
Risikovurdering
Hvad er en risikovurdering?
Hvilke aktiver og værdier har din private eller offentlige organisation, hvad truer dem, hvordan er de beskyttet, og hvilke sårbarheder har organisationen? Det er de grundlæggende spørgsmål i en risikovurdering, der både giver overblik over risici og er et oplagt udgangspunkt for risikoreducerende tiltag. DBI udfører og rådgiver om risikovurderinger, der ikke bare åbenbarer risici og gør det muligt at håndtere dem, men også er værdiskabende i sig selv.
Individuel og helhedsorienteret analyse
Ved en risikovurdering indsamler DBI information om bl.a., hvad din organisation vil beskytte, de fysiske rammer, drift og produktion, ledelsesstruktur, medarbejdere, organisationskultur samt den eksisterende sikkerhed, sikring og beredskab. Omfanget af indsamlingen og analysen fastsættes i samarbejde med dig på forhånd. Analysen blotlægger relevante interne og eksterne potentielle risici – både de menneske- eller naturskabte og de forsætlige eller uforsætlige.