Projektet fokuserer på sikkerhedsretningslinjer, reguleringer og videnshuller i forbindelse med batterienergilagringssystemer (BESS) på tværs af forskellige lande.
Rapporten gennemgår disse retningsinjer med særlig vægt på Danmarks retningslinjer, som er udviklet af Beredskabsstyrelsen. Ud over at være en levedygtig løsning til energilagring og balancering af elnettet, udgør BESS en betydelig brand- og eksplosionsrisiko på grund af anvendelsen af litium-ion-batterier (LIB), der under visse omstændigheder kan ende i en såkaldt thermal runaway (TR). Disse risici forværres af det stigende antal installationer, og adskillige hændelser har understreget behovet for yderligere udvikling af validerede sikkerhedsforanstaltninger.
Danmarks nuværende retningslinjer, især med hensyn til brand- og eksplosionssikkerhed, detaljerede bestemmelser på flere kritiske områder, herunder risikovurdering og håndtering af slukningsvand.
Selvom TR er identificeret som en væsentlig risiko, indeholder de danske retningslinjer ikke detaljerede tiltag til at reducere denne risiko, i modsætning til andre lande, hvor batteristyringssystemer (BMS) anbefales. Danmark mangler også specifikke protokoller for brand- og eksplosionstest af litium-ion-batterier, såsom UL 9540A, som er en benchmark-test anbefalet i mange andre lande. De danske retningslinjer kunne desuden tydeliggøre, hvornår og hvilke slukningssystemer der bør installeres, afhængigt af BESS-designet. Selvom Danmark lægger vægt på samarbejde med beredskabstjenesterne, mangler der klare taktikker og strategier for vandhåndtering, hvilket er et område, hvor lande som Sverige og Australien har mere detaljerede løsninger.
Blandt de identificerede videnshuller er en begrænset forståelse af eksplosionsforebyggelse og brandslukning i storskala BESS-anlæg. Derudover kan praktiske værktøjer til brandrisikovurdering forbedre designprocessen. Det er også nødvendigt at evaluere sikkerhedsrisici ved BESS-installationer, der er opbygget af genbrugte LIB.
For at forbedre de danske retningslinjer kan der indføres en mere detaljeret beskrivelse af håndtering af dokumentation og ansvarsforhold. Desuden vil anvendelsen af standardiserede brandtests, som allerede benyttes i andre lande, øge sikkerheden. Retningslinjerne kan også præcisere forebyggende foranstaltninger mod mekaniske påvirkninger samt fastlægge en risikovurdering, og analyser af, hvordan farer kan håndteres kan bruges i situationer, hvor det forventede design falder uden for retningslinjernes dækningsområde. Andre aspekter, der kan indarbejdes, omfatter vejledning i håndtering af slukningsvand, forurenet afløbsvand og efterhåndtering af hændelser.
Rappporten anbefalyer yderligere forskning, herunder udvikling af praktiske værktøjer til brandrisikovurdering og metoder til BESS-systemer samt undersøgelse af kritiske betingelser for eksplosioner og risikobegrænsningstiltag. Bestemmelse af varmefrigivelseshastigheder (HRR) og varmeflux (heat flux) på forskellige afstande fra LIB og BESS-systemer i forskellige skalaer kan yderligere bidrage til at optimere designet.
