Bygningsejer har ansvaret for brandsikkerheden ved renovering og varmt arbejde
Udgivet: 19. november 2024Mange brande opstår ved renovering af byggeri. Og det er til enhver tid bygningsejer, der bærer ansvaret for brandsikkerheden i byggeriet. Få her en gennemgang af de brandmæssige forhold, som bygningsejer skal være opmærksom på ved renovering og varmt arbejde i sine ejendomme.
- Det tidspunkt, hvor der er allerstørst risiko for brand, er, når der er håndværkere i huset. Det viser al statistik. Og ansvaret for brandsikkerheden i bygningen er altid bygningsejers, både ved renovering og i det hele taget!
Det fastslog Marcello Francati, brandteknisk rådgiver hos DBI, da han for nylig holdt oplæg ved DBI’s meget velbesøgte arrangement for bygningsejere. Anledningen for arrangementet var de mange brande ved renovering af bygninger, som vi har oplevet den sidste tid – senest bl.a. ved brandene på Børsen og hos Novo Nordisk.
- I Bygningsreglementets Vejledning til kapitel 5 – Brand finder man i § 163 de krav, der stilles til bygningsejer i forbindelse med udførelse af byggearbejder. Her er listet en række forhold, som skal sikre et tilfredsstillende niveau af brandsikkerhed. Desuden indeholder paragraffen en vejledning til både passiv og aktiv brandsikring i den periode, hvor der udføres byggearbejder, sagde Marcello Francati og påpegede:
»Der er meget, der kan gå galt under byggearbejder.«
- Der er nemlig meget, der kan gå galt under byggearbejder. For på det tidspunkt har man måske både frakoblet de brandtekniske anlæg, fjernet branddørene og efterladt en bunke brandbart byggeaffald. Måske topper man det ovenikøbet med noget varmt arbejde. Det er en meget dårlig cocktail, når det handler om brandsikkerhed.
Brandsikkerheden bliver kompromitteret
På den måde kompromitteres brandsikkerheden ifølge Marcello Francati ofte i bygge- og renoveringsfasen.
- Jeg har set eksempler på renoveringsprojekter, hvor man enten starter med at fjerne alle branddøre eller sætter kiler i dørene, så man kan gå ubesværet frem og tilbage, når man arbejder. Dermed kompromitteres bygningens normale brandsektioner, hvilket medfører, at flammer og røg hurtigt kan sprede sig i tilfælde af brand, sagde han og gav endnu et eksempel:
- Desuden bliver de brandtekniske anlæg ofte frakoblet under byggearbejder. Det gælder f.eks. ABA-anlæg, som kan blive dyrt, hvis det aktiveres utilsigtet under arbejdet. Frakoblingen betyder dog, at bygninger kan være uden aktiv brandsikring i hele eller store dele af bygge- og renoveringsfasen. Hvis det sker, skal man informere sit forsikringsselskab, sagde Marcello Francati og nævnte også et par andre muligheder:
- Man kan også vælge kun at frakoble dele af bygningen, ligesom man kan etablere et midlertidigt ABA-anlæg eller indsætte en brandvagt for at sikre bygningen, mens arbejdet står på.
Kvalificerede brandvagter
Når man kompromitterer brandsikkerheden, skal man altid sætte noget andet i stedet. Det kunne f.eks. være en brandvagt.
’Bygningsejers ansvar ved bestilling af varmt arbejde’.
- Begrebet ‘brandvagt‘ dækker over en eller flere personer, der overvåger byggearbejder. Den eller de personer, der agerer brandvagt, skal imidlertid være kvalificeret til opgaven, sagde Marcello Francati og uddybede:
- F.eks. skal brandvagten have slukningsudstyr til rådighed og være trænet i at anvende det. Desuden skal vedkommende kunne foretage alarmering, hvis det bliver nødvendigt – og altid blive på stedet i mindst 1 time efter endt arbejde. Så den der med, at brandvagten går til frokost sammen med håndværkerne, den går altså ikke.
Varmt arbejde
Mange renoveringsbrande opstår ved varmt arbejde. Nærmere bestemt ca. 20 millionbrande hvert år, som koster 8 mio. kr. i gennemsnit. Definitionen på varmt arbejde er arbejde med gnistproducerende værktøj, som udvikler varme, f.eks. ved tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring og opvarmning. Undtaget er situationer, hvor varmeudviklingen skyldes forkert brug af værktøj og redskaber.
