Derfor virker dine brandsikkerhedsinstrukser ikke

Kiler i branddøre, oplag i teknikrum, inventar i flugtvejsgange eller barnevogne i trappeopgange er blot nogle af de mange brandsikkerhedsforseelser, man finder i bygninger. Fælles for dem alle er, at de løser et praktisk problem for en eller flere brugere af en bygning. For ofte er brugernes behov ikke tænkt tilstrækkeligt ind, da man designede bygningen. Og det giver bagslag, for så finder de bare deres egne brandfarlige løsninger.

Det og meget andet blev slået fast, da DBI for nylig afholdt to gratis arrangementer for bygningsejere. Her stillede DBI med en brandrådgiver, en antropolog og en ekspert i strategisk design, som sammen guidede deltagerne gennem brandkrav, brugerforståelse og adfærdsdesign.

- En bygning kan være nok så brandsikkert designet – i praksis afhænger brandsikkerheden dog af, om brandsikkerhedsreglerne bliver overholdt. Og det er bygningsejers ansvar at instruere brugerne af en bygning, så de følger reglerne og også ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Listen af forhold, de skal instrueres i, er lang og omfatter alt fra flugtvejsforhold, placering af slukningsudstyr og åbne branddøre til regler vedr. affald, rygning, levende lys, brandbart materiale i flugtvejsgange m.m., sagde Alexander Skaarup-Bertelsen, brandrådgiver hos DBI, og fortsatte:

- Kompleksiteten i Bygningsreglementet er blevet større, og det kan for mange karambolere med almindelige hverdagsudfordringer. Desuden er kravene om instruktion af bygningsbrugere blevet skærpet. Men hvornår er man som bruger instrueret godt nok? Det ved man måske i virkeligheden først den dag, det brænder – og forsikringsselskabet sikkert også har en mening om det.

Bygningsreglementet er gennemtænkt

Selvom det nok kan være svært at få øje på for nogle bygningsbrugere, er der ifølge Alexander Skaarup-Bertelsen faktisk en mening med galskaben i Bygningsreglementet:

- Reglerne er ikke lavet for reglernes egen skyld. Men de harmonerer ikke altid med den logik og det effektivitetsbehov, som folk har i deres hverdag. Og er reglerne for besværlige, dårligt kommunikeret eller vanskelige at se meningen med, stiger risikoen for, at de ikke bliver overholdt, sagde Alexander Skaarup-Bertelsen og tilføjede:

- Skal man f.eks. ind og ud ad en dør mange gange, er det nemt lige at sætte en kile i døren. Og mangler der et depotrum, bruger man måske teknikrummet i stedet. Ofte er der tale om bygninger, der ikke er designet til brugernes behov i forhold til bl.a. plads og opbevaring, men også manglende viden om brandsikkerhed spiller en rolle.

Adfærd giver mening for den enkelte

Ifølge antropolog hos DBI, Mette Marie Vad Karsten, er almindelig oplysning sjældent nok til at få folk til at ændre deres adfærd. Dels kan instrukser forstås meget forskelligt, og dels handler mennesker ganske enkelt ud fra, hvad der giver mening for dem.

- Hvis en intervention skal have en effekt, er man nødt til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør, og mindske ’gappet’ mellem regler og virkelighed. For at forstå brugernes behov kan man bl.a. gøre brug af observationer, interviews, fokusgrupper eller spørgeskemaer. Med den slags greb er det muligt at nå ind til kernen af folks behov og bevæggrunde.

Adfærd og omgivelser påvirker hinanden

Hvis der i en ejendom mangler et opbevaringssted til barnevogne, kan folk være tilbøjelige til at placere deres barnevogn i trappeopgangen. Står der først én vogn i opgangen, sender det et signal til den næste om, at dette er stedet for barnevogne.

- I dette tilfælde matcher omgivelserne ikke brugernes behov. Derfor påvirker omgivelserne brugernes adfærd, ligesom adfærden kommer til at forme omgivelserne. På den måde hænger omgivelser og adfærd sammen og påvirker hinanden, forklarede Sidse Ansbjerg Bordal, Strategic Design Lead hos DBI, og uddybede:

- Når regler brydes, er der ofte tale om et designproblem. Derfor er vi nødt til at ændre omgivelserne for at ændre folks adfærd. Det skal gøres nemt at gøre det rigtige og svært at gøre det forkerte. Desuden skal vi være opmærksomme på, at folk er forskellige og har forskellige behov. Så løsninger skal kunne fungere på tværs og give mening for flere forskellige brugere, ellers fungerer de ikke i praksis.

Løsninger skal findes i fællesskab

Ifølge Sidse Ansbjerg Bordal og Mette Marie Vad Karsten skal løsninger dog ikke presses ned over hovedet på folk, men skabes sammen:

- Brugerne skal involveres aktivt, deres forskellige perspektiver bringes i spil, og løsningerne udvikles i fællesskab. Samskabelse åbner for et større mulighedsrum og fører til løsninger, der virker og giver mening for flest muligt. Samtidig styrker det ejerskabet og mindsker modstanden, sagde Sidse Ansbjerg Bordal og tilføjede:

- En struktureret tilgang til samskabelse kan f.eks. være at arbejde med workshops.

Implementering af nye løsninger

Nye løsninger bør i første omgang betragtes som hypoteser om, hvad der fungerer. Derfor er det en god idé at afprøve dem i et prototypeformat i en afgrænset periode, før de bredes ud i fuld skala.

- Implementering af nye løsninger sker ikke af sig selv. Så vores råd lyder: Test løsningen først, evaluér den derefter, og justér den efter behov, før den skaleres, sagde Mette Marie Vad Karsten og fastslog:

- Forvent dog ikke, at det hele så bare spiller. For verden forandrer sig, løsninger forældes, og også ved denne type løsninger er der brug for drift, kontrol og vedligehold. Derfor skal man løbende tjekke, om løsningerne stadig holder og understøtter den ønskede adfærd, eller om der evt. er brug for opdateringer.