Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

ABA, AVA og AVS: Nye grænser for mobile rum

Udgivet: 9. februar 2022

Kravene til brandsikringsanlæg i mobile rum var for flydende. I DBI Retningslinjer er der derfor nu indarbejdet konkrete undtagelsesgrænser, som definerer, i hvilke tilfælde man kan undlade brandsikringsanlæg i mobile rum.

Gem artikel Artikel gemt
ABA, AVA og AVS: Nye undtagelsesgrænser for mobile rum

BR18 stiller krav til bl.a. brandsikringsanlæg og indretning af rum. Det gælder også i forhold til mobile rum som f.eks. møderum og telefonbokse. Hvordan man bedst opfylder kravene i forhold til brandsikringsanlæg, har der dog hidtil manglet klarhed om.

Sammen med de tekniske udvalg bag DBI Retningslinjerne har DBI derfor nu fastsat nogle undtagelsesgrænser, som definerer, hvornår man kan udelade brandsikringsanlæg i mobile rum. Dermed er der skabt et fælles grundlag og noget håndfast at gå efter for alle, der anvender og/eller markedsfører mobile rum.

ABA-anlæg og AVA-anlæg

De nye undtagelsesgrænser betyder bl.a., at der først skal installeres ABA-anlæg (automatisk brandalarmanlæg) og AVA-anlæg (varslingsanlæg) i mobile rum, hvis rummene overstiger

4 m2. DBI Retningslinje 232 om ABA-anlæg er ved at blive opdateret, men den nye undtagelsesgrænse er tilføjet som et rettelsesblad/tolkning i retningslinjen. Læs mere

AVS-anlæg

Hvad AVS-anlæg (sprinkleranlæg) angår, skal disse først installeres i mobile rum, hvis rummene overstiger 8 m2. Desuden må der ikke findes brandbart oplag inden for 1 meter fra det mobile rum.

Denne undtagelsesgrænse er skrevet ind i DBI Retningslinje 251/4001 om sprinkleranlæg, som udkom i en opdateret version i december 2021. Læs mere og køb retningslinjen

Foruden brandsikringsanlæg skal man også være opmærksom på eventuelle krav, som BR18 og de tilhørende vejledninger stiller til flugtvejsforhold, brandmæssig klassificering af overflader og adskillelser.

Lars Vædeled Roed
Lars Vædeled Roed Brandteknisk rådgiver, Bygningsingeniør Master i Brandsikkerhed

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING