Nyt lovkrav om registrering af kameraer hos politiet
Udgivet: 11. august 2021Snart skal alle kameraer, der er rettet mod områder med almindelig færdsel, registreres i politiets overvågningsregister. Den opgave ligger hos virksomhederne, som kan få bøder, hvis de ikke lever op til kravene. Registeret skal gøre politiets arbejde nemmere.
I juni 2020 blev ændringer til den nye lov om tv-overvågning vedtaget i Folketinget, og på den baggrund er det nu et krav, at alle overvågningskameraer, der er rettet mod områder med almindelig færdsel, registreres i politiets database over overvågningskameraer, POLCAM. Efter lidt ventetid er kravet trådt i kraft 1. juli i år. Overvågningskameraer, der er opsat før 1. juli, skulle være registreret senest 1. september. Og overvågningskameraer, der er opsat efter 1. juli, skal registreres senest 14 dage efter, de er sat op.
- POLCAM var tidligere et frivilligt register, men nu er det lovpligtigt for både offentlige og private ejere af overvågningskameraer at registrere alle kameraer, der optager områder med almindelig færdsel. Det gælder både eksisterende og nye kameraer. Det er stadig muligt at registrere andre overvågningskameraer frivilligt i POLCAM, fortæller Maiken Skriver Poulsen, der er sikringskonsulent i DBI.
Jo flere kameraer, desto bedre
Kameraregisteret kom til efter terrorhændelsen ved Krudttønden i 2015, hvor politiet måtte sende betjente på gaden for at se, hvor der var opsat kameraer, og derpå kontakte ejerne for at få adgang til optagelserne, så de kunne kortlægge gerningsmandens færden før og efter hændelsen. Den type opgaver bliver nemmere nu.
- Med et register over overvågningskameraer og kontaktpersoner kan man kortlægge en rute og hurtigt indsamle alt materiale. For at gøre registeret så brugbart som muligt for politiet skal der gerne være mange kameraer i det, siger Maiken Skriver Poulsen.
Det kan virke som en stor opgave at registrere alle sine kameraer og holde informationer om kameraer og kontaktpersoner ved lige, hvis man er en stor virksomhed eller offentlig institution. Den gode nyhed i den forbindelse er dog, at man ikke nødvendigvis behøver registrere hvert eneste overvågningskamera.
Risiko for bøder
I grove træk kan det være tilstrækkeligt at indberette, at man har overvågningskameraer på en adresse, der peger ud på et område med almindelig færdsel, og angive en kontaktperson. Lever man ikke op til registreringskravet, har politiet mulighed for at udskrive bøder på op til 2.000 kr. ved førstegangsforseelser.
- Hvis man registrerer alle kameraer, bliver det et stort arbejde – ikke mindst, fordi registreringen også skal holdes ajour. Dog kan virksomheder faktisk med en forholdsvis lille indsats leve op til registerets formål. Derefter vil det formentlig være nødvendigt at holde registreringen ajour ca. hvert halve år, siger Maiken Skriver Poulsen.
Krav om velovervejet overvågning
TV-overvågning (dvs. al overvågning, hvor personer er genkendelige) af områder med almindelig færdsel er personhenførbar information, og optagelserne er således omfattet af GDPR. Dermed skal der være proportionalitet mellem graden af overvågning og formålet med overvågningen, og man skal kunne begrunde, hvor længe man gemmer optagelserne. Ofte vil optagelser fra et kamera blive overdraget til politiet ganske få dage efter en hændelse, hvilket kan gøre det svært at forsvare over for Datatilsynet, at man gemmer optagelser i de 30 dage, som TV-overvågningsloven ellers giver mulighed for.
