Detaljeret beredskabsplan holder liv i giraffen

Ikke kun mennesker, men også dyr skal beskyttes mod brand. På et landbrug kan man i værste tilfælde lukke husdyr ud af en brændende stald. Det er i sig selv en kompliceret manøvre, men øvelsen bliver bestemt ikke nemmere, når det ikke er heste, grise, køer og får, man holder, men derimod chimpanser, bjørne, elefanter og løver i en zoologisk have. For det første er mange af de vilde dyr farlige for mennesker. For det andet kan forskellige dyr i nogle tilfælde ikke gå med hinanden. Antiloper og løver på lidt plads er f.eks. ikke nogen god idé. Men på trods af de udfordringer evakuerede man girafferne i Zoologisk Have København, da der udbrød brand i girafhuset natten til 21. juni.

- Vi har en meget klar og grundig beredskabsplan, som også dækker håndtering af dyrene i tilfælde af hændelser som brand, oversvømmelse eller andet, der ødelægger deres anlæg. Den har tre trin, og det første er at evakuere dyrene til deres egne udeanlæg, siger Carsten Grøndahl, der er chefdyrlæge i Zoologisk Have København.

Et pacificeret næsehorn

Det er dog desværre ikke ensbetydende med, at dyrene ikke kommer til skade. Især ikke, når evakueringen skyldes brand.

- Dyr er instinktivt bange for røg. De stresser over det, og den kan få dem til at reagere tåbeligt, så de f.eks. løber tilbage i en brændende bygning, siger Carsten Grøndahl.

Det gjorde girafferne heldigvis ikke. Er det ikke en mulighed at evakuere, som det var i juni, er næste skridt i planen bedøvelse.

- Alle vagthavende dyrlæger har en liste over, hvordan de forskellige dyr bedøves. Det foregår på den måde, at dyrene bliver skudt med bedøvelsespile af vores trænede dyrlæger. Alle dyrene i et anlæg bedøves samtidig, siger Carsten Grøndahl.

Okapi og lama på fri fod

Hvis dyrets anlæg er ødelagt, og der ikke kun er tale om en kortvarig omplacering, kontakter Zoologisk Have København de andre dyreparker i landet for at finde midlertidigt logi til dyrene. Samtidig får man fat i de transportfirmaer i bl.a. Holland og Tyskland, der er eksperter i at fragte særlige dyr. De kan være klar til transport på blot 18 timer.

- Da vi havde branden i girafhuset, ringede de danske dyreparker selv til os for at tilbyde deres hjælp og for at spørge, om vi havde behov for at få dyr i pleje. Det var heldigvis ikke nødvendigt, men hjælpsomheden er stor i sådan en situation, siger Carsten Grøndahl.

Er bedøvelse og omplacering heller ikke en mulighed, er næste trin i planen at overveje, om dyret kan slippes ud på det område, gæsterne normalt færdes i.

- Det afhænger af, hvilket dyr der er tale om. Det kan lade sig gøre med dyr som lama, hest eller okapi. Er der tale om et farligt eller meget farligt dyr, er vi nødt til at aflive det, siger Carsten Grøndahl.

Hvilke dyr der i værste tilfælde skal aflives, og hvilke der kan slippes løs, er også defineret i beredskabsplanen. Her er der 3 forskellige kategorier – ikke farlig, farlig og meget farlig. Zoo har et hold af trænede skytter, der kan hjælpe den vagthavende dyrlæge med eventuelle aflivninger.

- De dyr, man kender fra en børnezoo, er ikke farlige. De omfatter f.eks. heste, grise, køer og kænguruer – de sidste er godt nok ikke så nemme at fange ind igen, men de er ikke farlige, siger Carsten Grøndahl.

I gruppen for farlige dyr finder man bl.a. moskusokser og zebraer. De meget farlige dyr omfatter bl.a. chimpanser, de store kattedyr, bjørne, elefanter, næsehorn, flodhest og sabelantilope.

Tager hånd om gæster, dyr og medarbejdere

Den meget konkrete og udførlige plan for håndtering af dyrene er en del af Zoologisk Have Københavns beredskabsplan.

- Den er en del af vores ønske om generelt at være den zoologisk have, som andre dyreparker ser til for at søge inspiration. Beredskabsplanen er yderst grundig og dybdegående. Vi har identificeret en række scenarier som bl.a. brand, terror, bombetrussel, person i anlæg, cyberangreb, ekstremvejr og demonstrationer, og hvert scenarie er tænkt igennem for at tage hånd om gæster, dyr og medarbejdere, siger Camilla Haugsted, der er driftschef i Zoologisk Have København.

Der bliver afholdt øvelser et par gange om året, hvor man iscenesætter en tænkt hændelse. Senest var scenariet, at en gæst var faldet ned og druknet i den arktiske ring, og øvelsen blev afholdt i samarbejde med Hovedstadens Beredskab.

Actioncards og øvelseskort

Planen er udviklet i samarbejde med en gruppe studerende fra uddannelsen som risiko- og katastrofemanager, og Zoologisk Have København anvender flere værktøjer for at sikre, at planen ikke bare er et ringbind på en hylde, men er til stede i medarbejdernes bevidsthed.

- Vi har mange dygtige medarbejdere, som ved, hvad de skal gøre i næsten alle situationer, men hvad nu, hvis de ikke er her? Derfor har vi udviklet actioncards til de forskellige grupper medarbejdere, der definerer deres opgaver i tilfælde af hændelser, og tjekskemaer til den vagthavende medarbejder for at sikre overblik, siger Camilla Haugsted.

Beredskabsplanen er et levende dokument, der løbende bliver forandret og forbedret af havens beredskabsgruppe, som mødes mindst 5 gange årligt.

- For at holde den i medarbejdernes bevidsthed er der senest udviklet små øvelseskort til personalet. Ved personalemøder trækker man et par kort med scenarier, som medarbejderne så gennemgår, og nye medarbejdere bliver sat ind i planen ved hjælp af e-learning, siger Camilla Haugsted.