Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Offentlig forståelse og accept af Power-to-X teknologier

Dette forskningsprojekt fokuserer på at nuancere vores forståelse af den generelle, brede offentlige sikkerhedsopfattelse og sociale accept af Power-to-X (P-t-X) teknologier, særligt i Danmark. Projektet sætter fokus på sociale og kulturelle forhold, som er centrale for at forstå udfordringerne og mulighederne for implementeringen af P-t-X teknologier. En sådan viden vil være vital for at skabe de bedste forhold for at sikre en succesfuld og bæredygtig implementering, accept og brug af P-t-X teknologier.

Projektet har tre spor. Ét arbejdsspor fokuserer på at skabe et overblik over eksisterende viden og forskningslitteratur på området med særligt fokus på brint- og ammoniak-teknologier. Et andet spor involverer eksterne samarbejder med forskningsmiljøer og studerende på Teknoantropologi på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Det tredje arbejdsspor rummer etnografisk feltarbejde I Danmark I områder, hvor P-t-X teknologier og faciliteter er implementeret og til stede. Feltarbejdet fokuserer på at generere erfaringsopsamlinger i forhold til samarbejde med lokalbefolkningen fra disse steder.

Vi forventer at formidle vores resultater fra projektet mod slutningen af 2022 i samarbejde med Energy Cluster Denmark.

Her kan du se vores webinar Public Perception and Acceptance of Powe-to-X technologies, som foregik den 1. december 2022.

Brande Brint Projektet løber fra: januar 2022 til december 2024
Mette Marie V. Karsten

Projektansvarlig
Mette Marie V. Karsten
Faglig ansvarlig

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING