Alle plejehjem vil have sprinkleranlæg efter dødsbrand
Udgivet: 15. september 2019Et år efter dødsbranden på Farsøhthus Plejecenter, som kostede tre mennesker livet, er der indtil videre foretaget undersøgelser af brandsikkerheden på plejehjem i 77 af landets kommuner. Nu ønsker mange kommuner at installere sprinkleranlæg på plejehjemmene. Men er sprinkling altid den bedste løsning?
Undersøgelserne af brandsikkerheden på landets plejehjem, som den tidligere regering satte i værk efter dødsbranden på Farsøhthus Plejecenter i august 2018, har vist store mangler i brandsikkerheden. Bl.a. er ca. 75% af de undersøgte bygninger opført uden sprinkleranlæg trods krav om sprinkling, og ca. 20% af bygningerne har mangler i den passive brandsikring.
Oven på de resultater er mange kommuner derfor nu i gang med at vurdere, hvordan de bedst får udbedret manglerne, så deres plejehjem fremover lever op til gældende brandkrav. Og her lader det til, at løsningen de fleste steder falder på installering af sprinkleranlæg. Det ved brandteknisk rådgiver fra DBI, Mikael N. Gam, en hel del om. Han har nemlig inspiceret knap 60 plejehjem for en række kommuner, som har valgt at søge bistand fra en ekstern brandekspert i forbindelse med besvarelsen af den omtalte undersøgelse.
- Nogle plejehjem har måske fået dispensation fra at benytte sprinkleranlæg på et for tyndt grundlag, mens andre ikke lever op til brandkravene. Så der er mange, der skal have øget brandsikkerheden, fortæller Mikael N. Gam og fortsætter:
- I den øvelse kan vi se, at de fleste udelukkende tænker i sprinkling. Der har i medierne og hos den tidligere regering været så meget fokus på manglende sprinkling på plejehjemmene, at man helt overser, at der faktisk er andre muligheder, siger han.
Formålet med sprinkling
Sprinkleranlægs to primære formål er at forhindre brandspredning og sikre flugtveje. Den overordnede filosofi i byggelovgivningen er med andre ord at forhindre, at branden går ud over naboerne. Sprinkleranlæg har derfor ikke til formål at redde liv i sig selv. At det heller ikke altid er muligt, blev tydeliggjort i den dokumentar om brandsikkerhed på danske plejehjem, som DR1 sendte den 24. juni. Her satte man ild til sengetøjet i en seng med en dukke og iagttog derpå, hvornår henholdsvis sprinkleranlæg og ABA-anlæg blev aktiveret. Der gik flere minutter, og dukken nåede at være omspændt af flammer, før sprinkleranlægget satte i gang og til sidst lykkedes med at kontrollere branden.
- På det tidspunkt ville personen i sengen med stor sandsynlighed have pådraget sig så alvorlige forbrændinger, at det havde været dødeligt, siger Mikael N. Gam og fastslår:
»Sprinkling er bestemt en god løsning i nogle tilfælde, men ikke altid den bedste løsning.«
- Sprinkling er bestemt en god løsning i nogle tilfælde, men ikke altid den bedste løsning. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at man rent politisk tror, at sprinkleranlæg er det eneste saliggørende. Beslutningen om brandstrategi bør træffes på et fagligt grundlag og individuelt for hvert plejehjem – ikke på et politisk grundlag, hvor alle plejehjem bare ender med at skulle have sprinkleranlæg, siger han.
Andre muligheder end sprinkling
Ifølge bygningsreglementet er der krav om sprinkling på plejehjem over 2.000 m2 i et plan og/eller over 1 etage med soverumsafsnit større end 600 m2 og et samlet areal større end 1.000 m2. Efter 2004, hvor Danmark indførte funktionsbaserede brandkrav, er det imidlertid lovligt at opføre plejehjem, der er brandsikret på anden vis end ved sprinkling, hvis det kan dokumenteres, at brandsikkerhedsniveauet er det samme som ved sprinkling.
Og der er andre muligheder, som separat eller tilsammen kan kompensere for fravalg af sprinkleranlæg.
- F.eks. kan der etableres mindre brandsektioner og på branddøre til soverum/boenheder monteres dørpumper med automatisk branddørslukning. Flugtvejene kan forkortes, og ABA-anlæg kan opgraderes, så de varsler personalet hurtigere og tydeligere, end gængse ABA-anlæg gør. Desuden kan man supplere slangevinder med 9 liters vandtryksslukkere, som ikke holder dørene åbne og er nemmere at tage med sig og anvende for personalet, siger Mikael N. Gam og nævner samtidig den rette instruks af personalet som absolut afgørende for personsikkerheden ved brand på landets plejehjem.
Personalet er afgørende
Både passiv og aktiv brandsikring af bygninger er selvfølgelig uhyre vigtig. Det gælder især ABA-anlæg og dermed tidlig varsling af både beredskab og personale. Men intet slår altså et personale, som er ordentligt instrueret og trænet i evakuering og elementær brandbekæmpelse.
- Personalet skal reagere hurtigt og vide nøjagtigt, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. De skal sikre, at alle branddøre er lukkede, være bekendte med flugtveje og kende til placeringen og brugen af brandslukningsmateriel. Hvis ikke der handles øjeblikkeligt, kan der gå menneskeliv tabt, før brandvæsenet når frem, siger Mikael N. Gam.
Han fortæller dog, at der faktisk slet ikke findes noget krav om, at der skal være personale til stede på et plejehjem. Beredskabsloven stiller kun krav om, at personalet er instrueret i bl.a. evakuering og brandslukningsmateriel. I princippet kan personalet altså have opgaver uden for plejehjemmet, og de plejekrævende beboere således være overladt til sig selv, når der opstår en brand.
- Desværre manglede hele personaledelen i den undersøgelse, som er blevet foretaget efter branden på Farsøhthus Plejecenter. I stedet har der været fokus på især sprinkleranlæg. Efter DBI’s opfattelse bør undersøgelsen følges op af en undersøgelse, hvor også forhold vedr. drift og personale indgår. Vi har brug for et mere nuanceret billede end det, denne undersøgelse giver, siger Mikael N. Gam.
