Ved at gøre ‘Eksempelsamling om brandsikring af byggeri’ digital har DBI gjort det nemmere at tilgå den, og med værktøjets intelligente søgefunktion er det lettere at finde det, man søger. Værktøjet gør det også muligt at sammensætte sine egne kravlister med de konkrete krav til forskellige typer byggeri, så det er nemt og hurtigt at få overblik. Listerne kan deles med kolleger, og man kan også tilføje egne noter til listerne. Digital Eksempelsamling gik i luften i foråret 2018, og snart bliver indholdet, der kommer fra eksempelsamlingen, erstattet med BR18’s vejledninger om brand. Værktøjet kan foreløbigt tilgås på: www.digitalbeslutningsstøtte.dk, når man er oprettet som bruger.