Behov for omtanke ved brug af brandhæmmede træprodukter

Træ er et populært materiale i byggeriet for tiden. Men det store fokus på materialet betyder ikke, at det er forskånet for at blive anvendt forkert – med dertilhørende store potentielle konsekvenser for brandsikkerheden. Det kom frem under arrangementet ‘Træbeklædning og Brand’ i Ingeniørforeningen (IDA) den 8. januar.

For det første bliver brandhæmmet træ ofte anvendt på måder, som det ikke er testet til – f.eks. opskåret efter imprægnering, med hulrum bag træbeklædningen eller med en anden type montering – hvilket alt sammen gør det umuligt at forudse, hvordan det vil bidrage til en brand. For det andet kan nogle typer brandhæmmet træ miste sine egenskaber over tid. Især på facader, hvor træet udsættes for vind og vejr.

- Det kan ikke komme som nogen overraskelse for hverken producent, sælger eller rådgiver, at ikke alle brandimprægneringer holder for evigt – ligesom maling heller ikke gør, siger Anders B. Vestergaard, der er brandteknisk rådgiver hos DBI.

Testet ældning

Ikke desto mindre – og skønt bygningsreglementet kræver, at en bygning igennem hele sin levetid lever op til det samme niveau af brandsikkerhed som ved dens opførelse – sælges og anvendes brandhæmmet træ til f.eks. facader uden dokumentation for, hvordan brandegenskaberne forandrer sig over tid. Og uden vejledning i, hvordan man vedligeholder træet og bevarer de brandtekniske egenskaber.

- Det kan man godt undre sig over, når producenten nu ved, at egenskaberne ved brandimprægneringer forandrer sig. Rådgiveren bør også vide bedre og være opmærksom på det, siger Anders B. Vestergaard.

Et sted at starte kunne være at undersøge, om det brandhæmmede træ er ældningstestet efter EN 16755, som kom i 2017. Med den standard brandtester man brandhæmmet træ, for derpå at udsætte et lignende element for ældning i form af bl.a. UV-stråler, vand og gentagen tørring. Derefter udfører man en sammenligningstest for at undersøge, hvordan den simulerede ældning har påvirket brandegenskaberne.

For at bestå testen må produktet efter ældningen ikke afvige mere end 20% fra resultaterne for det ikke-ældede produkt.

- Vi oplever, at stadig flere producenter efterspørger testen til at eftervise ældningsegenskaberne ved brandhæmmet træ, siger Peder Fynholm, der er Souschef for Byggeri og Anlæg ved Teknologisk Institut.

- Men de standarder, man CE-mærker træ til beklædning efter, henviser ikke til ældningstesten, så ældningseffekter er ikke del af CE-mærkningen og bliver derfor ofte overset blandt producenter og aftagere af produkterne. Spørgsmålet er derfor, hvor mange der i realiteten har dokumentation for ældningsegenskaberne, siger han.

Producenter bør undersøge det
Selvom ældningstesten ikke er del af CE-mærkningen, er det et væsentligt forhold, som bør dokumenteres. Metoden til ældningstest har dog den svaghed, at den intet fortæller om levetiden af produktet – eller hvordan og hvor ofte det skal vedligeholdes.

- Selvom et produkt klarer testen, betyder det ikke, at det er vedligeholdelsesfrit. En bestået test efter EN 16755 giver intet svar på, hvordan man skal vedligeholde det, eller hvor længe produktet bevarer sine brandhæmmende egenskaber. Alligevel bør producenter give sig i kast med testen. For man bør selvfølgelig ikke sælge produkter, der er uegnede til deres anvendelse. Især bør man undersøge det, når man ved, at udvaskning og ældning kan være et problem. En test kan jo i nogle tilfælde vise, at produktet slet ikke bør bruges, siger Peder Fynholm.