Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

DBI’s Fire Detection Test Lab er blevet akkrediteret

Udgivet: 5. februar 2026

Med akkrediteringen af DBI’s nye laboratorium til test af branddetekteringssystemer bliver det nu muligt at imødekomme den store efterspørgsel på området.

Gem artikel Artikel gemt
Et mørkt rum, hvor der er lavet et lille bål i midten for til en test.
I laboratoriets Fire Test Room udsættes detektorerne for ægte ild og røg.

Producenter af branddetekteringssystemer skal ikke vente lige så længe for at få deres produkter testet, som de har skullet tidligere. DBI’s nye laboratorium til test af detekteringssystemer efter EN54-serien har nemlig nu opnået akkreditering (ISO 17025) og er dermed Nordens eneste af sin slags.

Her ses en detektor klar til test i laboratoriets røgtunnel.

- Vores akkrediterede laboratorium vil være en stor hjælp for producenterne, som hidtil har oplevet lang ventetid på test pga. kapacitetsmangel på området, siger Mathias Revall Delcomyn, daglig leder af DBI’s Fire Detection Test Lab, og fortsætter:

- Vi kan bl.a. teste optiske røgdetektorer, termodetektorer, brandpaneler, forsyningsenheder til brandpaneler og brandtryk. Det vil sige test af dele til branddetekteringssystemer.

Testudstyret i de nye faciliteter består af en røgtunnel, kabiner til både varme- og kuldetests, en stød- og vibrationsenhed, et korrosionskabinet og et Fire Test Room, hvor detektorerne udsættes for ægte ild og røg.

- Med dette set-up kan vi bl.a. teste røg, temperatur, fugtighed, vibrationer, vindhastighed og korrosion, fortæller Mathias Revall Delcomyn.

Helhedsorienterede løsninger

At DBI nu tilbyder akkrediterede tests af detekteringssystemer, gør test- og certificeringsprocessen mere effektiv for kunderne.

- DBI’s datterselskab, DBI Certification, har i mange år certificeret produkter efter EN54-serien, men kunderne har manglet et sted, hvor de både kunne få testet og certificeret deres produkter. Det har de fået nu, fordi vi befinder os på samme matrikel, siger Mathias Revall Delcomyn og tilføjer:

»Producenterne kan nu få helhedsorienterede løsninger, hvilket speeder processen op og forkorter produkternes time-to-market«

- På den måde kan producenterne nu få helhedsorienterede løsninger, hvilket speeder processen op og forkorter produkternes time-to-market.

Også akkreditering af marinestandarder

Den nye akkreditering dækker produkter til byggeriet, men DBI går nu i gang med næste fase, som omfatter akkreditering til relevante marinestandarder. Denne akkreditering forventes at være på plads i løbet af 2026.

Ud over akkrediterede tests udfører DBI også tests til forsknings- og udviklingsformål i det nye laboratorium.

DBI tilbyder akkrediterede tests af bl.a.:


  • EN54-2: Kontrol- og indikeringsudstyr
  • EN54-4: Strømforsynin
  • EN54-5: Termodetektorer – Punktdetektorer
  • EN54-7: Røgdetektorer – Punktdetektorer med lysspredning, gennemlysning eller ionisering
  • EN54-11: Manuelle brandtryk
  • EN54-17: Kortslutningsisolatorer
  • EN54-18: Indgangs- og udgangskomponenter

Læs mere, og få et tilbud på test

Mathias Delcomyn
Mathias Delcomyn Operational Manager

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING