Det skal gøres nemt at brandsikre en byggeplads
Udgivet: 27. maj 2025Bygningsejer skal kende sit ansvar for brandsikkerheden i sine bygninger. Og brandsikringen af byggeaktiviteter skal gøres nem og operationel. Det er måden at reducere brandrisikoen ved byggeaktiviteter i og ved eksisterende byggeri, mener DBI-ekspert Helene Anisimov.
Alle byggerier og renoveringsprojekter er forskellige, og alle projekter er dynamiske processer. Det er brandsikringen derfor også. Af samme årsag er der heller ikke nogen helt fast skabelon for brandsikring i byggeprocessen.
Det fastslog projektleder hos DBI, Helene Anisimov, da hun holdt oplæg på årets ’Branddagen’ og sammen med Fire Protection Manager i Københavns Lufthavne, Yarl Olsen, gennemgik forholdene for brandsikringen under de igangværende byggeprojekter i lufthavnen. Som Fire Safety Manager i den københavnske lufthavn har Helene Anisimov selv været en del af byggeprojekterne indtil for nylig.
»Der er brug for en let tilgængelig vejledning til brandsikring på og ved byggepladser, som man kan læne sig op ad.«
- Der findes ingen ‘one size fits all’ i forbindelse med brandsikring i forbindelse med byggeaktiviteter, for alle byggerier er forskellige. Men der er brug for en let tilgængelig vejledning til brandsikring på og ved byggepladser, som man kan læne sig op ad. For der er meget at tage højde for og mange risici, der nemt kan blive overset i processen, sagde Helene Anisimov og nævnte bl.a. Børsen-branden som et eksempel på, hvor galt det kan gå.
Bygningsejer skal kende sit ansvar
Allerførste skridt på vejen er dog, at bygningsejerne erkender, at brandsikkerheden i deres bygninger til enhver tid er deres ansvar – og dermed også under byggearbejder.
- Ansvaret for brandsikringen ligger ganske vist hos bygningsejer. Men det er en fælles opgave, for han eller hun kan ikke gøre det alene, men har brug for et effektivt samarbejde med projektledere, rådgivere, entreprenører, bygningens driftsorganisation, myndigheder/redningsberedskab, forsikringsselskab m.fl. Der er mange elementer i spil, ikke mindst under et så omfattende byggeprojekt som det i Københavns Lufthavn, sagde Helene Anisimov og ridsede de vigtigste op:
- Personsikkerheden og sikring af værdier er selvfølgelig et stort fokusområde, som kræver mange sikkerhedsforanstaltninger. Men der skal også være fokus på License to operate (f.eks. ibrugtagningstilladelse for det eksisterende) og dokumentation for, at man har tænkt hele vejen rundt i forhold til myndigheder, forsikring, brugere, kunder m.fl.
- Desuden er den fortsatte drift af lufthavnen naturligvis i højsædet. For lufthavnen er jo i drift 24/7 i 365 dage om året. Samtidig er der tale om et byggeri i brandklasse 4, og oveni kommer særlig lovgivning for flyvepladser, som også skal overholdes. Så det er en meget kompleks opgave, sagde Yarl Olsen.
Masser af fejl
Selv hos Københavns Lufthavn, som altid har stor opmærksomhed på sikkerhed, begås der fejl ligesom på alle andre byggepladser. På fejllisten finder man f.eks. brandtekniske installationer, som ikke kan fungere korrekt, spærrede flugtveje, uhensigtsmæssig håndtering af byggeaffald, blokering af sprinkling og røgudluftning pga. byggepladsvægge m.m.
- Byggepladsens indretning er væsentlig og et område, hvor det nemt kan gå galt. Det gælder f.eks. adgangs- og flugtvejsforhold, byggepladsvægge og tændkilder som maskiner, værktøj, varmt arbejde, ladeområder og byggestrøm. Brandfarligt oplag som bl.a. byggeaffald, trykflasker og brandfarlige væsker er ligeledes et fokusområde, sagde Yarl Olsen, mens Helene Anisimov fortsatte:
- Er man nødt til at frakoble brandtekniske installationer eller spærre flugtveje, bør det ske i så kort en periode som muligt, fordi dette ofte involverer større områder end lige byggepladsen. Desuden skal alle frakoblinger risikovurderes, og kompenserende tiltag skal iværksættes. Det kan f.eks. ske i form af brandvagter, omlægning af flugtveje, natarbejde eller ved at etablere ’brandbælter’, som skaber frie rum uden brandbart materiale.
- Herudover skal der kommunikeres til alle involverede på byggepladsen, både ved skiltning, billeder og video, skriftlig kommunikation, træning og meget andet, sagde Yarl Olsen og påpegede også, at alle på byggepladsen skal være bekendte med alarmeringsproceduren, ligesom en lang række forhold omkring redningsberedskabets indsats også skal være på plads.
Skal gøres nemt at gøre det rigtige
Ifølge Helene Anisimov er brandsikkerhed ikke det, bygningsejer tænker mest over, når der skal træffes beslutninger om byggeriet, herunder også priser, tidsramme m.m.
- Bygningsejere kender ikke nødvendigvis det ansvar, som BR18 pålægger dem i forhold til brandsikkerhed. Det er ofte kun os, der dagligt arbejder med brandsikkerhed, som har opmærksomhed på dette. Så for at øge chancen for, at brandsikringen håndteres i byggeperioden, er det afgørende at finde måder at gøre det nemt og operationelt for alle parter at gøre det rigtige i byggeprocessen. Det kunne f.eks. være ved hjælp af en overskuelig vejledning eller via et checkskema eller en skabelon, som oplister alle de forhold, man skal tage højde for i sit byggeprojekt, sagde Helene Anisimov.
Ombygning i Københavns Lufthavn
T3 Airside Expansion:
- 60.000 m2 nybyg i seks etager
- Ca. 20.000 m2 ombyg i eksisterende terminal og bagageanlæg
- Byggeperiode: 2019-2028
Checkpoint of the Future:
- 3.800 m2 ombyg i eksisterende sikkerhedskontrol
- Byggeperiode: 2024-2026
Branddagen 2026
Hvis du ønsker at sikre dig en plads ved Branddagen 2026, så tilmeld dig allerede nu.
