Brandkatastrofe på natklub kan også ske i Danmark
Udgivet: 6. januar 2026Ild, brandbart materiale og utilstrækkelige flugtveje – og pludselig har man opskriften på en dødelig brandfælde. Netop denne kombination førte nytårsnat til en brandkatastrofe på en natklubbar i Schweiz. Det samme kan også ske i Danmark, hvis ikke brandkravene overholdes.
40 unge mennesker mistede livet, og 119 blev såret, da en voldsom brand brød ud nytårsnat på natklubbaren Le Constellation i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana. Branden opstod, da fontæner monteret på champagneflasker kom for tæt på loftet og antændte det lydabsorberende materiale, der var fastgjort til loftet. På få sekunder bredte flammerne sig eksplosivt i kælderlokalet, hvor nytårsfesten blev afholdt, og gjorde det umuligt for alle at nå ud i tide. Ikke mindst, fordi der angiveligt kun var én trappe op fra kælderen for de 300 gæster, der var plads til i kælderbaren.
»Når en brand udvikler sig fatalt, er der ofte tale om et sammenfald af flere uheldige omstændigheder.«
- Undersøgelserne fra branden er langt fra færdige, så vi mangler stadig de officielle konklusioner. Men når en brand udvikler sig fatalt, er der ofte tale om et sammenfald af flere uheldige omstændigheder, siger brandrådgiver hos DBI, Marcello Francati, og uddyber:
- Videooptagelser fra stedet viser, at loftet var beklædt med det velkendte lydabsorberende materiale, PU-skum. Ud fra optagelserne kan vi ikke vurdere kvaliteten af materialet, men med det voldsomme brandforløb, vi ser, tør jeg godt konkludere, at materialet umuligt kan have været brandimprægneret. Desuden lader evakueringsforholdene til at have været meget utilstrækkelige.
Danske brandkrav på natklubber
Om de schweiziske brandkrav har været overholdt på natklubben, er for tidligt at svare på. Men ifølge Marcello Francati er der flere forhold på stedet, som i hvert fald kolliderer med danske brandsikkerhedsregler.
- I Danmark stilles der krav om tre flugtveje, hvis personantallet i et lokale er mellem 151 og 350. Skal flugten ske via en trappe, skal denne føre direkte ud i det fri. Samtidig skal den samlede dørbredde i flugtvejene udgøre 1 cm pr. person i lokalet. Så er der f.eks. 300 mennesker til stede, som det givetvis var tilfældet på baren i Schweiz, skal der ifølge danske regler være tre flugtveje og en samlet dørbredde på 300 cm, forklarer Marcello Francati og fortsætter:
- Derudover skal dørene vende udad, flugtvejene være tydeligt markeret med grønt lys, og der skal føres en driftsjournal. Endelig skal der være ophængt en synlig pladsfordelingsplan, som viser lokalets indretning, inventar, flugtveje, brandslukningsudstyr og det maksimale antal personer, der må opholde sig i lokalet.
- Og så går det naturligvis ikke at beklæde loftet med et materiale, der ikke er særskilt godkendt som loftbeklædning, fastslår Marcello Francati.
Det samme kunne ske i Danmark
På trods af håndfaste regler i Danmark er der dog ingen garantier for, at en lignende brandkatastrofe ikke kan udspille sig her i landet. Med mange års erfaring i beredskabet har Marcello Francati nemlig foretaget mange brandsyn og med egne øjne set, hvor ofte reglerne bliver brudt. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men også af uvidenhed.
»Vi kan have nok så mange regler i Danmark, men hvis ikke de bliver overholdt, kan konsekvenserne være alvorlige.«
- Vi kan have nok så mange regler i Danmark, men hvis ikke de bliver overholdt, kan konsekvenserne være alvorlige. Og mange er slet ikke klar over, at deres handlinger er både ulovlige og brandfarlige. Som når en natklub f.eks. pga. garderobemangel placerer et ekstra garderobestativ på hjul ved flugtvejen bagerst i lokalet og fejlagtigt tror, at de har tid til at rulle stativet væk og benytte flugtvejen, hvis der skulle udbryde brand, siger Marcello Francati og tilføjer:
- Nogle af de mest almindelige overtrædelser af brandsikkerheden, som fører til påbud til natklubber, er blokerede flugtveje, et for højt personantal i lokalet og personale, der ikke er tilstrækkeligt instrueret i, hvordan de skal agere i tilfælde af brand.
- Som nævnt kan det være overtøj, der spærrer flugtvejene, men også koncertudstyr eller andre genstande, som man ikke ved, hvad man skal gøre af, kan ende i en flugtvej. Samtidig har personalet ved indgangen ikke altid styr på, hvor mange gæster de har lukket ind, men foretager blot et skøn ved at kigge ind i lokalet. Desuden mangler personalet ofte kendskab til deres rolle i en evakueringssituation, som reglerne ellers foreskriver. De skal bl.a. vide, hvor flugtvejene og brandslukningsudstyret er placeret, ligesom de også skal vide, hvordan udstyret anvendes, fortæller Marcello Francati.
Ifølge den tidligere beredskabsmand kan det også være ubetænksomhed og uvidenhed, der fører til brud på reglerne for den indvendige beklædning i et lokale:
- Hvis man som ejer eller driftsansvarlig konstaterer, at en natklub f.eks. har dårlig akustik, er det nemt at banke nogle lyddæmpende plader i loftet eller på væggene. At man dermed øger brandbelastningen i lokalet og bryder brandkravene, ved man måske ikke så meget om, siger Marcello Francati.
for at komme væk fra den brændende kælderbar. Foto: TripAdvisor.
Bør være et wake-up-call
Marcello Francati mener, at katastrofen i Schweiz bør være et wake-up-call for alle driftsansvarlige og en klar opfordring til at gå brandsikkerheden efter i sømmene.
- Følger man reglerne i BR18, er der grænser for, hvor galt det kan gå ved en brand. Men som driftsansvarlig er man selvfølgelig nødt til at kende reglerne og tage sit ansvar på sig. For at øge brandsikkerheden på danske natklubber bør det gøres nemmere for de driftsansvarlige at vide, hvad de skal gøre for at sikre brandsikkerheden og overholde brandkravene. Jeg mener derfor, at man sagtens kan skærpe kontrollen af danske natklubber og instruktionen af de driftsansvarlige, siger Marcello Francati.
Kom til gratis seminar: Når brandkrav møder hverdagslogik
Det er bygningsejer, der har ansvaret for brandsikkerheden i hele bygningens levetid, ligesom det også er bygningsejer eller den driftsansvarlige, der har ansvaret for at instruere bygningens brugere i at handle rigtigt og brandsikkert.
Men præcis hvad skal brugerne instrueres i – og hvorfor? Og hvordan kan man gøre det nemt for dem at gøre det rigtige?
Få praktiske værktøjer til både instruktion og adfærdsændring, når DBI til marts afholder to gratis seminarer om emnet.
