AMU - priser og VEU
Der opkræves deltagerbetaling ved deltagelse på AMU-kurser. Deltagerbetalingens størrelse fastsættes hvert år på finansloven og er pt. kr. 214,- pr. dag.
For personer med en uddannelsesbaggrund over faglært niveau, f.eks. el-installatør, er deltagerbetalingen højere, da staten ikke betaler tilskud til kurset.
Prisen for det enkelte AMU-kursus for personer med videregående uddannelse kan findes på https://statistik.uni-c.dk/Efteruddannelse/ eller ved at kontakte DBI.
TILHØRER DU AMU-MÅLGRUPPEN?
For at være i AMU-målgruppen, skal din uddannelse svare til niveau 1-4 på DUN-niveau. Du kan tjekke hvilket niveau din uddannelse svarer til
her
.
Har du en uddannelse svarende til niveau 5 eller over (på listen), er du udenfor AMU-målgruppen og betaler derfor kursets fulde pris.
MANGLENDE BETALING AF KURSUSGEBYR
Alle AMU-kurser har, uanset andre aftaler, altid 8 dages betalingsfrist. Ved manglende betaling af kursusgebyret inden kursusstart, bliver der fremsendt faktura på den fulde pris både for kurset og for indkvartering.
AFMELDING
I henhold til lov om åben uddannelse opkræves et gebyr i tilfælde af framelding:
Ved framelding mindre end én uge før kursusstart opkræves et gebyr på kr. 1.500,- pr. person for kurser op til 37 timer og kr. 2.500,- for kurser af længere varighed, jf. gældende regler.
Ved udeblivelse opkræves et gebyr på kr. 1.500,- pr. person for kurser op til 37 timer og kr. 2.500,- for kurser af længere varighed, jf. gældende regler.
Skulle du blive syg eller på anden måde forhindret i at deltage, så er dit firma velkommen til at sende en anden, men hvis du er nødt til at afmelde kurset, så skal afmeldingen ske skriftligt til kursusafdelingen på kursus@brandogsikring.dk
Opkrævningen fremsendes i umiddelbar forlængelse af udeblivelsen/afmeldingen.
FORPLEJNING
Prisen for forplejning er kr. 140 pr. dag.
EGENBETALING VED OVERNATNING
Kr. 330 pr. overnatning i Frederikshavn
Kr. 670 pr. overnatning i Hvidovre.
Kr. 575 pr. overnatning i Fredericia
Kr. 595 pr. overnatning i Århus
Ved indkvartering er der fuld forplejning på hotel og kursus (dog er drikkevarer til middagen på hotellet ikke inkluderet).
Reservation af hotelværelset bliver foretaget af DBI, og vi benytter nedenstående hoteller:
Fredericia
Vestre Ringvej 96
7000 Fredericia
Tlf. 75 91 00 00
info@hotel-fredericia.dk
Parkering er for egen regning.
Frederikshavn
Quality Hotel The Reef
Tordenskjoldsgade 14
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 43 32 33
Parkering for egen regning.
Hvidovre
Scandic Hvidovre
Kettevej 4
2650 Hvidovre
Tlf. 36 86 04 00
hvidovre@scandichotels.com
Parkering er for egen regning.
Best Western Plus Airport Hotel Copenhagen
Kastruplundgade 15
2770 Kastrup
Tlf. 32 51 14 00
Fri parkering for hotellets gæster.
Scandic Aarhus
Rytoften 3
8210 Aarhus
Tlf. 86 15 68 44
aarhus@scandichotels.com
Fri parkering for hotellets gæster.
VURDERING AF BASALE FÆRDIGHEDER
Vurdering af basale færdigheder bygger på et princip om frivillighed, det vil sige, det er et tilbud til den enkelte deltager.
Varigheden af vurdering af basale færdigheder er indtil 0,3 dag og udføres af uddannelsesinstitutionens undervisere.
Ønsker du at få foretaget denne test inden deltagelse på et AMU-kursus, kan du kontakte os.
DU KAN FÅ GODTGØRELSE
Når du er på kursus, er der flere muligheder for at søge om løntabsgodtgørelse.
Du kan få udbetalt VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, når du deltager på et AMU-kursus. Alternativt kan virksomheden få refusion (VEU-godtgørelse), hvis du modtager fuld løn under kurset.
Du søger om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring ved at logge ind på www.voksenuddannelse.dk med din firma/personlige Nem-ID eller Digitale Signatur.
Ansøgningsfristen er 4 uger efter sidste kursusdag. Der kan ansøges fra første kursusdag.
VEU-GODTGØRELSE OG BEFORDRINGSTILSKUD
For at få VEU-godtgørelse og befordringstilskud skal du:
- være i arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Status på ansøgningstidspunktet er afgørende for, om du betragtes som værende i arbejde.
- ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Med mindre du ikke har brugt uddannelsen de sidste fem år.
- være ansat hos en arbejdsgiver, der er underlagt dansk lovgivning. Som selvstændig erhvervsdrivende skal din virksomhed være underlagt dansk lovgivning.
- have forladt folkeskolen og opfylde adgangsbetingelserne til den uddannelse, du søger VEU-godtgørelse og befordringstilskud til.
Du kan få befordringstilskud:
- hvis du har udgifter til befordring, når du deltager i AMU-kurser, og afstanden tur/retur er mere end 24 kilometer. Du kan højst få tilskud til 576 kilometer pr. dag.
Ved indkvartering gælder følgende for befordringstilskud:
- ud- og hjemrejsen (første og sidste dag med indkvartering)
- rejser hjem og ud i weekender mellem kursusdage, og
- rejser hjem og ud i forbindelse med søn- og helligdage (helligdage der falder på dage, som ellers ville være normale arbejdsdage – for eksempel Langfredag)
- befordringstilskuddet beregnes ud fra afstanden mellem medarbejderens bopæl og uddannelsesstedet, uanset hvor han eller hun er indkvarteret. Der udbetales højst tilskud til 400 kilometer pr. rejse.
Se evt. mere vedr. reglerne på https://voksenuddannelse.dk/uddannelse/veu-godtgorelse