Fejl i brandsikkerheden kan påvirke forsikringsdækningen
Udgivet: 4. oktober 2024Det kan blive dyrt, hvis forsikringen ikke dækker ved brand. Og det gør den ikke nødvendigvis, hvis en ejendom ikke lever op til brandsikkerhedskravene.
I stort set alle de ejendomme, hvor DBI’s brandteknikere foretager brandtjek, finder de fejl og mangler i brandsikkerheden. Og i hver tredje ejendom er fejlene sågar alvorlige. Det kan ikke kun koste menneskeliv, men også blive dyrt rent økonomisk, hvis forsikringen viser sig ikke at dække ved brand.
- Allerede når man tegner en forsikring, bør man læse, hvad policen foreskriver, for der kan sagtens være angivet særlige krav til brandsikkerheden. I de fleste policer vil der f.eks. typisk være krav i forbindelse med renoveringsarbejde og varmt arbejde. Herudover kan der være angivet regler vedr. affald i trappeopgange eller forskellige andre forhold, hvis der f.eks. er erhverv i stueetagen i ejendommen, siger Tine Aabye, chefingeniør ved Forsikring & Forebyggelse i F&P, og fortsætter:
»I policen kan der stå noget om forhold, der udløser en forhøjet selvrisiko eller medfører, at forsikringsdækningen helt bortfalder.«
- Policen indeholder ikke de lovmæssige krav til brandsikkerheden, da de jo er indeholdt i bygningsreglementet og naturligvis skal følges under alle omstændigheder. Til gengæld kan der stå noget om forhold, der udløser en forhøjet selvrisiko eller medfører, at forsikringsdækningen helt bortfalder. Som bygningsejer har man pligt til at sikre, at bygningen vedligeholdes og er i god stand. Og er man i tvivl, om man lever op til kravene, bør man kontakte sit forsikringsselskab for at få vished, fastslår hun.
Bestyrelsens ansvar
Det er således bygningsejerens ansvar, at bygningens brandsikkerhed er i orden. Dermed er det formelt bestyrelsen for andels- eller ejerboligforeninger, der har ansvaret for brandsikkerheden og den daglige drift i ejendommen.
- Bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger er jo sædvanligvis ikke teknikere, men almindelige mennesker uden synderligt kendskab til brandsikkerhed. Da ansvaret er deres, bør de tilkoble eksterne fagpersoner, hvis ikke de selv har de fornødne brandmæssige kompetencer. Det er en lille udgift sammenlignet med omkostningerne ved en alvorlig brand, siger Brian Mailund, der er leder af Brandteknisk Driftsrådgivning hos DBI.
Fejl i brandsikkerheden
De alvorlige fejl i brandsikkerheden, som DBI finder, falder typisk i to kategorier: Den ene handler om, at bygningens flugtveje ikke er ordentligt sikrede, mens den anden drejer sig om fejl og mangler ved bygningens brandmure og sektionsadskillende vægge. Det kan f.eks. være manglende brandtætning mellem lejlighedsskel og tagdækning, som skaber et hulrum, hvor varme røggasser kan sprede sig i tilfælde af brand. Netop det skete ved den meget omtalte tagbrand i Vanløse i 2022, hvor branden spredte sig på rekordtid og totalskadede ejendommen.
Andre typer af fejl kan være manglende brandtætninger ved gennemføringer af kabler og ventilationsrør i vægge og etageadskillelser, tagrum og kældre. Her kan der både være tale om brandtætninger, der helt mangler, eller huller omkring gennemføringer, som ikke er lukket korrekt. Og er en væg fuld af huller, har den ikke de nødvendige brandtekniske egenskaber og hjælper ikke ret meget, da en evt. brand vil sprede sig lynhurtigt.
- Efter Vanløse-branden har mange etageejendomme heldigvis fået mere fokus på brandsikkerhed. Det betyder, at vi laver markant flere brandtjek end tidligere. Men der er desværre fortsat store problemer med brandsikkerheden mange steder, hvilket kan koste dyrt både menneskeligt og økonomisk, siger Brian Mailund.
Krav til brandsikkerheden
Mange boligforeninger og -administratorer er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at bygningsreglementet stiller krav til den passive brandsikring, ligesom der også er helt konkrete krav til drift, kontrol og vedligehold i hele bygningen.
- I både nyt og eksisterende byggeri skal den passive brandsikring efterses mindst en gang om året. Det gælder også beboelsesejendomme, hvor bl.a. branddøre, brandmæssige adskillelser, installationsgennemføringer og tage skal have en grundig gennemgang. Det er dog kun alle synlige og tilgængelige forhold, som skal efterses, hvorefter eventuelle skader, fejl og mangler skal udbedres. Det kræver teknisk indsigt og bør foretages af en person med fagkompetencer, siger Brian Mailund og fortsætter:
- Derimod er der en række lovpligtige egenkontroller, som den driftsansvarlige i ejendommen selv kan foretage. Det drejer sig bl.a. om brandtekniske anlæg, som skal kontrolleres med et fastlagt interval. Kontrollen skal desuden dokumenteres og kunne fremvises på forlangende.
Han henviser samtidig til den såkaldte DKV-plan (drift, kontrol og vedligehold), som nogle ejendomme har fået udarbejdet og dermed er forpligtede til at følge.
- Har man en godkendt DKV-plan, skal man udføre drift, kontrol og vedligehold som angivet i planen. Har man ikke en DKV-plan, skal man i stedet følge kapitel 7 i vejledningen til bygningsreglementets kapitel 5 – Brand, som angiver kravene til drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og omkring bygninger. De fleste ejendomme er fra tiden før BR18 og skal derfor følge vejledningen, forklarer Brian Mailund.
DBI Brandtjek
Et brandtjek er en gennemgang af alle brandrelaterede sikkerhedsforhold i en bygning, inkl. det lovpligtige årlige eftersyn af den passive brandsikring. Desuden kontrolleres drift, kontrol og vedligehold efter kravene i BR18. Et brandtjek omfatter bl.a. brandsektionsadskillelser, brandtætninger af gennemføringer, tagdækning, branddøre og flugtvejsdøre.
