Knaster er en knast i anvendelsen af træ
Udgivet: 20. februar 2025Træ med mange knaster kan være ildeset – bl.a. fordi harpiks i knasterne gør de brandtekniske egenskaber til noget af et lotteri. Projektet KNAST har forsøgt at få trælameller af frasorteret træ til at leve op til brandklassifikation B-s1,d0.
De anses som grimme, de kan påvirke styrken, og de kan give ujævne udskæringer. Knaster er simpelthen en knast i anvendelsen af træ! Derfor bliver resttræ med knaster anvendt til bl.a. spån- og MDF-plader og biobrændsel.
Men hvad nu, hvis man kan undgå at downcycle træ med en overrepræsenteret mængde af knaster og i stedet anvende det til produkter af høj værdi som f.eks. akustiklameller? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for det nu afsluttede projekt KNAST, hvor DBI, A:GAIN, Burnblock og Overgaard Wood i fællesskab har undersøgt, hvad der skal til for at få akustiklameller af frasorteret træ til at leve op til brandtekniske overfladekrav i byggeriet – helt specifikt til B-s1,d0.
Sagen er nemlig, at knaster øger den brandmæssige udfordring ved anvendelsen af træ, fordi de kan indeholde harpiks, som tilfører energi til ilden og udvikler mere røg.
- Knaster tilføjer en unik æstetik og kan være med til at give byggematerialer karakter. Men for at kunne udnytte det i stor skala skal vi finde en metode til at håndtere de udfordringer, som knasterne giver, især i forhold til brand, siger Morten Risom, der er Head of Material Innovation hos A:GAIN.
Fem testrunder
KNAST-projektet har haft fem testrunder, som hver især har bidraget med ny viden om, hvad knaster betyder for træets brandegenskaber, og hvilke løsninger der potentielt kan afhjælpe udfordringerne.
Den første testrunde fokuserede på hele brædder med varierende mængder knaster – nogle helt uden knaster og andre med mange knaster. Brædderne blev brandimprægneret og testet i henhold til standardiserede procedurer, som viste, at en høj koncentration af knaster øger energien og røgen frigivet under brand markant. Resultaterne lå dog inden for B-s2,d0, hvilket tegnede godt for de følgende brandtests.
I anden testrunde blev træet skåret op i lamelstave på 50 cm, og knasterne blev placeret tæt på brænderen for at simulere et worst-case-scenario. Der blev testet tre opsætninger: lameller med brandimprægnering alene, med lakering og med en bagvedliggende akustikdug. Mens nogle opsætninger viste lovende resultater, var røgafgivelsen stadig for høj til at opnå B-s1,d0.
- I de første testrunder havde vi valgt træ med ekstra mange knaster for at undersøge de maksimale udfordringer. For vi ville forstå, hvor meget knaster kan påvirke brandegenskaberne under ekstreme forhold, forklarer Christen Kjer-Hansen, der er projektleder hos DBI.
Denne tilgang blev erstattet af et mere realistisk antal knaster i de følgende testrunder, hvor målet var at afspejle typisk frasorteret træ. Her arbejdede man med længere lamelstave på 150 cm, hvilket også var med til at give en mere repræsentativ fordeling af knaster i testemnerne.
I tredje og fjerde testrunde blev der eksperimenteret med at reducere mængden af brandhæmmer for at mindske røgudviklingen. Det havde en positiv effekt på røgen, men betød til gengæld, at reaktion på brand blev forringet, så klassifikationen røg ned på C.
For at nærme sig anvendelsen i praksis blev lamellerne i fjerde runde opsat med fiberdug og mineraluld som bagvedliggende materiale. Denne opsætning øgede dog røgafgivelsen.
I den femte og sidste testrunde forsøgte man at reetablere den oprindelige mængde brandhæmmer for at øge brandmodstanden. Samtidig fastholdt man en realistisk fordeling af knaster. Selvom det bragte resultaterne tættere på målet, lå de dog stadig i B-s2,d0.
Kræver flere tests
Christen Kjer-Hansen konstaterer, at variablene gør det svært at konkludere éntydigt, hvad det kræver at få brandimprægnerede trælameller med knaster til at leve op til B-s1,d0, så de kan anvendes bredt i byggeri. Det vil kræve flere tests. For alene knasters forskellighed er en udfordring for en standardiseret anvendelse, viser projektet.
»Koncentrationen af harpiks kan være afgørende for, hvor meget røg og energi der frigives.«
- Knasterne er langt fra ens. Nogle indeholder store mængder harpiks, mens andre er næsten neutrale. Koncentrationen af harpiks kan være afgørende for, hvor meget røg og energi der frigives, siger Christen Kjer-Hansen.
Selvom KNAST-projektet ikke nåede sit mål, har det stadig givet værdifuld indsigt i, hvordan træ med knaster kan behandles.
- Vi er kommet langt, og vi kan se, at det er muligt at arbejde med frasorteret træ med mange knaster. Men det kræver yderligere forskning og flere tests at udvikle en skalérbar løsning, som imødegår de brandtekniske udfordringer, fastslår Christen Kjer-Hansen.
Projekt KNAST
Projektet KNAST var et samarbejde mellem DBI, A:GAIN, Burnblock og Overgaard Wood, der har undersøgt, hvordan overskudstræ med knaster kan anvendes til højværdiprodukter som akustiklameller. Målet var at finde metoder til at få dem til at leve op til brandklassifikation B-s1,d0. Projektet løb fra oktober 2023 til 2024 og var Finansieret af WE BUILD DENMARK gennem Uddannelses- og Forskningsministeriet.
