Sådan får man mennesker til at handle brandsikkert i en bygning
Udgivet: 20. januar 2026Det er bygningsejers ansvar at instruere brugerne af en bygning, så de overholder bygningens brandsikkerhedsregler. Men hvordan får man mennesker til at ændre adfærd og gøre det rigtige?
Hvad enten det drejer sig om brandsikkerhed i en virksomhed, en boligforening, et museum eller en natklub, er problematikken den samme: Mennesker handler, som det falder dem nemmest og mest naturligt – uden altid at tænke på reglerne.
Ifølge BR18 har bygningsejer ikke kun ansvar for at brandsikre sine bygninger, men også for at instruere brugerne i brandsikkerhedsreglerne i bygningen. For at få brugerne til at følge reglerne er det dog væsentligt at forstå, hvorfor de handler, som de gør, og hvad der skal til for at få dem til at agere hensigtsmæssigt i forhold til brandsikkerheden.
Alt det kan du høre meget mere om ved to gratis arrangementer for bygningsejere ’Når brandkrav møder hverdagslogik’, som DBI afholder i marts måned i henholdsvis Hvidovre og Aarhus.
Kiler i dørene og oplag i flugtveje
Det er ofte de samme regelbrud, man møder, når man gennemgår brandsikkerheden i bygninger.
- F.eks. sætter folk kiler i selvlukkende branddøre for at holde dem åbne. Dermed kompromitteres bygningens normale brandmæssige opdelinger, hvilket kan føre til en markant hurtigere brandspredning i tilfælde af brand, siger Alexander Skaarup-Bertelsen, der er brandteknisk rådgiver hos DBI og en af oplægsholderne ved DBI’s kommende arrangementer.
- En anden fejl, vi ofte ser, er oplag i flugtvejsgange, på trapper eller i teknikrum. Folk bryder ikke nødvendigvis reglerne med vilje, men fordi de bl.a. mangler plads og ikke ved, hvor de ellers skal gøre af tingene. På den måde overgår hverdagshensynet ofte brandsikkerheden, siger Alexander Skaarup-Bertelsen og fortsætter:
»Mange er slet ikke klar over, hvor alvorlige konsekvenser deres handlinger kan få, hvis der opstår brand.«
- Samtidig er mange slet ikke klar over, hvor alvorlige konsekvenser deres handlinger kan få, hvis der opstår brand. For oplag består typisk af brandbart materiale, og brænder den slags i en flugtvej, kan det hurtigt blive umuligt at komme ud den vej. Desuden kan det have betydning for redningsberedskabets indtrængningsmuligheder.
Forstå brugerne af bygningen
Ifølge antropolog Mette Marie Vad Karsten, som ligeledes er oplægsholder ved DBI’s arrangementer for bygningsejere, drejer folks adfærd sig ikke altid om det, man umiddelbart tror.
- Mennesker er ikke bevidst dumme eller uansvarlige. De handler ud fra en hverdagslogik, man som bygningsejer ikke altid kender. Så i stedet for at konkludere noget om menneskers adfærd uden at have det fulde billede bør man faktisk ’backtracke’ de problematikker, man står overfor. På den måde kan man blive klogere på, hvorfor folk f.eks. sætter kiler i døren, og hvad der skal til for at ændre deres adfærd, siger Mette Marie Vad Karsten og fastslår:
»Hvis man møder mennesker med en masse regler, fremstår man bare dødirriterende og opnår sjældent den adfærdsændring, man ønsker.«
- Hvis man møder mennesker med en masse regler og vil belære dem om deres adfærd, fremstår man bare dødirriterende og opnår sjældent den adfærdsændring, man ønsker. Går man derimod i dialog, undersøger baggrunden for folks handlinger og samarbejder om nogle løsninger, der gør det lettere at følge reglerne, er sandsynligheden for en forandring langt større. Mennesker er nemlig eksperter i deres eget liv og ved selv bedst, hvad der virker for dem.
Forskel på bygninger
Hvilke tiltag der er nødvendige for at skabe en adfærdsændring, afhænger også af bygningstypen.
- Folk kerer sig typisk mere, hvis det gælder deres egen bolig, mens dedikationen ofte er mindre på arbejdspladsen. Til gengæld kan det ofte være nemmere for en virksomhed at få medarbejderne til at efterleve regler, fordi de befinder sig i et professionelt miljø, siger Mette Marie Vad Karsten og fortsætter:
- I bygninger som museer eller andre steder, hvor brugerne ikke har deres daglige gang, kræver det derimod helt andre greb. I de tilfælde skal man snarere have nudging-apparatet i gang, siger hun.
Bygningsejernes instruktionsforpligtelser er imidlertid de samme i næsten alle bygningstyper:
- Med få undtagelser gælder de samme krav til brugerinstruktioner for alle typer bygninger. Bl.a. er der skærpede krav til bygningsafsnit med særlig driftsmæssig anvendelse som f.eks. forsamlingslokaler med plads til mere end 150 personer, fortæller Alexander Skaarup-Bertelsen.
Hvad inviterer bygningen til?
Menneskers adfærd afhænger dog ikke kun af, hvor godt de er instrueret, og hvilken type bygning de befinder sig i, men også af, hvordan bygningen er indrettet.
- Handlinger bor ikke kun i mennesker, men også i omgivelserne. Det vil sige, at konteksten også vælger for dem, siger Mette Marie Vad Karsten og giver et eksempel:
- Hvis du kommer ind i et tog med en barnevogn, og der ikke er plads, fordi der også er tre andre barnevogne med, så ender du måske med at stå et sted, hvor du spærrer for nødudgangen. Din handling sker ikke af ond vilje, men er tvunget af situationen.
- Det samme gælder den måde, mennesker bruger en bygning. Bygninger skal være designet til det, de skal bruges til, så det er nemt og intuitivt at gøre det rigtige. Glemmer man at tage højde for behovet for f.eks. depotrum, kopirum, rengøringsrum m.m., finder folk deres egne løsninger, som ikke var den oprindelige hensigt med bygningen, siger Mette Marie Vad Karsten.
Kom til gratis arrangement: Når brandkrav møder hverdagslogik
DBI afholder arrangementet ’Når brandkrav møder hverdagslogik’ for bygningsejere den 19. marts i Hvidovre og den 24. marts i Aarhus.
Arrangementet byder på inspirerende oplæg fra DBI’s eksperter og giver samtidig deltagerne konkrete værktøjer til at forstå brugernes adfærd og skabe effektive løsninger, der fremmer en mere brandsikker adfærd i deres bygninger.
Læs mere og tilmeld dig gratis arrangement ’Når brandkrav møder hverdagslogik’
