Business Continuity Management (BCM)
BCM handler om rettidig planlægning og forberedelse
Business Continuity Management (BCM) handler om rettidig planlægning og forberedelse, så en virksomhed kan opretholde eller hurtigt genoptage forretningskritiske processer og drift, ved farefulde hændelser eller kriser. BCM-rammen bruges af virksomhedsledelsen på strategisk og taktisk niveau og indeholder værktøjer til udvikling af et plansæt, der kan aktiveres når krisen rammer. Arbejdet med BCM øger virksomhedens robusthed, hvilket er en vigtig del af at opnå resiliens.
Hos DBI kan vi hjælpe dig uanset om der er tale om klargøring til certificering eller at få belyst compliance-niveau jævnfør ISO 22301, eller udvikling og tilpasning af en mere simpel BCM-løsning til små- og mellemstore virksomheder. Vi kan udføre hele processen, fra dataindhentning til behandling, analyse og vurdering, samt udarbejdelse af planer og implementering. Herudover kan vi også bidrage i form af vejledning, støtte og kvalitetssikring, hvis du ønsker at udføre størstedelen af arbejdet selv. Vi tager en dialog og finder den passende løsning, der svarer til dine behov og ønsker.