Erfaringer fra Schweiz afslører interessante muligheder inden for træbyggeri
Udgivet: 29. november 2024DBI’s nylige studietur til Schweiz viste nye løsninger og lempeligere krav til træbyggeri, end vi kender dem fra det danske bygningsreglement. Spørgsmålet er, om vi bør gå samme vej i Danmark?
Ligesom Danmark har også Schweiz et tiltagende fokus på træbyggeri. Begge lande har desuden et system, som inddeler byggeri i brandklasser og kræver certificerede brandrådgivere ved godkendelse af byggeri (om end de i Schweiz også har både et kommunalt, regionalt og forsikringsmæssigt lag inde over processen). Alligevel er der væsentlige forskelle at spore i mulighederne inden for byggeri i de to lande.
- Vi blev præsenteret for forskellige typer træbyggeri i både Zürich og Basel og så en del løsninger, som i hvert fald ikke er mulige i Danmark inden for de præaccepterede løsninger, siger Lars Vædeled Roed, brandrådgiver hos DBI, og uddyber:
- Bl.a. er mulighederne inden for etageadskillelser, bærende konstruktioner og beklædning og overflader noget mere begrænsede inden for de præaccepterede løsninger i Danmark, end de er i Schweiz.
Masser af træ
Ifølge dansk lovgivning er det med få undtagelser ikke lovligt at benytte mere end 20 % træbeklædning, når man bygger højere end én etage. Den regel gjaldt øjensynligt ikke i Schweiz, hvor studiegruppen bl.a. besøgte et kontorbyggeri i flere etager, hvor både lofter og vægge var af træ.
- Hele loftet og dele af væggene bestod af CLT-elementer (Cross Laminated Timber, red.). Samtidig var de bærende konstruktioner i ubeskyttet træ, fortæller Lars Vædeled Roed og fortsætter:
- I Danmark kan vi ganske vist bygge i træ op til fire etager inden for de præaccepterede løsninger. Men bærende trækonstruktioner skal beskyttes med f.eks. gips, med mindre der kompenseres med sprinkleranlæg. Og det var der ikke noget af i de schweiziske træbygninger, hvor det er muligt at bygge uden disse tiltag og i stedet anvende tiltag som ABA-anlæg, varslingsanlæg eller flugtvejs- og panikbelysningsskilte.
konstruktioner af ubeskyttet træ og etageadskillelser af CLT-elementer.
Det var f.eks. tilfældet i et andet af de besøgte kontorbyggerier i fire etager, som bestod af ubeskyttet træ i de bærende konstruktioner og på de indvendige overflader. Herudover var facaderne af træ, ligesom etageadskillelserne også var gjort af CLT-træelementer.
- I Schweiz er det lovligt at bygge med bærende konstruktioner i ubeskyttet træ og en høj procentdel træ på de indvendige overflader i byggeri op til 30 meter, som er grænsen for, hvornår noget anses for værende højt byggeri. Som bekendt går den grænse allerede ved 12 meter i Danmark, hvad angår træbyggeri, siger Lars Vædeled Roed.
Interessante løsninger med ler
I Danmark skal brandsektionsadskillelser bygges i ubrandbare materialer, hvilket typisk vil være gips eller beton. I Schweiz kan disse adskillelser derimod godt være opført i ler eller bygget som trækonstruktion.
trækuppel med huller, så lyset kunne trænge ind.
- Vi så flere byggerier, hvor der var anvendt ler. Et sted var etageadskillelserne bygget med bærende konstruktioner af træ med et adskillende lag af hårdstampet ler. Et andet sted bestod væggene af præfabrikerede elementer af ler. Her var de bærende konstruktioner samtidig af træ. Og alt sammen bygget inden for de præaccepterede løsninger, fortæller Lars Vædeled Roed, som dog pointerer, at der var tale om kontorbyggeri, og at de schweiziske regler givetvis er anderledes, når det gælder f.eks. boligbyggeri.
- Ligesom i Danmark har de også anvendelseskategorier i Schweiz, så der er formentlig striksere regler, når der er tale om byggeri til boliganvendelse. Bl.a. besøgte vi et rehabiliteringscenter, som var bygget til overnattende patienter, og her var der kompenseret for de alternative byggematerialer, dels med sprinkleranlæg og dels med et argument om, at den nærmeste brandstation lå få minutter fra rehabiliteringscentret, siger han.
Alternativ elefantgård i ZOO
Elefantgården i ZOO i Zürich var bestemt også et besøg værd.
- Elefantgården bestod simpelthen af en meget stor trækuppel med store huller, så lyset kunne trænge ind. Den var ganske vist opført på kun en enkelt etage, men var til gengæld beregnet til et stort publikum. Eneste brandsikringstiltag var et ABA-anlæg, men ellers intet andet. Den var ikke gået i Danmark, hvor vi jo har flere regler for, hvilke brandtekniske installationer der skal være i forhold til antal personer i bygningen, ligesom der også er krav om sprinkleranlæg eller brandventilation afhængigt af bygningens størrelse, siger Lars Vædeled Roed og fortsætter:
»Hvad angår kontorbyggeri, kunne de danske regler nok godt lempes lidt.«
- Det schweiziske bygningsreglement fokuserer ligesom det danske på personsikkerhed, men lader til at have mere lempelige præaccepterede løsninger, end vi har i Danmark. I forhold til kontorbyggeri kunne de danske regler nok godt lempes lidt, når man tager frekvens og konsekvens for brande i denne type byggeri i betragtning. Det er trods alt relativt sjældent, at der opstår brand i kontorbyggeri – hvor folk jo samtidig har kendskab til flugtveje og er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed, siger han.
Studietur for brandrådgivere i brandklasse 3 og 4
DBI var arrangør af efterårets studietur til Schweiz for brandrådgivere i brandklasse 3 og 4 under temaet ’Træbyggeri og bæredygtighed’. I alt deltog 19 brandrådgivere fra hele landet og Færøerne, herunder fire brandrådgivere fra DBI.
Formålet var dels at blive klogere på mulighederne inden for træbyggeri, dels at vidensdele og networke. Turen var en stor succes, og DBI agter fremover at invitere landets brandrådgivere til lignende studieture en gang om året (i uge 43).
