Retningslinie 231, Automatiske branddørlukningsanlæg Projektering, installation og vedligehold (ABDL)
2. udgave. Juni 202428 sider
Funktionen af et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDLanlæg) er at sikre, at der ikke sker brand- eller røgspredning fra en brandmæssig enhed til en anden, hvori der af driftsmæssige årsager ønskes at fastholde en branddør i åben position. Ud over branddøre kan ABDL-anlæg monteres på porte, lemme, skodder, brandgardiner og lign., der funktionsmæssigt skal lukkes ved detektering af brandkendetegn.
Ændringerne
DBI Retningslinje 231 ”Automatiske branddørlukningsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse” er blevet opdateret, så den nu er i overensstemmelse med funktionskravene i BR18.
Af ændringer kan nævnes:
- Overvågningsafstande i retningslinjen er tilpasset afstandene i DBI Retningslinje 232 ”Automatiske brandalarmanlæg”
- Illustrationerne er blevet opdateret.
- Henvisninger til Driftsmæssige Forskrifter er udgået.
Læs mere om rettelser og tolkninger af Retningslinje 231 udarbejdet af det tekniske udvalg vedrørende brandalarmanlæg.
Se et preview af retningslinjen her:
(hvis du ikke kan se previewet skal du først acceptere at vi må lægge marketing cookies på din pc, obs dette lægger også statistik cookies på din pc)