Efterisolering kan medføre risiko for brand
Udgivet: 15. juni 2022Efterisolering på loftet er populært hos mange danske boligejere af hensyn til varmeregningen. Men har huset også pejs og skorsten, tyder meget på, at det kan medføre risiko for brand. Det viser erfaringer fra både brandundersøgere og skorstensfejere og tests foretaget af DBI.
Det giver god mening at isolere sit hus. Det gavner den grønne omstilling, når den ekstra isolering nedbringer varmeforbruget. Og i tider med stigende energipriser er det også godt for pengepungen. Det har danskerne opdaget, og isoleringsvirksomhederne har travlt. Et af de steder, hvor mange fylder ekstra isolering på, er loftet. Men selvom intentionen er god, kan resultatet faktisk blive, at man ender uden tag over hovedet. For har man brændeovn eller pejs, kan den ekstra isolering medføre brandfare. Det indikerer en række tests udført af DBI. Idéen til de tests kom fra DBI’s egne brandundersøgere.
- Vi er flere gange blevet kaldt ud for at undersøge brande i ældre huse med skorsten, der er blevet efterisoleret på loftet. Selvom det er efterisoleret med ubrandbar isolering og lavet med korrekt trækonstruktion, bryder de alligevel i brand, siger brandundersøger hos DBI, Friedrich Grone, og fortsætter:
- Vi ved fra statistikken, at brande i skorstene er den hyppigste brandårsag i Danmark, men da statistikken ikke differentierer mellem de nøjagtige årsager, har vi ikke umiddelbart kunnet fastslå, om der er en udvikling i antallet af brande i efterisolerede huse, siger han.
Tests udløste brand
Mistanken ledte til fire brandtests hos DBI, hvor man opbyggede prøveopstillinger med pejs, skorsten og et udsnit af en loftskonstruktion omkring skorstenen – hvorefter man fyrede godt op i pejsen. De fire brandtests viste, at selvom isoleringen ikke bryder i brand, har den en uhensigtsmæssig bivirkning.
- Tidligere kunne varmen fra skorstenen forsvinde ud i loftsrummet, men når man efterisolerer omkring skorstenen, hindrer man varmetransporten. Det medfører en risiko for, at trækonstruktionen omkring skorstenen bryder i brand. I alle fire tests, hvor vi afprøvede forskellige konstruktioner og isoleringsmaterialer, blev der meget varmt omkring skorstenen, og i én test udløste det en brand i trækonstruktionen, fortæller Friedrich Grone.
En del af forklaringen er også, at træet i ældre huse forandres med tiden. Langtidsvarmepåvirkning af træ fører til, at antændelsestemperaturen bliver nedsat.
- Branden starter sandsynligvis ikke i isoleringsmaterialet, for det har gode brandtekniske egenskaber. Men det har også så gode isolerende egenskaber, at der akkumuleres varme, og selvom konstruktionen er udført helt korrekt, kan den bryde i brand pga. varmen, siger Friedrich Grone.
En tikkende bombe?
Hvor stort problemet er, er svært at sige, da der ikke findes tal for, hvor mange skorstene i efterisolerede huse, der har medført brand – eller hvor mange huse, der er efterisolerede på loftet. Men årligt bliver brandundersøgerne fra DBI kaldt ud til 5-6 brande, der er brudt ud omkring skorstene i efterisolerede huse. Også hos Skorstensfejerlauget genkender man problematikken.
- Vi er blevet informeret om, at der har været brande, hvor man mistænker, at de er startet pga. øget isolering omkring skorstenen. Vi gør vores medlemmer opmærksomme på det, og de påtaler risikoen over for de relevante kunder, når de foretager årlige brandpræventive tilsyn hos dem, siger René Dahl Nielsen, der er medlem af Skorstenfejerlaugets hovedbestyrelse og formand for det fagtekniske udvalg.
Brændeovne og forbrug af brænde i Danmark
803.200 boliger og fritidshuse i Danmark havde i 2019 pejs, brændeovn, masseovn eller brændekedel. Tallet er let faldende. Det samlede forbrug af brænde var 16.300 terajoule (1 terajoule svarer til 277.777 kWh).
I gennemsnit brugte de nordjyske brændeovnsejere i 2017 mest brænde med ca. 2,5 brændetårne om året, hvilket svarer til 38 gigajoule. Til sammenligning anvendte en brændeovnsejer i København i gennemsnit blot 16 gigajoule om året.
De brandpræventive tilsyn foregår de steder hos kunden, hvor skorstensfejeren arbejder normalt. Det er kun sjældent i tagrummet på parcelhuse, og derfor er tilsynet ingen garanti for, at risikoen bliver opdaget, nævnt eller håndteret.
- Det er svært at sige, hvor udbredt risikoen er, men i et eller andet omfang er det en tikkende bombe, for der er blevet efterisoleret meget de senere år. Det er også svært at sige, hvor det muligvis vil lede til brand, for der er mange variabler – det er kun et problem på stålskorstene, der er gode til at lede varmen, og primært for de ældre, som er testet i fri opstilling og uden isolering. Brugsmønsteret betyder også noget. Fyrer man ekstra meget en dag, kan det være den udløsende faktor efter en længere periode, hvor man har varmepåvirket træet og dermed gjort det mere letantændeligt. Uanset variablerne er det et problem, siger René Dahl Nielsen.
Dialog og flere tests
Baseret på erfaringerne og de fire tests ønsker DBI at undersøge problemet nærmere.
- Vi håber på at få støtte til at udføre flere tests, så vi får en bedre forståelse af problematikken og de omstændigheder, der kan medføre brand. Vi vil også meget gerne i dialog med de relevante parter på området som skorstensfejere, producenter af isolering og skorstene for at skabe opmærksomhed om problematikken, siger Friedrich Grone.
Da problemets omfang endnu er ukendt, er det heller ikke sikkert, hvad der skal til for at løse det. Men de mulige løsninger omfatter bl.a. sensorer omkring skorstenene, øget afstandskrav mellem skorsten og trækonstruktionen eller måske krav om inspektion fra skorstensfejere efter efterisolering.
- Som brandundersøgere ser vi forholdsvis ofte, at man kombinerer to ting, der i sig selv er gode løsninger, men at man får uforudsete effekter, når man sætter dem sammen – f.eks. som når man efterisolerer omkring en skorsten. DBI vil gerne hjælpe med at finde, udvikle og implementere løsninger på området, og første skridt ad den vej er mere data, siger Friedrich Grone.
