Brandtests afslører mulighederne for træfacader i højt byggeri

Kl. er 10.00, og stemningen i DBI’s facadetesthal er anspændt. De sidste sikkerhedsinstruktioner bliver givet, og om få minutter skal det vise sig, hvordan træfacaden i tre etager klarer sig, når der opstår en brand i stueetagen.

Med et WOOF, der kan mærkes i brystkassen 10 meter væk, bliver det sirligt opbyggede bål af træstokke kl. 10.05 antændt med god hjælp fra rundhåndede mængder brandbar væske. Sekunder senere slikker flammerne fra vinduesåbningen op ad facaden, og strålevarmen får tilskuerne til at trække sig baglæns ud til siden.

Vi er til den femte af de i alt 10 facadebrandtests, som indgår i Biofacades:UpHigh-projektet. Projektet går bl.a. ud på at undersøge, hvordan man kan bygge etagebyggeri med ventilerede træfacader uden brandimprægnering eller sprinkling.

- Vi tester sammen med projektets partnere en række konkrete facader for at blive klogere på, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Der er ingen rigtige eller forkerte testresultater i det her projekt, for vi eksperimenterer og tester for at blive klogere, forklarer Mia Fossing Frederiksen, der sammen med Asmus Gemmer Haastrup er DBI’s projektledere.

Flammeafbøjere skal hindre spredning mellem etager
For at forhindre brandspredning opad er dagens testopstilling bygget op med kvadratisk udformede flammeafbøjere i sprøjtelakeret stål mellem etagerne. De firkantede stålrør er også brugt lodret som en arkitektonisk afgrænsning mellem lejlighederne. Efter 10 minutter er initialbranden i stueetagen fuldt udviklet, og hele stueetagen og førstesalens træfacade brænder lystigt. Samtidig udfordrer luerne flammeafbøjeren mellem første og anden sal. Hvis branden spreder sig mere end en etage opad, inden der er gået 60 minutter, lever den konkrete udformning af facaden ikke op til de opstillede acceptkriterier.

Laboratorietekniker Kim Bergquist, der for 20 minutter og 23 sekunder siden antændte bålet, tager igen sit røgdykkerudstyr på og gestikulerer ud til kontrolrummet bag glasruden, at han har brug for en hjælpende hånd med brandslangen.

Herefter går det stærkt. På to minutter er både initialbrand og facadebrand reduceret til dampende gløder, der blot skal efterslukkes. Hos Mia Fossing Frederiksen er det tid til refleksion.

- Det er jo tydeligt, at denne opbygning ikke holder en time. Jeg kunne have en mistanke om, at de lodrette stålsøjler har haft indflydelse på resultatet, men det bliver vi klogere på, når alle data fra testen er analyseret, lyder det fra projektlederen.

Gode erfaringer med robuste løsninger
Da de sidste gløder er slukket, er det tid til en midtvejsstatus efter fem facadebrandtests:

- Vi må konstatere, at facader i træ bare brænder rigtigt godt, og det er ikke helt simpelt at hindre brandspredning mellem etagerne. Vi vil gerne inspirere til, hvordan udfordringerne med at bygge mere biobaseret kan løses, og vi har allerede nu rigtigt mange gode erfaringer fra projektet om, hvilke typer af design der er robuste og velegnede rent brandmæssigt. Og interessant nok kommer en god del af den læring også fra de facader, som ikke har bestået brandtesten, siger Mia Fossing Frederiksen.

Bliv klogere på Branddagen

Erfaringerne bliver delt på Branddagen, som afholdes af DBI og Molio i henholdsvis Middelfart og Hvidovre den 15. og 16. maj. Her er Mia Fossing Frederiksen facilitator på en workshop, der deler ud af de foreløbige resultater fra Biofacades:UpHigh og samtidig sætter fokus på, hvordan resultaterne kan bruges i praksis.

- Vi kommer til at tale en del om processen og om, hvordan man kommer i mål med at designe en træfacade, der kan bestå en brandtest. Ikke overraskende handler det om, at man er nødt til at lægge sig fast på flere facadedetaljer tidligere, end man ellers ville have gjort, så man kan brandteste sit design. Og ja, så længe resultaterne ikke er blevet indarbejdet i de præaccepterede løsninger, er man jo nødt til at teste. Men håbet er, at man ikke skal teste mere end én gang, siger Mia Fossing Frederiksen.