Danske vejledninger om brand i batterianlæg kan lære af udlandet

De fleste ved, at en brand i et elbilbatteri kan være ekstremt svær at slukke. Da brande i store batterier frigiver energi over en længere periode som f.eks ved en ’thermal runaway’, må brandvæsenet ofte ty til at drukne hele bilen i en vandfyldt container.

Men når de store batterier bruges som energilager i virksomheder, bliver udfordringerne endnu større. Anlæggene med betegnelsen Battery Energy Storage Systems (BESS) indeholder ofte 20-30 gange mere energi end et bilbatteri, er opstillet i tilknytning til bygninger med mennesker, og de kræver langvarig slukningsindsats i tilfælde af brand.

Myndigheder og beredskaber verden over er i gang med at finde ud af, hvordan man bedst forholder sig til den risiko, BESS-anlæg medfører. Herhjemme har Beredskabsstyrelsen således i 2023 udgivet ’Vejledning om brandsikring af større oplag af litiumionbatterier samt BESS’.

DBI har i en ny rapport sammenlignet de danske vejledninger med retningslinjer og vejledninger fra andre lande for at identificere mulige ’huller’, og rapporten kommer med anbefalinger til, hvordan de danske vejledninger kan forbedres ved at trække på de udenlandske erfaringer.

- Vi kan se, at andre lande er længere fremme på flere områder. I Danmark har der indtil videre primært været fokus på, hvordan brandvæsenet skal håndtere en brand og kun i mindre grad på, hvordan man forebygger den, siger Rasmus Æbelø, brandrådgiver hos DBI og medforfatter til rapporten.

Rapporten kommer med en liste over områder, hvor de danske myndigheder og aktører kan hente inspiration og styrke brandsikkerheden omkring det voksende antal batterianlæg.

Manglende krav til risikovurdering

I Sverige og Belgien skal operatøren f.eks. udarbejde en risikovurdering i form af en analyse af mulige hændelser – herunder f.eks. brand, gasudslip eller eksplosion – og også vurdere, hvordan placering og udformning af anlægget påvirker sikkerheden. I Danmark er der ingen myndighedskrav om, at en sådan risikovurdering skal laves.

- Der er i dag ikke taget stilling til, om man overhovedet skal lave en risikovurdering for, hvordan batterianlægget skal opbygges. Det betyder i praksis, at nogle anlæg bliver planlagt og opført, uden at det er vurderet, hvad der kan ske i tilfælde af en fejl eller en brand, siger Rasmus Æbelø og fortsætter:

- Forskellen bunder i, at andre lande har tradition for aktivt at anvende risikovurdering til sikring af de brandmæssige forhold, mens vi i Danmark i udgangspunktet anvender præaccepterede løsninger ved brandsikring af bygninger og anlæg.

Teststandarder mangler
Et andet punkt, hvor Danmark ikke er på linje med de andre lande, handler om test af selve batterisystemerne. Flere lande – bl.a. USA – bruger i stigende grad den såkaldte UL 9540A-test, der simulerer et worst-case-brandscenarie for at undersøge varmeudvikling, brandspredning, gasudslip m.m.

- En standardiseret test giver værdifuld viden, man kan bruge til at planlægge f.eks. ventilation- og slukningsstrategier. Men i Danmark er der ikke krav om, at man skal have foretaget sådan en test. Dette giver især udfordringer ved batterianlæg, der selv udskiller brandbare gasser, siger Rasmus Æbelø og tilføjer:

- Uden en standardiseret test er det vanskeligere at vurdere brandrisikoen i danske anlæg, og det betyder, at dimensioneringen af brandsikring i højere grad bygger på skøn og antagelser end på dokumenterede data.

Ingen plan for slukningsvand

Hvis et stort batterianlæg brænder, vil beredskabet oftest bruge titusindvis af liter vand til brandslukning. Internationale studier har vist, at slukningsvandet kan blive forurenet – og udgøre en risiko for miljø og sundhed.

I Sverige og Australien giver vejledningerne konkrete anbefalinger til, hvordan det forurenede vand skal opsamles og håndteres. Det kan f.eks. være i form af tætte overflader, afløbssystemer og bassiner til midlertidig opbevaring. I Danmark nævnes forurenet slukningsvand ikke i de gældende vejledninger.

- Det er en risiko, vi virkelig mangler at få undersøgt. En løsning, der kan diskuteres, er, om brande i batterianlægget i visse tilfælde i stedet kan brænde sikkert ud på lokationen, siger Rasmus Æbelø.

Brandventilation og trykaflastning

Ved en brand i et lukket batterianlæg kan der opbygges farlige mængder brandbare gasser, som risikerer at eksplodere. Dette har DBI for nylig dokumenteret i det såkaldte BESAFE-projekt. Derfor stiller flere udenlandske vejledninger krav til ventilationssystemer og trykaflastningsløsninger.

I Sverige skelnes f.eks. mellem eksplosionsventilation (automatisk udsugning ved gasdetektion) og røgventilation (udluftning af røg for at hjælpe redningsberedskabet). I Danmark anbefales det blot, at man overvejer ventilation ved større anlæg – men det er ikke et krav.

- Vi har meget af viden og erfaring i branchen, men det kræver, at vi får det samlet og formaliseret, så rådgivere og bygherrer har noget at læne sig op ad. Den nye rapport giver os et fælles afsæt – både for udviklingen af nye vejledninger og for en fælles forståelse af, hvad god praksis er, siger Rasmus Æbelø.

Han håber, at rapporten kan bruges både til konkret projektering og som afsæt for kommende retningslinjer:

- Når en kunde gerne vil placere et stort batterianlæg indendørs, kan jeg nu sige: Der er her nogle aspekter fra udlandet, som det vil være klogt at tage med – også selvom det ikke er et krav i Danmark endnu.

En opgave for både myndigheder og branchen

Rapporten peger ikke på, at Danmark står et dårligt sted, men på, at der mangler ensartethed og sammenhæng i tilgangen. For nogle aktører betyder det, at sikkerhedsniveauet bliver meget højt – og måske unødigt højt. For andre kan det være uklart, hvad der overhovedet forventes.

- I et projekt, jeg har været involveret i, valgte vi i samråd med beredskabet at køre med både livrem og seler. Der er både sprinkleranlæg, brandventilation, ekstra tykke vægge og en afsides placering, simpelthen fordi det er svært at vurdere, hvad der er nødvendigt, når vi ikke har klare retningslinjer, fortæller Rasmus Æbelø og fortsætter:

- På sigt håber vi på mere robuste retningslinjer, hvor der kommer klare forventninger – især til opsætningsforhold, risikovurdering og dokumentation. Det gør det også lettere at sige ja til nye projekter, fordi man ved hvor disse kan placeres på en sikker og forsvarlige måde.

Læs mere om BESS

Læs rapporten: ‘Battery energy storage systems (BESS) – Overview of guidelines from Denmark, Belgium, Sweden, UK, USA and other selected countries’