Sådan opnår du brandsikre gennemføringer i huldæk

En gennemføring får f.eks. klassifikationen EI60 C/C, EI30 U/U eller EI120 U/C. Den klassifikation har et anvendelsesområde. Det anvendelsesområde er massive betondæk, når prøvningen er udført i gasbeton eller beton, hvilket den er i langt de fleste tilfælde.

- Alligevel er der inden for byggeriet en udbredt opfattelse af, at anvendelsesområdet også omfatter huldæk, men det er ikke korrekt, siger Christian B. Andersen, der er funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling.

Ifølge ham er problemet, at man ikke ved, om brandsikringen ved gennemføringer i huldæk virker efter hensigten.

- Udfordringen er primært ved gennemføringer af plastrør og i mindre grad ved metalrør. Den brandmanchet, brandlukning eller det opskummende materiale, som skal lukke gennemføringen, når plastrøret smelter, risikerer at lukke kanaler i huldækket i stedet, så der alligevel opstår brandspredning, forklarer Christian B. Andersen.

Hvis gennemføringer i huldæk skal omfattes af anvendelsesområdet, kræver det, at huldæk bliver en ‘standard supporting construction’, ligesom betondæk og nu også CLT-dæk er det. Samtidig kræver det også, at huldækket er testet og klassificeret efter gældende standard og opnår en brandklasse minimum som gennemføringen eller bedre – dog også med det bærende krav som f.eks. REI60.

100 mm udstøbning

Indtil det sker, har DBI anlagt en pragmatisk tilgang til problemet, så byggeriet fortsat kan anvende huldæk uden at kompromittere brandsikkerheden ved gennemføringer.

- Det er DBI’s holdning, at hvis man støber ind i huldækskanalerne med beton eller cementmørtel i en zone på 100 mm omkring gennemføringen, så dækker denne løsning gennemføringer, der har massive betondæk som anvendelsesområde, fordi den ifølge vores vurdering følger kravene i teststandarden, siger Christian B. Andersen.

Opfordrer til flere brandtests

Ifølge Christian B. Andersen kan løsningen med udstøbning blive opfattet som besværlig og omkostningstung af bygherrerne, ligesom den også gør huldækket tungere.

- Men så er der altid mulighed for at få foretaget brandtest af gennemføringerne i det konkrete projekt. DBI kan godt lave test med huldæk, siger Christian B. Andersen og tilføjer:

- Det er selvfølgelig ikke muligt at teste alle variationer og kombinationer af huldæk og gennemføringer, men en forventningsafstemning mellem producent og DBI om, hvad der ønskes dækket, kan medvirke til, at prøveemnet designes som ’worst case’ og kan dække andre ’best case’-scenarier. En sådan dokumentation vil kunne bruges i alle brandklasser.

Han opfordrer i det hele taget byggebranchen til at få foretaget flere brandtests med huldæk, da de varierer meget fra type til type, og test med disse er meget begrænset.

- Vi har kun begrænset viden om huldæk. Bl.a. er vi nysgerrige på, om der sker afskalning af huldæk under brand, og om den afskalning i så fald har negativ effekt på brandsikringen trods udstøbningen, fordi ilden dermed kan omgå den, siger Christian B. Andersen og tilføjer:

- Det kan i princippet også ske med massive betondæk, som er dækket af anvendelsesområdet, men risikoen er måske størst på huldæk, da armeringen oftest sidder yderligt.

Vær opmærksom på endekonfigurationen

Ifølge Christian B. Andersen er det desuden vigtigt, hvordan en gennemføring er testet. Der kan være stor forskel på resultatet af prøvningen, hvis røret er åbent (U) i begge ender under prøvningen, i forhold til hvis begge ender er lukkede (C). Det kan medføre halve eller hele timers mindre integritet- og/eller isolationsevne.

Annex H i EN 1366-3 beskriver, hvordan gennemføringer skal være testet i deres endekonfiguration (ueksponeret/eksponeret side) i forhold til deres faktiske anvendelse i byggeriet. Det vil sige, om de f.eks. skal være EI60 U/C eller EI60 C/U. Det er sjældent, at endekonfigurationen C/C er brugbar.

Fakta om Annex H