Fuld evakuering
Udgivet: 1. marts 2016Det er velkendt, at når alkoholen ryger ind, går fornuften ud. Og med fornuften ryger også evnen til at opfatte fare, følge anvisninger, samarbejde og bevæge sig, hvilket alt sammen påvirker en evakuering. Det har to studerende fra DTU bevist.
Når man indtager alkohol, bliver balance, motorik og dømmekraft som bekendt svækket. Man bevæger sig anderledes, og man opfatter ting langsommere – hvis man da overhovedet opfatter dem. Alt det bliver der imidlertid ikke taget hensyn til, når man foretager en evakueringssimulering og tilrettelægger brandsikkerhed og evakuering på en natklub. Her kan man ellers være ret sikker på, at folk nok er berusede. I stedet anvender man de samme standarder for, hvor hurtigt folk bevæger sig og reagerer, som man gør ved alle andre bygninger.
Men påvirker alkoholen ikke, hvordan folk reagerer i tilfælde af en evakuering? Det undersøgte de to studerende fra DTU, Anne Madsen og Marlene Westmose, i deres speciale.
- Vi lavede et forsøg, hvor deltagerne drak alkohol og udførte forskellige tests for at undersøge deres motorik, balance, reaktionstid og ganghastighed. Først lavede vi en reference-test, hvor de var upåvirkede, og siden gentog vi testene, hvor deltagerne var påvirkede af forskellige mængder alkohol, fortæller Marlene Westmose.
Testene omfattede bl.a. en test af ganghastigheden og en såkaldt flamingo-test, hvor man tæller, hvor mange gange deltagerne mister balancen, når de står på et ben i et minut.
Dårlig fornemmelse for egen sikkerhed
Allerede efter to øl var balancen tydeligt påvirket. Og efter seks øl, som var forsøgets maksimum, var både testresultater og selve testene markant anderledes.
»De berusede deltagere lyttede generelt ikke efter, hvad der blev sagt.«
- En af testene var en up-and-go-test, hvor de skulle rejse sig fra en stol, løbe rundt om en anden stol placeret 2,5 meter væk og sætte sig på den første stol igen. Efter at have drukket blev deltagerne overmodige og begyndte at kaste sig efter stolen. De fik en langt dårligere fornemmelse for deres egen sikkerhed, siger Anne Madsen.
Samtidig opførte de sig anderledes. I ganghastighedstesten, som foregik i flok, hjalp deltagerne hinanden langt mindre, og det handlede i højere grad om at gennemføre testen så hurtigt som muligt for sig selv.
Ødelæg stemningen
Deltagerne ændrede simpelthen adfærd igennem forsøget. Og ikke kun ved at tænke mere på sig selv og tage mindre vare på deres medmennesker.
- Eksisterende forskning viser, at indtalte advarsler i tilfælde af en brand fungerer bedst og forkorter responstiden ved en evakuering af upåvirkede voksne. Ved forsøget var det dog tydeligt, at de berusede deltagere generelt ikke lyttede efter, hvad der blev sagt. Derfor må man sætte spørgsmålstegn ved, om det er den bedste måde at få fulde folk til at evakuere på, siger Anne Dederichs, der var specialevejleder for de to studerende.
»Måske burde man hellere se på, hvordan man ødelægger stemningen for at trænge igennem til folk.«
Hun er lektor på DTU Byg, hvor hun bl.a. forsker i evakuering af funktionsnedsatte, herunder alkoholpåvirkede folk, og det var hende, der anbefalede de to studerende at tage emnet op, og som havde modtaget støtte fra Knud Højgårds Fond, Tryg Fonden og Carlsberg til at udføre forsøgene.
- Måske burde man hellere se på, hvordan man ødelægger stemningen for at trænge igennem til folk. F.eks. ved at slukke musikken, tænde lyset og benytte høje sirenehyl i stedet, siger Anne Dederichs.
Mere forskning
Selvom forsøget giver en idé om, hvordan berusede folk opfører sig under en evakuering, kan resultaterne ikke i sig selv gøre det ud for data i en evakueringssimulering.
- På baggrund af resultaterne må man forvente, at både beslutnings- og reaktionstid er forlænget for fulde folk. Vi kan i hvert fald se nogle tendenser. Men på baggrund af vores forsøg kan vi ikke konkludere noget generelt om, hvordan folk opfører sig, når de er påvirkede af alkohol, siger Marlene Westmose.
- Forsøget giver nogle data, som vi har bearbejdet, og som forhåbentlig også bliver til en videnskabelig artikel. Men først og fremmest vil forsøget skabe mere fokus på problematikken og vise, at det er nødvendigt med mere forskning, supplerer Anne Madsen.
I mellemtiden kan de to studerende glæde sig over deres færdige speciale, som de begge fik topkarakterer for.
Det etiske i at drikke deltagere fulde
Det er vanskeligt at arbejde med alkohol i et videnskabeligt forsøg. Carlsberg støttede forsøget, så det var ikke øl, der manglede. Men på den ene side har brande på natklubber kostet mange menneskeliv, så der er brug for viden om, hvordan folk opfører sig, når de er påvirkede af alkohol. Men hvordan sikrer man på den anden side, at ingen lider overlast eller føler sig ubehageligt til mode, når en del af forsøget inkluderer alkohol?
- Ud over de danske etiske regler på området benyttede vi et etisk kodeks, udviklet af evakueringsgruppen på DTU BYG. Det betød bl.a., at alle deltagere var informeret om, at de kunne springe fra undervejs, og der var intet krav om, at de skulle drikke seks øl, som var den maksimale grænse i forsøget, siger Marlene Westmose.
- Det er et følsomt område, men det blev håndteret efter alle kunstens regler, og planen for forøget blev indsendt til både Etisk Råd og Datatilsynet, siger Anne Dederichs.
Brande i natklubber
Der er god grund til at undersøge, hvordan man kan sikre en god evakuering fra natklubber. For historien indeholder adskillige eksempler på brande i natklubber, hvor skræmmende mange ikke er nået ud. Seneste eksempel er fra Rumænien, hvor 31 omkom i oktober 2015, da fyrværkeri i forbindelse med et sceneshow satte ild til loftet på en natklub.
Gennem tiden har der været adskillige hændelser, hvor natklubber har dannet rammen om tragedier. De fem hændelser med flest døde er:
1. 494 omkomne: Coconut Grove Night Club, Boston, USA, 1942.
2. 309 omkomne: Dance Hall, Luoyang, Kina, 2000.
3. 242 omkomne: KISS Nightclub, Santa Maria, Brasilien, 2013.
4. 207 omkomne: Rythm Club Dance Hall, Natchez, USA, 1940.
5. 194 omkomne: Cromagnon Republic Club, Buenos Aires, Argentina, 2004.