- Ligesom alt andet byggearbejde udført af håndværkere er også varmt arbejde ved reparationer omfattet af BR18. DBI har derfor udarbejdet Brandteknisk Vejledning 10, som indeholder alt, hvad man skal vide om udførelse af varmt arbejde. Der er ikke tale om lovkrav, men gode råd til, hvordan brandsikkerheden opretholdes. Samtidig er vejledningen et hjælpedokument til forsikringsselskaber, som har stort fokus på området, fordi de hvert år udbetaler store forsikringssummer pga. brande forårsaget af varmt arbejde, sagde Marcello Francati, som blev suppleret af Fredrik Holmqvist fra IF Forsikring, der ligeledes holdt oplæg ved arrangementet:
- Der findes masser af regler, best practice og guidelines for udførelse af varmt arbejde. Bl.a. DBI’s rigtigt gode Brandteknisk Vejledning 10. Desværre bliver reglerne og rådene bare ikke fulgt. På store byggepladser kommer og går op til 300-400 mennesker, som taler forskellige sprog og kommer fra forskellige kulturer. Så vi kan have nok så mange regler og aftaler, men virkeligheden er, at vi har med mennesker at gøre, som handler individuelt. Derfor er situationen kompleks, sagde Fredrik Holmqvist.
tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring og opvarmning.
Følger man DBI’s Brandteknisk Vejledning 10, er der krav om, at den udførende person har et varmt arbejde-certifikat. Certifikatet gælder i 5 år og skal fremvises på forlangende. Flere deltagere ved arrangementet berettede om dårlige erfaringer med certifikater erhvervet på baggrund af e-learningkurser, men den uddannelsesmetode kunne Marcello Francati afvise fra DBI’s side:
- Vi synes ikke, det er godt nok, hvis du kun har set et billede eller en video af en brandslukker, men aldrig selv har haft en i hånden. Så for at få udstedt et certifikat fra DBI skal man altid på et fysisk kursus, som inkluderer træning med brandslukningsmateriel, sagde han.
Husk aftaleblanketten
Selvom bygningsejer bærer ansvaret for brandsikkerheden, kan han/hun jo typisk ikke selv være til stede alle døgnets timer, mens håndværkerne er i gang. Derfor skal der udfyldes en aftaleblanket, inden det varme arbejde påbegyndes.
- Aftaleblanketten er en skriftlig aftale mellem bygningsejer og den virksomhed eller privatperson, som skal udføre varmt arbejde. Blanketten opsummerer, hvad der står i Brandteknisk Vejledning 10 og indeholder en række retningslinjer for de opgaver, bestilleren af varmt arbejde har pligt til at sikre henholdsvis før, under og efter udførelsen af varmt arbejde, fortalte Marcello Francati.
Hvad dækker forsikringen?
Ifølge Fredrik Holmqvist kan man med rette forvente, at forsikringen dækker i et eller andet omfang ved brand.
»Sagen ender tit hos bygningsejers forsikringsselskab.«
- Forsikringsselskaber er forskellige, så derfor skal man altid tjekke sin police. Vi dækker det, der står i policen. Desuden skal man som bygningsejer være opmærksom på, at selvom entrenører selv har en forsikring, så dækker denne ofte ikke særligt langt. Dermed ender sagen tit hos bygningsejers forsikringsselskab, sagde Fredrik Holmqvist og tilføjede:
- Samtidig skal man gøre sig klart, at mens forsikringen ganske vist dækker genopbygningen af en bygning, så dækker den jo ikke nødvendigvis det indtægtstab, man måtte have haft, hvis bygningen repræsenterer en indtægtskilde, med mindre dette er aftalt med ens forsikringsselskab.
Foruden Marcello Francatis og Fredrik Holmqvists oplæg blev der ved arrangementet også præsenteret to cases om henholdsvis varmt arbejde som brandårsag og effektiv brandsikring før varmt arbejde. Fremlæggelsen af disse stod Gert Jakobsen for, som er projektleder og brandundersøger hos DBI.
Den 16. Januar 2025 inviterer DBI til et lignende gratis arrangement i Aarhus. Læs mere og tilmeld dig HER
