Forberedt på strømafbrydelse
Apropos DBI’s knowhow blev den også bragt i spil i udarbejdelsen af beredskabsplanen.
”I stedet for at skrive beredskabsplanen selv bad vi DBI om at gøre det for at få best practice fra andre virksomheder. Derefter gennemgik vi den minutiøst og havde en god dialog om, hvad der er relevant for os,” siger Rasmus Borch og fortsætter:
”Vi har haft vand i kælderen, hvor det viste sig, at vores pumper var stået af. Nu er det blevet skemalagt, at de bliver kontrolleret, kontaktpersoner er oplistet centralt, og der er sandsække klar i et skur i tilfælde af skybrud.”
”Strømafbrydelse er noget af det værste, man kan udsætte servere for. Sidste år var vi dagevis om at forberede os på en planlagt strømafbrydelse. Nu har vi fastlagt producerer, så vi om nødvendigt kan lukke ned på én time,” nævner Ole Bay, som endnu en ting, beredskabsplanen har sat i system.