Forskningsprojekt skal håndtere borgermodstand mod Power-to-X

Der skal turbo på den grønne omstilling. Danmark investerer milliarder i vedvarende energi og Power-to-X-anlæg, som omdanner grøn elektricitet til transportable og fleksible energiformer som brint, ammoniak og metanol.

Men udbygningen af den CO2-neutrale energiproduktion kan medføre lokal modstand, når store anlæg skal opføres rundt om i landet. Den udfordring skal forskningsprojektet ‘The Danish Model for Citizen Engagement in the Renewable Energy Transition’ (DART) imødegå. Målet er at udvikle konkrete modeller for, hvordan virksomheder og myndigheder kan involvere borgere og lokalsamfund bedre i den grønne omstilling af energiproduktionen. Forskere anslår, at lokal modstand i dag stopper 10-15 % af projekterne inden for grøn energi. Derfor handler DART-projektet i høj grad om at forebygge unødige konflikter og forsinkelser.

- Det er et vigtigt projekt, for hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det ikke nok, at vi har styr på de teknologiske løsninger. Vi skal også have styr på, hvordan de spiller sammen med alle de mennesker, der skal være en del af dem, siger Mette Marie Vad Karsten, Lead Antropologist og Ph.d. hos DBI, og fortsætter:

Forskning på tre områder

Projektet har tre områder: et antropologisk, et statskundskabsligt og et juridisk.

- Det antropologiske spor skal lave feltarbejde, som ser på, hvad der går galt og hvorfor, når grønne energiprojekter møder lokal modstand. Statskundskabsdelen skal se på, om man kan organisere borgerinddragelsen anderledes og bedre. F.eks. om man bør have et lokalt klimaborgerting. Og så er der den juridiske del, som bl.a. skal se på, om der er lovgivning, som utilsigtet spænder ben for at reducere den lokale modstand. Det kan f.eks. være muligheden for, at borgerne får andel i den grønne energi, der skal produceres i lokalområdet.

DBI deltager på alle tre områder fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv.

- Med hensyn til den antropologiske del og feltarbejdet handler det om, hvor meget sikkerhedsbekymringer og -spørgsmål fylder hos borgerne. Det er faktisk forsvindende lidt, vi ved om det i både Danmark og udlandet i forhold til f.eks. produktion af brint. Til gengæld er der meget forskning, der viser, at bekymringer om sikkerhed kan være afgørende for, om folk synes, et projekt er en god eller dårlig idé. Vi ved, at sikkerhed betyder noget, men ikke, hvordan det betyder noget, siger Mette Marie Vad Karsten og tilføjer:

- Bekymringer for sikkerheden kan også være en afledt effekt af den måde, processen håndteres. Hvis folk føler, at et projekt bliver tromlet igennem, uden at de bliver hørt, skaber det erfaringsvis modstand. Logikken er: ‘Hvordan kan jeg stole på, at sikkerheden er i orden, når processen ikke er det?’

- Hvad angår det juridiske område, har DBI lang erfaring med reguleringsarbejde og retningslinjer, så dér kan vi også bidrage. Minimumskrav og standarder gør det alt andet lige nemmere for parter at tale sammen, uddyber Mette Marie Vad Karsten.

Ifølge hende er det på flere måder oplagt, at DBI deltager i DART-projektet, der favner både produktionen af de grønne brændstoffer, transporten og lagringen af dem samt slutanvendelsen, hvor DBI især har viden om den midterste del af værdikæden.

- Sidst, men ikke mindst er det et projekt, som spiller godt sammen med DBI’s opgave som GTS-institut. Vi kan formidle projektets forskning til virksomheder, som arbejder med Power-to-X, og vi kan bringe deres erfaringer og bekymringer ind i projektet og på den måde bygge bro, siger Mette Marie Vad Karsten.