Projektets formål var at illustrere og dokumentere den kontekstafhængige brandsikkerhed for udvalgte facadesystemer med biobaserede materialer med henblik på at opnå et større anvendelsesområde.
Projektet udførte i den forbindelse:
a) En kortlægning af state-of-the-art for brandsikkerheden i biobaserede facade-systemer
b) Virkelighedsnære, sammenlignelige brandforsøg af facadesystemer og herigennem
c) En vurdering af relevante brandtekniske egenskaber for facadesystemer
Projektet skal således medvirke til:
- At bidrage til vækst af bæredygtig produktion i byggeriet
- At fremme deling af viden om bæredygtig produktion mellem byggeriets virksomheder på tværs af værdikæden
- At bistå danske materialeleverandører i dokumentation af brandsikkerheden for deres nuværende og kommende facadesystemer.