På inspektion med DBI: Huller i højhusets brandsikkerhed

Hvad er et automatisk brandalarmeringsanlæg værd, hvis det ikke virker lige netop den dag, hvor der opstår en brand?

Det indlysende svar er naturligvis: Ikke ret meget.

Derfor arbejder Lars Kayser, Paulius Giedraitis og deres 54 kolleger i DBI’s inspektionsafdeling hver dag på at sikre, at brandsikringsanlæg fungerer, som de skal. Hvis det ved første øjekast synes trivielt og kedeligt at tjekke brandalarmer og branddøre dag ind og dag ud, er det til gengæld et arbejde med overvældende stor mening. I sidste ende kan det, at man opdager en defekt brandalarm eller en fejlbehæftet dørpumpe, betyde forskellen på liv og død.

Lars Kayser og Paulius Giedraitis ser dog ikke voldsomt ansvarstyngede ud, mens de står i indgangspartiet til et 10-etagers lejlighedskompleks i Ørestaden. Paulius har åbnet lågen ind til ejendommens brandcentral og er i gang med at gennemgå den elektroniske log over hændelser siden sidste inspektion.

Kritisk udstyr er altid redundant
- Der har vist været en del knas med sendeudstyret, konstaterer han.

Bygningens øverste etager ligger mere end 22 meter højere end terræn, og derfor er der krav om, at bygningen har et automatisk tryksætningsanlæg (ATA), der kan holde trappeskakten røgfri i tilfælde af brand.

ATA-anlæg er først for alvor blevet almindelige, efter BR18 trådte i kraft. Lars og Paulius inspicerer i gennemsnit et par af dem om måneden, og de er typisk placeret i de nye, høje lejlighedsbyggerier i Ørestaden, Carlsberg Byen og Københavns Nordhavn.

Næste punkt på listen er at tjekke strømforsyningen. Alle de brandtekniske anlæg har redundant strømforsyning fra to forskellige transformatorstationer, så en lokal fejl på elnettet ikke sætter brandsikkerheden i fare. Men da Paulius trykker på knappen, der skal omstille fra den ene til den anden forsyning, er resultatet et noget andet end forventet. Den konstante summen fra styringsboksens køleblæsere forstummer, og alle displays går i sort. Nu er der hverken strøm til ATA-anlægget eller elevatoren, der bl.a. pga. den dublerede strømforsyning har status af særlig brandmandselevator. 

Den alvorlige fejl betyder også, at resten af inspektionen bliver lidt mere stikprøvebaseret. Det hele skal nemlig alligevel inspiceres igen, når servicen på anlægget er udført og fejlen på strømforsyningen udbedret.

Mens Paulius bliver ved brandcentralen og tester manuel aktivering af ATA-anlægget, tager Lars elevatoren op til 7. sal. Først tjekker han, om dørlukkeren på døren ud til trappeskakten fungerer efter hensigten, og at den ikke går for stramt. Dernæst går han ind i fordelingsgangen til de to lejligheder og holder det medbragte testaggregat op mod røgmelderen for at udløse alarmen. Efter et minuts tid aktiverer røgmelderen ABA-anlægget, og en stormende blæselyd indikerer, at overtryksventilationen ude i trappeskakten er startet planmæssigt op. Samtidig åbner spjældet til en skorstensskakt i fordelingsgangen, så røgen vil blive ledt den vej af overtrykket fra trappen, hvis døren bliver åbnet.

Går 30-40 etager op og ned på en dag
Overtrykket i trappeskakten skal ligge inden for bestemte værdier. Det må ikke blive så højt, at man ikke kan åbne dørene ud til trappen, men omvendt skal det være højt nok til at holde brandrøgen inde bag døren. Lars’ medbragte kraftmåler siger, at det kræver 76 Newton at åbne døren – hvilket ligger fint i forhold til de maksimalt tilladte 100 Newton svarende til 10 kg trykkraft. Herefter placerer Lars en lille propel, der måler luftflowet forskellige steder i døråbningen. Flowet skal være mindst 0,75 m/s, og Lars’ gennemsnit siger 2,07 m/s – også her er alt i orden. Herefter går Lars et par etager op og holder dørene til 8. og 9. etage åbne med kiler for at teste, om det har indflydelse på trykket nede på 7. Det har det ikke, og Lars noterer målingerne i sin rapport. Derefter går turen atter op til 8. og 9. etage for at tage kilerne ud.

Kommunen underrettes om alvorlige fejl
Nabobygningen Royal Arena dukker frem af disen, mens tågen effektivt blokerer den sædvanlige udsigt over lufthavnen, Øresundsbroen og Sverige. Paulius og Lars er kravlet op ad stigen og ud gennem ovenlysvinduet for at tjekke, at ventilationsanlægget til lejlighederne er gået i gang, efter at røgmelderne har været aktiveret. I princippet kunne det også have været gjort inde i en lejlighed, men stop-knappen til anlægget sidder altså på taget.

Tilbage på kontoret skriver Lars og Paulius en inspektionsrapport til bygningsejeren. De 12 sider med målinger, data og observationer giver ejeren klar besked om, at anlægget ikke er godkendt, og at forholdene skal bringes i orden. Og eftersom fejlen er i den alvorligste kategori, får kommunen også en kopi.

”Vi beder om, at de i rapporten nævnte fejl og mangler bliver udbedret. Du bedes skriftligt underrette DBI, når dette er sket, således at der kan foretages en ny inspektion”, som standardformuleringen lakonisk siger det.