Vild solcellerekord sætter spot på brandrisiko
Udgivet: 24. maj 2023Over halvdelen af danskernes elforbrug kom den 21. april fra solceller. Men jo flere solceller vi sætter op, desto flere brande vil vi se, siger DBI’s ekspert i solcellebrande, Jens Steemann Kristensen.
Fredag den 21. april 2023 var ikke bare en flot solskinsdag, der fik danskerne ud på terrasser og altaner. I timen mellem 13 og 14 slog de danske solcelleanlæg nemlig rekord med hele 2.222 producerede MWh, hvilket dækkede 54 % af elforbruget i Danmark. Set over hele døgnet slog 21. april også rekord, idet 21 % af strømmen i kontakterne kom fra solceller.
Rekorden hænger ikke kun sammen med, at vejret viste sig fra sin allerbedste side, den er også afledt af, at Danmark de seneste år har udbygget solcellekapaciteten markant. Danmark installerede således i 2021 720 MW solceller, så den samlede kapacitet steg med 44 % og nåede op på 2.344 MW.
- Men jo mere solcellestrøm, der kommer i stikkontakten, desto flere brande i solceller kommer vi til at se, siger DBI’s Jens Steeman Kristensen, der har skrevet ph.d. om solcellerelaterede brande.
Større brandspredning med solceller
Senest udbrød der 7. maj brand i et solcellebelagt tag på Gedved Skole ved Horsens. Brandteknikerne har endnu ikke konkluderet, om branden opstod i solcellerne, men sikkert er det, at solcellerne har medvirket til, at branden spredte sig.
»Jo mere solcellestrøm, der kommer i stikkontakten, desto flere brande i solceller kommer vi til at se.«
Jens Steemann Kristensen har sammen med udenlandske forskerkolleger beregnet, at der på globalt plan hvert år vil opstå 29 brande for hver gigawatt solceller, der installeres. Nederlandske data tyder dog på en lidt lavere risiko, idet forholdet her er beregnet til mellem 4,3 og 6,6 årlige brande pr. installeret gigawatt. Det svarer til, at vi rent statistisk vil se 10-15 solcellebrande om året i Danmark med det nuværende udbygningsniveau.
Brandene kan bl.a. opstå pga. fejl i solcellernes elektriske systemer. Og når branden først er opstået, vil den brede sig i hulrummet mellem taget og solcellerne. Undersiden af panelerne reflekterer nemlig varmen ned på taget, hvilket giver større spredning af flammerne, som i sidste ende betyder, at branden kan brede sig over et stort område.
- Det er et problem, da solceller ikke er en del af bygningen og dermed heller ikke reguleret i bygningsreglementet. Normalt er tage konstrueret til ikke at kunne sprede en brand, men her står vi altså i en helt anden situation, forklarer Jens Steemann Kristensen.
Bedre håndtering af solcelletagbrande
Ud over, at situationen befinder sig i et regulatorisk vakuum, er det også småt med viden om, hvordan man bedst håndterer en solcelletagbrand. Jens Steemann Kristensen er dog sammen med en kollega netop gået i gang med det indledende arbejde til en videnskabeligt funderet tilgang til, hvad den mest hensigtsmæssige tilgang til denne type brande er.
For arbejdet bliver kun vigtigere, efterhånden som de danske tage i stigende grad bliver belagt med de blåsorte plader med den grønne strøm.
