Velkendt problem bag storbrand

- Der findes intet beredskab, som kan slukke en brand, der spreder sig så hurtigt. Sådan siger Svend Voss, brandteknisk rådgiver hos DBI, om branden i ejendommen Grøndalsbo i Vanløse i marts.

Branden brød ud på loftet og spredte sig meget hurtigere, end det burde kunne lade sig gøre. Til trods for hurtig alarmering af beredskabet og en omfangsrig indsats med ca. 100 brandfolk gik der blot 1 time og 18 minutter, før hele taget stod i flammer. Branden spredte sig også ned i byggeriet – nogle steder hele tre etager nedad – og hele bygningen blev totalskadet. Det burde ikke kunne ske, og derfor bad Bolig- og Planstyrelsen DBI om at undersøge brandforløbet. Rapporten viser, at årsagen til den usædvanligt hurtige brandspredning ikke er ny – faktisk er den ret velkendt.

Manglende brandmæssig adskillelse på loftet

På baggrund af undersøgelserne konkluderer rapporten, at den hurtige brandspredning efter al sandsynlighed skyldes en uheldig blanding af flere faktorer ved bygningens passive brandsikring. For det første var der ingen brandmæssig adskillelse af spidsloftet (det øverste lukkede tagrum under tagryggen) med røgskillevægge.

- Røgskillevæggene på spidsloftet var et krav i den oprindelige byggetilladelse fra 1937. Om de ikke er blevet opført i første omgang, eller de er blevet fjernet senere, fortaber sig i uvished. Uanset hvad betød det, at branden hurtigt kunne sprede sig i tagrummet, siger Svend Voss, som har medvirket ved udarbejdelsen af rapporten.

100 meters brandspredning på en time

De daværende regler for brandsikring af etagebyggeri var baseret på lignende byggeri i det indre København, hvor matriklerne var mindre. Dermed kom der automatisk en brandvæg mellem to matrikler for hver eller hver anden opgang, hvor bygningerne står side om side. Men da man begyndte at bygge større, blev tagrummene naturligvis også langt større.

tagkonstruktionen brandvæggen, og brandvæggen var ikke ført ud i tagfoden, hvilket ligeledes medførte en øget risiko for brandspredning.

- Det er uheldigt, at der er så stort et ubrudt tagrum. Det betød, at branden på ca. en time kunne sprede sig op mod 100 meter. Havde der været tale om en tagbrand i en lignende bygning på en mindre matrikel i det indre København, havde beredskabet kunnet bekæmpe branden. Taget ville være brændt væk, og boligerne i den øverste etage ville være beskadiget. Det ville kræve et nyt tag og en renovering. I Vanløse har man i stedet været nødt til at rive alt ned, siger Svend Voss.

Stor brandbelastning i taget

Bygningen fik nyt tag i 2003, og her blev der udført et undertag i polyester og bitumen med en stor brandbelastning. Samtidig var der ventilerede hulrum i den oprindelige tagkonstruktionsopbygning, der passerede lejlighedsskel, som blev bibeholdt.

- Ventilerede hulrum, der passerer lejlighedsskel, er en velkendt udfordring, som også tidligere har ledt til dødsbrande. Da man udførte det nye tag med et undertag i brandbart materiale, burde man have overvejet, hvad op mod 3 tons brandbart materiale i taget kunne medføre. Der er ikke nogen brandkrav til de banevarer, man anvender, og derfor er det meget vigtigt, at der ikke er ventilerede hulrum, der krydser lejlighedsskel, når man bruger dem, siger Svend Voss.

Kunne have været begrænset til få opgange

I rapporten konkluderer DBI, at branden sandsynligvis kunne have været begrænset til få opgange, hvis bygningen havde været opført og vedligeholdt som angivet i byggetilladelsen fra 1937, og der havde været udført brandmæssige adskillelser i spidsloftet og over lejlighedsskel mod tagdækningen.

- Det er rigtigt ærgerligt, at vi ser endnu en hændelse, som kunne være undgået, i modsætning til en original hændelse, som man ikke kunne have forudset. De eksisterende regler om ventilerede hulrum er ikke for dårlige – problemet er, at de i dette tilfælde ikke blev fulgt, siger Svend Voss.

Manglende viden på området og tvivl om, hvem der bærer ansvaret for brandsikkerheden i ejerforeninger, er dog ikke usædvanlig.

- Der har været en udfordring med manglende viden om tilstrækkelig brandsikring, men i dag med BR18 og certificeringsordningen er der kommet et styrket fokus på det i byggeriet, siger Morten Kramer, der er brandteknisk rådgiver hos DBI, og som ligeledes har medvirket til at udarbejde rapporten.

Informationskampagne på vej

Bygningen var ikke den eneste af sin slags, og det er sandsynligt, at der findes andre med de samme problemer. På baggrund af branden og rapporten iværksætter Bolig- og Planstyrelsen derfor nu en informationskampagne, der skal gøre bygningsejere, beboere og bygningsmyndigheder opmærksomme på, at det er vigtigt, at tagrum og -etager samt ventilerede hulrum er tilstrækkeligt opdelt og adskilt, ligesom også tagrenoveringer skal udføres, så bygningens brandsikkerhed opretholdes.

- Det er ikke første gang, den type information bliver sendt ud. Det er svært at sige, hvor effektivt det er. Men det ville nok hjælpe, hvis forsikringsselskaberne krævede dokumentation for, at brandsikkerheden i de bygninger, de forsikrer, lever op til de gældende krav. Både af hensyn til brandsikkerheden og af hensyn til deres egen forretning, siger Svend Voss.

F&P: Ansvaret er bygningsejerens

Det er der imidlertid ikke opbakning til i forsikringsbranchen.

- En brand af et omfang som den i Vanløse skal nødigt gentage sig andre steder. Vi ser derfor frem til, at Bolig- og Planstyrelsen gennemfører en informationskampagne til ejerne af bygninger med lignende tagkonstruktioner. Derudover er vi selv i overvejelser om, hvordan vi som branche kan støtte op om bedre forebyggelse og brandsikring, siger Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i F&P, som er brancheorganisation for forsikring- og pensionsselskaber.

- Forslaget om at gøre forsikringsbranchen til tilsyns- eller kontrolmyndighed synes vi ikke er det rigtige. Ansvaret for, at brandsikringen og brandforebyggelsen er i orden, skal entydigt ligge, hvor det naturligt hører hjemme, nemlig hos ejeren af bygningen ­– ikke hos ejendommens forsikringsselskab, som jo kan blive udskiftet med et andet. Også i fremtiden skal det være nemt, hurtigt og billigt af skifte forsikringsselskab. Det er det ikke, hvis der først skal indsamles kompleks dokumentation og besigtigelse af brandsikring, brandforebyggelse og tagkonstruktioner, siger Pia Holm Steffensen.

Spørger man direktør i DBI, Ib Bertelsen, er det dog ikke realistisk at forvente, at boligejerne kender til reglerne for brandsikkerhed:

- Det skal jo ikke være den enkelte danske borger, der skal kende kravene i bygningsreglementet. Det er komplet utopi at tro, at det skulle være sådan, siger han.

I stedet anbefaler Ib Bertelsen, at man, når man køber en bolig, betaler en uvildig rådgiver for at gennemgå brandsikkerheden.