Update på branden i Grenfell Tower

2½ år efter den katastrofale brand i Grenfell Tower i London, som kostede 72 mennesker livet, arbejdes der fortsat på den endelige rapport. I mellemtiden slipper der dog løbende nye informationer ud, som bidrager til det samlede billede af, hvordan det kunne gå så galt. Seneste nyt blev præsenteret på ’Branddagene’, som DBI afholdt sammen med Molio i slutningen af 2019.

På konferencen blev det endnu engang slået fast, at branden startede i et køle/fryseskab i en lejlighed på 4. sal. Brandvæsenet ankom efter seks minutter, slukkede hurtigt branden og var på vej af sted igen, da de observerede flammer på ydersiden af bygningen. Kort efter anmeldte en beboer fra højhusets 21. etage, at der var tegn på brand. Få minutter senere berettede en beboer fra 14. etage om røg i sin lejlighed, og umiddelbart efter nåede branden taget af den 23.etagehøje beboelsesejendom.

Brandbare materialer

Der var nemlig sket det, at branden var nået ud på facaden via det køkkenvindue, hvor branden opstod, om på den anden side af bygningen og ind i et soveværelse der. At branden kunne sprede sig så hurtigt, skyldtes, at lysningerne omkring køkkenvinduet var lavet af uPVC, som blev bløde og bøjede pga. varmen fra branden. På den måde dannedes en åbning igennem ydermuren, som lod flammer og varme gasser komme ud i hulrummet mellem bygningens isolering og facadepanelerne, som var en sandwichkonstruktion med aluminium på yder- og indersiden og en kerne af polyethylen.

Skorstenseffekten, der opstod i hulrummet, kombineret med de brandbare materialer i hulrummet, ledte til en hurtig frigivelse af energi, som var med til at opvarme højere liggende materialer til en temperatur, der frigav energi til branden. Desuden var der monteret brandstop i facaden, som ikke fungerede – nok primært fordi ACM-panelerne hurtigt brændte væk, og branden kunne sprede sig uden om brandstoppene. Da vinduernes rammer og karme også var af brandbare plastmaterialer, smeltede og antændte de, hvorefter ilden kunne bevæge sig ind i flere lejligheder.

- Man havde ikke forestillet sig, at ilden ville komme udefra og ind. Man troede, det ville være omvendt, sagde John Briggs fra Storbritanniens nationale Fire Protection Association (FPA), som har deltaget i arbejdet med en af Grenfell-rapporterne.

En perlerække af problemer

Men ulykkesaglighederne stoppede desværre ikke der. For ventilationsanlægget i trapperummet virkede heller ikke, som det skulle. Desuden var det kun beregnet til at suge røg ud fra én etage ad gangen, da man kun havde kalkuleret med brand fra én lejlighed. Efterfølgende tests af branddørene i bygningen har ydermere vist, at de kun kunne holde brand ude i 11 minutter.

- Og også evakueringsstrategien bidrog til det fatale udfald. For den såkaldte ’stay put’-policy betød, at beboerne var instrueret i at blive i egne lejligheder, så længe der ikke var brand der. Lejlighederne var designet, så de udgjorde hver sin brandcelle, og man ønskede at undgå hundredevis af beboere på vej ned ad en smal trappe, mens brandmændene var på vej op, fortalte John Briggs.

Først kl. 2.35 – 1½ time efter alarmeringen af brandvæsenet – skiftede brandvæsenets kontrolcentral taktik og bad beboere forlade bygningen, hvis de ringede til alarmcentralen. Ved 8.00-tiden om morgenen blev den sidste overlevende beboer evakueret.

Undersøgelser har siden hen vist, at røgalarmeringssystemet i det mindste fungerede, som det skulle.

Ville sprinkling have hjulpet?

Et af de efterfølgende spørgsmål har desuden været, om sprinkleranlæg ville have gjort en forskel. Det stiller eksperterne bag rapporterne sig dog tvivlsomme overfor.

- Havde et sprinklersystem kunnet forhindre ilden i at nå ud på facaden, kunne sprinkling muligvis have kontrolleret branden. Var alle fire sprinklerhoveder gået af, ville der dog kun have været vand til tre minutter. For at aktivere et sprinklersystem skulle der desuden have været flere flammer og langt højere temperaturer, end tilfældet var, sagde John Briggs og fastslog:

- Da brandvæsenet var fremme allerede efter seks minutter, ville sprinkling ikke have gjort nogen forskel.

Regering fralægger sig ansvar

Den officielle rapport angiver, at der er stærke beviser for, at bygningens ydervægskonstruktion ikke levede op til kravet om i tilstrækkelig grad at forhindre brandspredning set i forhold til bygningens højde, anvendelse og placering. Den britiske regering har således sat gang i endnu en rapport, som skal definere, hvilke regulative ændringer der skal til for at forhindre lignende ulykker. Regeringen fralægger sig dog ethvert ansvar og henviser til de manglende kompetencer hos de implicerede som årsag til katastrofen. Ifølge John Briggs og FPA er problemet imidlertid, at byggelovgivningen er forældet.

- Vi har ikke haft en ordentlig revision af bygningsreglementet i Storbritannien i mere end 15 år. Med moderne byggemetoder kan du i dag bygge stort set, hvad du har lyst til, fordi byggelovgivningen ikke tvinger dig til at gøre det på nogen særlig sikker måde. Ingen tjekker, om de elementer, der skal forhindre brandspredning, er lavet ordentligt, og lovgivningen forholder sig heller ikke til, hvordan du skal producere elementerne, sagde John Briggs og understregede, at byggeriets aktører ikke kommer til at foretage nogen ændringer, med mindre de bliver tvunget til at gøre det.

Den endelige rapport med anbefalinger til ændringer forventes færdig i slutningen af 2020.