For meget byggeri i høje brandklasser

Et system med mindre byggeteknisk sagsbehandling, hvor ca. 80% af byggeprojekter er i brandklasse 2 eller derunder. Det var forventningen, da fremtidens bygningsreglement, BR18, og den tilhørende certificeringsordning for brandrådgivere blev tilrettelagt. 1. januar i år udløb overgangsperioden, og selvom der ikke er konkrete opgørelser over, hvordan byggeriet fordeler sig i brandklasserne, svarer ambitionen om de 80% i hvert fald ikke til den oplevede virkelighed i dag.

- I brandklasse 2 skal man anvende præaccepterede løsninger, men de er så snævre, at man hurtigt kommer op i brandklasse. Desuden medfører nye regler altid en usikkerhed, som gør, at brandrådgivere og kommuner tolker reglerne restriktivt. Helt grundlæggende er vi sikre på, at systemet nok skal komme til at fungere godt på et tidspunkt – men der er sten på vejen, siger Inge Ebbensgaard, der er informationschef og chef for byggeri og byggepolitik hos FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

- Det nye system er lavet med fokus på sikkerhed, og det er det blevet. Men der er behov for at kalibrere systemet. F.eks. giver det ikke mening, at en ombygning, hvor man flytter en væg i et rækkehus, skal gennem alle de samme trin til f.eks. kontrolplaner, som et storcenter skal. Det giver meget ekstra arbejde for brandrådgiverne, og det har aldrig været intentionen. Især de små sager bliver hurtigt enormt dyre pga. den påkrævede dokumentation, siger hun.

Små projekter med store brandstrategier

Det samme billede af indkøringsvanskeligheder ser man hos Dansk Byggeri.

- Vores medlemmer oplever, at det er næsten umuligt at lande i brandklasse 1. Det gælder selv banaliteter, som hvis man vælter en bærende væg i en treetagers villa og anvender stålbjælker i stedet. Tidligere ville man uden problemer brandbeskytte dem med to lag gips. I dag kan sådan en ombygning kræve en certificeret brandrådgiver, som kan ende med at skulle dokumentere hele bygningens brandstrategi, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Torben Hessing-Olsen, og fortsætter:

Ifølge Torben Hessing-Olsen kan konsekvensen blive, at visse typer byggeri går i stå. Nogle altanfirmaer vil f.eks. nu kun tage store projekter, hvor udgiften til en certificeret brandrådgiver kan deles ud over mange betalere.

- De høje regninger kan resultere i, at mange små eller private bygherrer ikke har råd til at starte projekter – eller venter, fordi de tror, at reglerne bliver ændret. Samtidig kan man frygte et parallelt system, hvor man bygger om uden at ansøge om byggetilladelse, siger han.

Ventetid til en forsigtig brandrådgiver

En del af forklaringen på den nuværende situation er, at den toårige overgangsperiode slet ikke har fungeret som overgangsperiode, mener både Torben Hessing-Olsen og Inge Ebbensgaard. Mange vejledninger og retningslinjer kom først på plads mod slutningen af overgangsperioden, hvilket gjorde det svært at forberede sig på forhånd og finde velfungerende løsninger, der holdt byggerier i en lav brandklasse. Og brandrådgiverne begyndte først at kunne opnå certificering langt inde i overgangsperioden. Derfor mangler der i dag certificerede rådgivere.

- Der er lang ventetid, hvis man skal bruge en brandrådgiver. Et halvt år er ikke unormalt. Misforholdet mellem udbud og efterspørgsel betyder også, at priserne stiger. Der vil gå mindst et halvt år endnu, før der er er uddannet nok certificerede rådgivere til at møde efterspørgslen, siger Torben Hessing-Olsen.

- Brandrådgiverne ligger vandret. Desuden mangler der en vejledning for, hvad der skal kontrolleres ved re-certificering. Af frygt for potentielt at miste deres certificering er brandrådgiverne derfor meget grundige og forsigtige i deres dokumentation, siger Inge Ebbensgaard.

Taskforce skal finde hurtige løsninger

For at løsne op for systemet har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oprettet en taskforce med medlemmer fra byggeriets parter, herunder Dansk Byggeri, FRI og Danske Ark. Herudover er der etableret sparringsgrupper med virksomhedsrepræsentanter som bl.a. DBI.

- Vi indsamler eksempler og uhensigtsmæssigheder med håb om, at vi kan bidrage til at lave nogle lidt mere generelle løsninger – og i det hele taget lave en ny ‘plejer’. Der mangler best practice på alle områder. Nettet, man har spændt ud for at forhindre brand, er for finmasket og skal løsnes lidt, fastslår Inge Ebbensgaard.

- Det er især de små sager, der er problemer med. Vi skal finde ud af, hvad problemet er, når små projekter kører af sporet og finde løsninger på den korte bane, som er nemme at anvende og omkostningseffektive for bygherren. I mange tilfælde burde der være enklere måder at udføre byggeri på, end der er i dag. Systemet som helhed har mange fordele, men det skal fungere, og man skal finde det rette niveau. F.eks. er der mulighed for at nedklassificere projekter i dag, men ingen tør gøre det. Så der er behov for større klarhed om, hvornår man kan gøre hvad, siger Torben Hessing-Olsen.