Med brandundersøgeren på arbejde: Hvorfor brændte sommerhuset?
Udgivet: 13. august 2024Var det gasgrillen, udepejsen, terrassevarmeren eller noget helt fjerde, der fik sommerhuset til at brænde ned? Kom med brandundersøger Henrik Sværke, der lever af at løse den slags gåder, på arbejde.
Et forkullet spær hænger og dingler fra tagryggen. Resterne af et natbord ligger spredt på det, der engang var en madras, og et nøgent metalskelet med rustne fjedre bekendtgør, at husets hyggelige lænestol har stået ovre i hjørnet. Det eneste, der efter den voldsomme brand stadig ligner sig selv, er brændeovnen og skorstensrøret af metal, som læner sig op ad en bjælke.
Da DBI’s brandundersøger Henrik Sværke ankommer til sommerhuset, er det en uge siden, at branden rasede. Han hilser på forsikringsselskabets repræsentant, som har rekvireret DBI til at gennemgå brandstedet for om muligt at finde årsagen til branden.
Efter at have iklædt sig beskyttelsesdragt, hjelm, værktøjsbælte og åndedrætsmaske nærmer Henrik Sværke sig forsigtigt det udbrændte sommerhus. Han tager et par oversigtsbilleder og træder hen over den rød-hvide afspærringsstrimmel.
Det er svært at forestille sig, hvordan Henrik Sværke i bunken af forkullede brædder, tagsten og rockwoolrester skal kunne finde svaret på, hvad branden skyldes, og hvor den er opstået. Ved første øjekast ser det hele meget kaotisk og tilfældigt ud, men i den trænede brandundersøgers øjne er der altid detaljer, som stikker ud.
F.eks. bemærker Henrik Sværke på vej hen til huset, at kantbrættet til terrassen er brændt helt væk på et mindre område, og at resten af kanten står og stritter op af græsset som trækul på række.
- Det er lige noget, vi skal have set nærmere på. For der må være en grund til, at brættet er helt væk her, mens der er så meget tilbage lige ved siden af, siger han.
Ingen kom noget til
Ejeren af huset har forklaret, at branden blev opdaget ved tretiden om natten på terrassen, hvor de aftenen forinden havde haft gang i gasgrillen, tændt op i udepejsen af støbejern og også brugt den eldrevne terrassevarmer. Ægteparret nåede ud i god behold og fik alarmeret brandvæsenet, som dog hverken var i stand til at redde hus eller indbo.
Henrik Sværke sætter sig på hug og finder sin murerske frem fra værktøjsbæltet. Den er god at grave med, når han leder efter stikpropper, ledninger og andre spor på brandtomten. Samtidig kigger han rundt på det, der er tilbage af væggene for at se, hvordan elinstallationerne må have været trukket rundt i huset.
- Der må have været en stikkontakt herovre, siger Henrik Sværke og stikker beslutsomt handskerne ned i brandens efterladenskaber for at finde ud af, hvor terrassevarmeren har været sluttet til. Han finder hurtigt metaldelene fra et Schuko-stik og derefter kobbertråden fra en ledning. Intet ser mistænkeligt ud.
Herefter sætter han sig på hug i entréen, hvor sommerhusets eltavle har siddet. Møjsommeligt graver han alle sikringspropperne frem for at tjekke, om sikringerne er sprunget eller ej.
Hvordan bliver man brandundersøger?
Henrik Sværke er oprindeligt uddannet elektriker og elinstallatør, men har de sidste 12 år arbejdet som brandundersøger hos DBI. Han fortæller, at hans baggrund selvfølgelig er god at trække på, når han undersøger, om elinstallationerne kunne være skyld i branden. Men langt det meste af det, han bruger i jobbet, er noget, han har lært af sine kolleger og på internationale kurser for brandundersøgere.
»Alle konklusionerne i de rapporter, vi sender til kunderne, er også vendt med en kollega.«
- Vi er 16 i afdelingen, og vi gør rigtigt meget ud af at dele vores viden med hinanden. Jeg sparrer tit med kollegerne, når jeg er i tvivl om noget, og alle konklusionerne i de rapporter, vi sender til kunderne, er også vendt med en kollega, siger han.
Det er dog langt fra altid, at en brandundersøgelse ender med en konklusion, der er hugget i sten. Derfor opererer Henrik Sværke og hans kolleger med standardformuleringer som ’er’, ’efter al sandsynlighed’, ’sandsynligvis’ og i forsikringssager ofte hvad, der er den ’mest sandsynlige årsag’ til brandens opståen.
terrassebrædderne, hvor den har fået fat i nogle tørre blade.
Brandårsagen i sommerhuset
Tilbage i sommerhuset er der ikke megen tvivl tilbage hos Henrik Sværke. Hans første undren om det bortbrændte kantbræt til terrassen har nemlig vist sig at være den afgørende ledetråd til at løse gåden om, hvorfor sommerhuset brændte. Efter at have tjekket, hvordan der ser ud under den del af terrassen, som ikke blev flammernes bytte, er han sikker i sin sag:
- Udepejsen i smedejern har stået lige ved det bortbrændte stykke. Vindretningen var direkte fra kanten af terrassen og ind mod huset. Ejeren har forklaret, at han var omhyggelig med at slukke pejsen, da de forlod terrassen, men min konklusion er, at en gnist i løbet af aftenen er sprunget ud af pejsen og ned mellem terrassebrædderne. Her har den ligget og ulmet – måske i timevis – indtil den har fået fat i nogle tørre blade, som så har sat ild til terrassen, fortæller han.
