Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Blue battery

Da batterisystemer på skibe endnu er en relativt ny teknologi adresserer dette projekt en relevant og aktuel problemstilling, som støtter den teknologiske udvikling i den maritime industri. Projektets bidrag og resultater forventes at være nyskabende og unikke, da batterisystemer på skibe ikke tidligere har været undersøgt med dette fokus på brandsikkerhed.
Formålet med projektet er at styrke brandsikkerheden for batterisystemer til søs. Dette opnås via en undersøgelse af tidligere brande i batterisystemer samt anbefalinger til fremtidig brug af maritime batterisystemer, herunder:

  • At skabe en oversigt over risikoområder baseret på analyse af brande på skibe med batterisystemer
  • At identificere mangler i relevante eksisterende brandbeskyttelsesregler og guidelines samt at foreslå ny indsats
  • At skabe opmærksomhed blandt nationale og internationale aktører omkring sikkerhedsrisici forbundet med batterisystemer samt anbefalinger til hvordan disse kan håndteres.


Projektets resultater bidrager til den danske maritime industri med øget brandsikkerhed og guidelines til korrekt anvendelse og installation af batterisystemer.
Projektet er støtte af Den Maritime Fond.

Projektrapporter:

Nye brandstrategier efter Umoe Ventus Projektet løb fra: 1. april til 22. december 2017
Carsten Møller

Projektansvarlig
Carsten Møller
Business Developer

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING