en dør er testet og klassificeret i en bestemt størrelse, er det ikke lige meget, om den anvendes inden for anvendelsesområdet i klassifikationen, eller den f.eks. leveres 20 cm højere. Så selvom det måske nok kan være fristende for en producent at ændre på det testede produkt, så det modsvarer det, byggeprojektet efterspørger, skal ydeevnekriterierne for produktet stadig opfylde kravene i den brandtekniske dokumentation.

- Bygningsreglementet er meget klart på dette punkt. I den brandtekniske dokumentation fastsættes i funktionsbeskrivelsen bestemte funktionskrav og ydeevnekriterier til brandsikringstiltag i forhold til både bygningstype og anvendelseskategori. Det sker med udgangspunkt i de præaccepterede løsninger, som den certificerede brandrådgiver vurderer skal anvendes i det konkrete projekt, siger Lars Vædeled Roed, certificeret brandrådgiver hos DBI, og uddyber:

- Ønsker man i det projekterende led at fravige fra bestemte ydeevnekriterier, skal der i den brandtekniske dokumentation foretages en fravigelsesbehandling, uanset hvilken brandklasse der er tale om. Er fravigelsen af mindre karakter, kan brandrådgiver i brandklasse 2 foretage fravigelsesbehandlingen eller ved mere end tre fravigelser bede en brandrådgiver i brandklasse 3/4 om at udarbejde supplerende fravigelsesbehandling til det konkrete byggeprojekt. Er der derimod tale om en større fravigelse, skal byggeprojektet behandles i brandklasse 3 eller 4. I alle tilfælde skal det i fravigelsesbehandlingen dokumenteres, at brandsikkerheden opfylder funktionskravene i bygningsreglementet, fastslår Lars Vædeled Roed.

- Det er det projekterende leds ansvar at finde produkter og materialer, der opfylder de stillede ydeevnekriterier. Og kontrollen i den forbindelse er meget éntydig. Findes der ikke produkter og materialer, der kan dokumentere opfyldelse af de opstillede funktionskrav og ydeevnekriterier, kan det være nødvendigt at ændre bygningsdesign eller materialevalg eller foretage fravigelsesbehandling, siger Lars Vædeled Roed og fortsætter:

- Det er producentens/leverandørens ansvar, at et produkts eller materiales brandtekniske egenskaber er dokumenteret. Derimod har det projekterende led ansvaret for, at de præaccepterede løsninger er dokumenterede, og at løsningerne er bygbare.

Producenter skal ikke vurdere egne produkter

Ifølge funktionsleder Christian B. Andersen fra DBI’s brandtestafdeling er der dog for mange eksempler på, at byggevareproducenter eller leverandører selv mener at kunne vurdere de brandtekniske egenskaber af deres produkter og derfor leverer nogle projekttilpassede varianter, som ikke er inden for anvendelsesområdet i klassifikationen (f.eks. på baggrund af en brandtest). Den type vurderinger mener DBI ikke er valid som dokumentation for opfyldelse af f.eks. ydeevnekriterier, da dokumentationen ikke kan betragtes som uvildig og dermed strider imod intentionerne i bygningsreglementet, som beskrevet i vejledningen til BR18’s kapitel 5.

- Der har tidligere været en praksis i byggeriet, hvor producenter kunne sælge produkter, som ikke var identiske med det, de havde fået testet. Givetvis pga. manglende viden hos brandrådgivere, producenter, entreprenører og kommuner, men også, fordi det til en vis grad var i overensstemmelse med det danske klassifikationssystem. Med BR18 og den tilhørende certificeringsordning er der imidlertid kommet mere fokus på korrekt og tilstrækkelig dokumentation og klassifikation af byggevarer, som i dag primært udføres efter det europæiske prøvnings- og klassifikationssystem. Alligevel ses mange eksempler på konstruerede produkter, som ligger uden for det klassificerede anvendelsesområde, siger Christian B. Andersen, som plæderer kraftigt for, at det er de rette fagpersoner med de rette kompetencer, som foretager de respektive vurderinger af såvel byggevarer og bygningsdele som selve byggeriet.

- Vi skal jo nødigt have en situation, hvor personer uden uvildighed eller tilstrækkelig brandteknisk viden kan foretage vurderinger, som fylder vores byggeri med materialer, der anvendes forkert, siger han og giver følgende eksempel:

Kompetencer og uvildighed

Hvis det i projekteringsfasen viser sig nødvendigt at benytte en byggevare i en anden variant, end anvendelsesområdet i klassifikationen dækker, mener DBI imidlertid, at der enten skal en certificeret brandrådgiver i gang med fravigelsesbehandling eller et akkrediteret testlaboratorium på banen.

- Står man med et produkt, som skal bruges uden for anvendelsesområdet, er der reelt tre muligheder i brandklasse 2: Enten at brandteste og klassificere varianten og se, hvad det kan holde til. Få udarbejdet såkaldt 8.7.b-dokumentation, som udføres af et akkrediteret laboratorium, hvor en fravigelse fra anvendelsesområdet vurderes på baggrund af en brandtest, som er foretaget med udgangspunkt i en relevant prøvningsstandard. Eller også kan en brandklasse 3/4-rådgiver foretage fravigelsesbehandling efter bilag 4 i BR18 og følge op med kontrolplaner for projektering og udførelse, siger Christian B. Andersen.

- Laboratorier, der arbejder med akkrediterede brandtests, har opbygget fagtekniske kompetencer for, hvad der skal til, for at et produkt består en brandtest. Derfor kan laboratorierne i nogle tilfælde også lave en vurdering af et produkt uden at foretage yderligere brandtests end de allerede udførte, hvilket kan være nok til at dokumentere et produkts brandtekniske egenskaber i en anden anvendelse eller udformning, siger Christian B. Andersen og fastslår:

- Et akkrediteret testlaboratorium er uvildigt og har altså ingen kommercielle interesser i forhold til resultatet af brandtests og vurderinger. Det er udelukkende brandsikkerheden, der er i fokus, og derfor kommer der ikke dokumentation på markedet, som bygger på andre forhold end brandsikkerheden. Det er hele princippet bag 8.7.b-afsnittet, hvor der med kompetence og uvildighed følger beføjelser – nøjagtigt ligesom at brandrådgivere i brandklasse 3/4 har flere beføjelser end brandrådgivere i brandklasse 2.

- DBI vil gerne invitere branchen til dialog for at finde fælles fodslag på området. Vi ønsker nemlig at være en del af løsningen. De rette kompetencer og uvildighed er dog ufravigelige nøgleord, hvis branchen skal kunne nå til enighed og udvikle alment teknisk fælleseje på nye områder, siger Christian B. Andersen.