Glem ikke Hotel Hafnia

Natten til 1. september 1973 udbrød der brand på Hotel Hafnia på Vester Voldgade 23 i København. Brandvæsenet blev tilkaldt, og de første køretøjer ankom efter kun 3 ½ minutter. Men branden var allerede så voldsom, at adgang til de øvre etager via hotellets trappe var umulig. Brandvæsenet begyndte straks at redde folk fra vinduerne mod gaden med drejestige. Men hotellet var firelænget omkring en gårdhave, og porten til gården var år forinden blev inddraget i bygningen og lavet om til reception. Med myndighedernes godkendelse. Derfor kunne brandvæsenet ikke komme ind i gården, hvor det i øvrigt regnede ned med tagsten og glas. Det betød, at næsten alle gæster på værelser mod hotellets gårdhave omkom. På natten var der 85 gæster og ansatte på hotellet. 35 af dem omkom i flammerne. Heriblandt hele familier.

Uhindret brandudvikling

Den efterfølgende undersøgelse og redegørelse over branden fokuserede på årsagen til den utroligt hurtige brandspredning. Den startede i et tekøkken på gangen på 2. sal, hvor den antændte vægbeklædningen af træ og gulvtæpper. Der var hverken ABA-anlæg eller sprinklere, og dørene på gangene var ikke branddøre og blev desuden holdt åbne med kroge i væggen. Så branden spredte sig uhindret, og varmen fra branden trak ud i trapperummet, som var malet med nitrocelluloselak, der er meget slidstærk, men også meget brandfarlig. Ved blot 160 grader udskiller den type lak gas med en temperatur på op til 600 grader.

Gassen medførte en voldsom og ekstremt hurtig varmeudvikling i trapperummet, og efter kort tid eksploderede røggassen, der havde samlet sig i toppen af trapperummet på femte sal. Eksplosionen pressede varm røg ud på gangene på alle etager, hvor den antændte beklædningen af træ og de sænkede lofter. Dermed blev alle gange fyldt med røg, før mange gæster og ansatte blev opmærksomme på branden. Alarmeringen af dem skulle ske med opkald fra receptionen, men på natten for branden fungerede telefonsystemet ikke.

Aldrig mere Hafnia

Branden og den efterfølgende undersøgelse førte til en række ændrede og skærpede brandkrav til hoteller, som blev indført med tilbagevirkende kraft. Det medførte gennemgang af hotellers brandsikkerhed og ledte til påbud om foranstaltninger. Kravene står stadig ved magt i dag og omfattede bl.a. alarmanlæg på samtlige soverum, og at ledninger til anlæggene skal være brandsikrede. Der skal være adgang til soverum gennem redningsåbninger for brandvæsenet. For soverum over 4,5 meter over terræn skal der være 2 flugtveje inden for 25 meter. Er der en ensidig flugtvej – altså kun adgang til én flugtvej fra et værelse – må den maksimalt ligge 6 meter fra værelset. Og i flugtvejsgange og -trapper skal vægge og loftoverflader udføres som mindst beklædning i klasse K1 10 / B-s1,d0 (klasse 1 beklædning), og gulvets overflade skal være mindst gulvbelægning i klasse Dfl-s1 (klasse G gulvbelægning).

Selvom branden fandt sted for 50 år siden, og kravene er næsten lige så gamle, må man ikke glemme, hvorfor de blev indført. Sådan siger Svend Voss, der har været brandteknisk rådgiver hos DBI i en årrække.

Hvor går grænsen?
Med certificeringsordningen er en stor del af den kommunale sagsbehandling og godkendelse af brandsikkerheden væk. Det overlader meget af ansvaret til den certificerede brandrådgiver, som tilmed kan være under et vist pres fra entreprenører, arkitekter og bygherrer – og ikke mindst byggeriets samlede økonomi.

- Når man i dag som brandrådgiver betragter forhold om brandsikkerheden, kan man vurdere dem mere eller mindre positivt eller negativt. Det stiller krav til rådgiverens moral. Vi risikerer ikke en ny Hafnia-brand, men kravene bliver udfordret i disse år. Hvis der er mere end 6 meter til en flugtvej, kan man overveje flugtvejsbelysning som kompenserende tiltag. Dermed er 8 meter måske fint. Men hvad med 10 eller 14 meter? Hvor går grænsen? spørger Svend Voss.

Har vi glemt, hvor galt det kan gå?

Især den indvendige beklædning er et område, hvor der hersker store ønsker om at anvende mere træ.

- Der er en grund til, at der blev indført nye krav efter Hafnia-branden, og kender man ikke historien, er man dømt til at gentage den. Som brandrådgiver må man altid have for øje, at vi ikke skal tilbage til det, der gjorde, at kravene blev skærpet. Alligevel har man i perioden efter branden accepteret træpaneler i gangene på op til 1200 mm. De burde ikke være derude, ligesom der heller ikke burde være trapper af træ – men det er der, siger Svend Voss.

Man skal huske på, at der ikke altid skal ret meget til, før det går galt. På plejehjemmet Farsøhus omkom 3 en brand i 2018. Og sidste år omkom én under en brand i en beboelsesejendom i Thisted, fordi branddørene i ejendommen blev holdt åbne med kiler.

- Uheldige omstændigheder leder fortsat til branddøde. Jeg tror, vi glemmer, hvor galt det kan gå. Hvis vi slækker på krav, der virker, hvad var så idéen med at indføre dem i første omgang? siger Svend Voss.