Udgivet: 19-09-18
Den første rapport efter branden i Grenfell Tower er offentliggjort. Den kommer med anbefalinger til et nyt engelsk reglement og system på brandområdet og berører områder, der også er en udfordring i Danmark.
Branden i Grenfell Tower i London kostede sidste sommer 74 mennesker livet. Hændelsen sendte chokbølger gennem det britiske samfund, og flere undersøgelser af både bygningsreglementet, branden og indsatsten blev iværksat. For hvordan kunne det gå så galt?
Rapporten, der i lyset af Grenfell Tower og et antal andre brande undersøgte den brandtekniske dimension af det britiske bygningsreglement, er nu kommet. Og den konkluderer, at der er behov for nye regler og systemer.
- Rapporten kritiserer det ‘race to the bottom’ for brandsikkerhed og brandteknisk byggesagsbehandling i England, hvor man har liberaliseret uden tanke på konsekvenserne. F.eks. er det for bygherrer muligt at vælge, om deres projekt skal tilses af kommunale eller private inspektører, og samtidig findes der private inspektører, der reklamerer med, at byggerier aldrig bliver afvist, fortæller Anders B. Vestergaard, der er brandteknisk rådgiver hos DBI og deltog i 5th International Tall Building and Safety Conference i London, hvor Grenfell-branden stod øverst på agendaen.
Samlede systemer fremfor enkelte materialer
Den situation skal ændres, understreger rapporten og præsenterer en række punkter, der bør være en del af det kommende reglement. Før rapporten udkom, var der store forventninger i offentligheden om, at den ville anbefale et komplet forbud mod brug af brandbare materialer i facader til høje bygninger. Det gør den ikke. I stedet argumenterer den for, at man anvender en sag-til-sag-vurdering af løsninger til komplekst byggeri, hvor man ser på den samlede løsning. I Danmark gør man allerede noget lignende, når man f.eks. bygger facadeløsninger i højt byggeri.
- Det er fint at diskutere de enkelte materialer, men det vigtigste er, at man tænker sig om og kan dokumentere sikkerheden for det samlede system. Det er vanskeligt. I Danmark er der en tradition for at se på både beklædning og isolering, men f.eks. ikke på, hvordan de enkelte dele er monteret, hvilket også spiller en rolle for løsningens samlede brandtekniske egenskaber, siger Anders B. Vestergaard.
Klar opdeling af ansvar
Rapporten lægger også op til, at det fremtidige bygningsreglement skal indeholde en klar opdeling af ansvar. I dag er det er uklart, hvem der har ansvar for hvilke dele af brandsikkerheden på hvilke tidspunkter i processen, og det medfører ligegyldighed og fejl på området. I Danmark har vi kendskab til lignende udfordringer.
- Et klassisk scenarie er, at en arkitekt designer en bygning, der lever op til kravene. Men i byggeprocessen bliver materialer skiftet ud – bl.a. pga. prisen. Hvem har ansvaret for det? Leverandøren har ingen indsigt i den endelige løsning, og entreprenøren har måske brugt materialet i en anden sammenhæng eller gør bare, som man plejer. Derfor er det uklart, hvem der har det endelige ansvar for, at den færdige bygning reagerer som forudset i tilfælde af brand, siger Anders B. Vestergaard.
Eksemplet er i grove træk, hvad der også skete med Grenfell Tower. Oprindeligt skulle bygningen beklædes med brandbar isolering og zinkplader, der ikke bidrager til en brand. Men i byggeprocessen blev de skiftet ud med aluminiumsplader med en plastikkerne, som bidrog til branden.
- Her er vidensniveauet i branchen væsentligt. Rådgivere, inspektører og andre skal være opmærksomme på de her ting og kende faldgruber, så sådan noget her ikke sker. I Danmark sker det ikke med facader, for man ville aldrig få lov at bygge, som man gjorde på Grenfell Tower, men det foregår på mange andre områder. Typisk med det arbejde, man ikke kan se – f.eks. ved montage af døre, passiv brandsikring og nedhængte lofter oplever man ofte, at det ikke er monteret på den rette måde, eller at der er anvendt forkerte materialer. Det er ikke af ond vilje, men fordi man vurderer, at arbejdet er godt nok, siger Anders B. Vestergaard.
Konkrete tiltag i BR18
Med de klare ansvarsområder, som rapporten anbefaler, bliver det nemmere at kontrollere, at alle lever op til deres ansvar. Og samtidig straffe dem, der ikke gør. Rapporten anbefaler, at den indsats bliver større i fremtiden, og at bygningsreglementet får ‘real teeth’ – altså seriøse sanktionsmuligheder. Nu er udfordringen så at finde politisk vilje til at følge rapportens anbefalinger og skabe det bygningsreglement, som rapporten tegner linjerne for.
I Danmark indeholder det nye Bygningsreglement 2018 konkrete tiltag for at tage hånd om de samme udfordringer herhjemme.
- Når de folk, der arbejder med brand, skal dokumentere deres kompetencer med BR18, og byggeri skal følges løbende af den ansvarlige certificerede rådgiver, håber man, at det forbedrer ansvarsplaceringen af brandsikkerheden i et byggeri og skaber transparent dokumentation for en bygnings brandsikkerhed, siger Anders B. Vestergaard.
