7 skrækscenarier, hvis brandsikkerheden ikke er tænkt ind fra start

1. Bestem byggeriets brandklasse fra start

Et byggeris brandklasse er ikke noget, der skal afklares hen ad vejen, som byggeriet skrider frem. I stedet bør man inddrage en brandrådgiver allerede i designfasen – og gerne en brandklasse 3/4-rådgiver, som kan vurdere, hvilken brandklasse byggeriet placerer sig i, og hvilken brandrådgiver der dermed er brug for. For som arkitekt skal man vide, hvilket råderum man har, inden man slipper kreativiteten løs. Ellers risikerer man løsninger, som skal omprojekteres, og det koster tid og kan ydermere resultere i dyrere løsninger end de oprindeligt planlagte.

Visse designvalg kan desuden medføre krav om supplerende brandsikring som f.eks. brandtekniske installationer, ekstra flugtveje eller brandmæssige adskillelser. Når der kræves kompenserende tiltag, vil byggeriet ofte skulle indplaceres i brandklasse 3 eller 4.

2. Sammenhængende etager

Et atrium kan være ganske indbydende. Som arkitekt skal man blot være opmærksom på, at der stilles krav om sprinkleranlæg i alle lokaler, der overstiger to etager uden brandmæssige adskillelser. Og et sprinkleranlæg er ikke bare dyrt i drift, men kan også kræve vandreservoir, påvirke loftskonstruktionen og ødelægge den æstetiske oplevelse, som arkitekten havde forestillet sig. I nogle tilfælde kan man kompensere med andre løsninger, men også disse kan vise sig dyre. Ved sammenhængende etager skal der desuden fortsat etableres flugtveje på hver enkelt etage.

3. Synlige indvendige overflader

Indvendige træoverflader må maksimalt udgøre 20 % af de samlede væg- og loftsarealer, hvis byggeriet skal overholde de præaccepterede løsninger i brandklasse 2. Derfor er det vigtigt allerede i designfasen at afklare ønsker til overfladematerialer. På den måde kan eventuelle ændringer foretages tidligt i processen – i stedet for senere at skulle udskifte til andre materialer, som først skal dokumenteres, eller være nødt til at supplere med kompenserende tiltag som f.eks. brandtekniske installationer.

4. Beklædning af facader i ydervæg

En række forskellige forhold spiller ind på design af ydervægskonstruktionen og på byggeriets brandklasse. Bl.a.: Hvor stor en andel af konstruktionen består af brandbare materialer? Hvor i konstruktionen er materialerne placeret? Hvor høj er bygningen? Er der indbygget brandstop i facaden? Er der integreret brandtekniske installationer i bygningen? Hvad er afstanden til naboskel eller andre bygninger?

Hvis ikke disse faktorer er håndteret fra starten, er der risiko for, at løsningerne må omprojekteres undervejs i byggeriet. Manglende kendskab til brandkravene kan i værste fald betyde, at konstruktionen skal brandtestes, når den allerede er opført.

5. Personbelastning og flugtveje

Den forventede personbelastning bør altid indgå som en central designparameter i et byggeri. Hvis et lokale er dimensioneret til mere end 150 personer, kræves der f.eks. adgang til tre uafhængige udgange. Det kan være vanskeligt at opfylde på etager over terrænniveau, fordi det kræver adgang til trapper.

Adgangen til en bygning er som bekendt også bygningens udgang. Mange lægger vægt på, at indgangen tager sig godt ud, da det er det første, man møder som besøgende. Men husk, at indgangen også skal kunne fungere som en flugtvej. I den forbindelse bør man bl.a. have fokus på placeringen af trapper i bygningen. Trapper betragtes som ’døde’ kvadratmeter, og mange foretrækker derfor at bygge så få af dem som muligt – gerne inde i bygningen, hvor de ikke stjæler udsigten. Trapper skal dog altid placeres, så de har direkte adgang til det fri. Det betyder, at de enten skal ligge ved facadevæggen eller i forbindelse med et kort gangareal, der leder direkte til en udgang til det fri.

6. Udendørsarealer og afstandskrav

Der gælder afstandskrav både mellem naboskel og bygninger og bygningers indbyrdes placering på matriklen. De konkrete krav afhænger bl.a. af valg af materialer i og uden på bygningerne – dvs. jo flere brandbare materialer, desto større afstandskrav.

Samtidig stilles der krav til afstand mellem beplantning, skel og bygninger. Her skal der også tages hensyn til den nødvendige plads til beredskabets stiger i tilfælde af brand – og i nogle tilfælde også, at underlaget skal kunne bære beredskabets køretøjer og have plads til køretøjernes støtteben. Det betyder, at der skal etableres trædefaste arealer ud for bygningernes redningsåbninger, og at beplantning som træer ikke må placeres i de områder. Ønskes større biodiversitet, kræver det en strategisk placering af bygningerne i forhold til hinanden, så alle afstandskrav overholdes.

7. Driftsforhold

Bygherre skal fra start gøre sig klart, hvad bygningen skal anvendes til, og hvordan brugernes vaner og uvaner kan påvirke anvendelsen af den. For kun på den måde kan der i designfasen tages højde for funktioner som depot- og lagerrum, rengøringsrum, pause- og opholdsrum, omklædningsfaciliteter m.m. Mangler de fornødne faciliteter, vil det ofte føre til oplag og personophold i teknikrum, trapperum og andre arealer, der ikke er beregnet til formålet.

Herudover er forhold som personbelastning, brandtekniske installationer, flugtveje m.m. centrale og bør have fokus tidligt i projektet for at sikre en velfungerende og lovlig drift.

Ved renovering eller ombygning er det vigtigt at sikre, at løsningerne integreres i bygningens eksisterende brandsikring, herunder også de brandtekniske installationer. Desuden skal man være opmærksom på en evt. ændret anvendelse af bygningen, da en ny anvendelseskategori kan udløse krav om brandsektionering, brandtekniske installationer, ekstra flugtveje m.m.

Hvis en bygnings anvendelse ikke lever op til brandkravene, kan det blive afsløret ved et brandsyn, af forsikringsselskabet – eller i værste fald først den dag, bygningen brænder.