Danmark bør lære af Finlands resilienskultur

I Danmark igangsatte Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab for nylig et ‘piloteftersyn’ af beskyttelsesrum i seks kommuner. Betondækningsgrave – også kendt som bunkere – skal have efterset deres fysiske stand, og sidenhen skal landets øvrige kommuner følge trop. Samtidig begynder man at tjekke sikringsrummene i offentlige og private ejendomme. Gennemgangen skal vise den reelle kapacitet i beskyttelsesrummene, der på papiret kan beskytte 3,7 mio. af Danmarks seks millioner indbyggere.

I Finland har man mere end 50.000 beskyttelsesrum, som på 72 timer skal være klar til beskytte 4,8 mio. af Finlands 5,6 mio. indbyggere i en krisesituation. Alene det største beskyttelsesrum i Helsinki kan huse hele 6.000 mennesker.

Eksemplet med beskyttelsesrummene er bare et af mange på, hvor langt foran Finland er med resiliens. Eller hvor langt bagud Danmark er. Til vores undskyldning er vi dog ikke en nation, som først opnåede uafhængighed af Rusland i 1917, som flere gange var i krig med Sovjetunionen under 2. verdenskrig, og som i dag har 1.340 km grænse til Rusland – mere end halvdelen af EU’s og Natos samlede grænse mod aggressoren i øst.

- Man kan ikke se på Finlands resiliens uden et historisk perspektiv. Hvor Danmark indkasserede fredsdividenden og glemte rutinerne efter den kolde krig, holdt finnerne fast – og har aldrig sluppet grebet. Derfor står de stærkt i dag og har forholdsvis nemt kunnet udvide resiliensen til nye trusler som hybridkrig, cyberangreb og klimaforandringer, forklarer Jesper Florin, leder af Resilienscenter Danmark og chef for DBI’s strategiske indsats Samfundssikkerhed, Resiliens og Forsvar.

Helhedssikkerhed på finsk

Netop sammenhængen mellem fortidens erfaringer og nutidens struktur er kernen i det, Finland kalder helhedssikkerhed – på finsk ‘kokonaisturvallisuus’. Det er en model, hvor stat, erhvervsliv, civilsamfund og borgere udgør ét samlet sikkerhedssystem.

Helhedssikkerheden bygger på erkendelsen af, at samfundets vitale funktioner er gensidigt afhængige – strøm, vand, transport, digital infrastruktur, sundhed, fødevarer og beredskab. Hvis ét led bryder sammen, påvirkes de andre.

Den finske Sikkerhedskomité beskriver i sin nationale sikkerhedsstrategi samfundets ‘vitale funktioner’ som de områder, der skal kunne opretholdes i enhver krise. Det gælder ledelse og beslutninger, forsvarsevne, økonomi og infrastruktur, befolkningens sundhed og forsyning samt psykologisk modstandskraft. Tilsammen udgør de den ramme, som al planlægning, beredskab og krisestyring i Finland bygger på – og som danner grundlaget for den helhedstænkning, der har gjort landet internationalt kendt for sin resiliens.

Samarbejdet koordineres af sikkerhedskomitéen, der samler repræsentanter fra ministerier, erhvervssektorer, regioner og nøgleorganisationer. Komitéen udstikker rammer, men ansvaret ligger bredt i samfundet. Borgere opfordres til selv at have mad, vand og strømforsyning til 72 timer – og myndigheder og virksomheder øver sammen i store nationale scenarier.

Øvelse gør mester

I Finland er det en del af hverdagen, at både borgere og sektorer øver sig i krisehåndtering. Nationale øvelser omfatter alt fra cyberangreb og forsyningssvigt til evakuering og strømafbrydelser, og de lokale beredskaber deltager side om side med virksomheder og frivillige.

Danmark er nu begyndt at følge trop. I november gennemføres den første nationale krisestyringsøvelse i flere år, og Resilienscenter Danmark planlægger en større øvelse for vand- og spildevandssektoren i 2026.

- Vi er i gang med at genstarte øvelsestraditionen i Danmark, siger Jesper Florin.

Den logik er gennemgående i Finland: Man træner konsekvenserne af kriser, ikke årsagerne. Om det er et hackerangreb, en storm eller et strømsvigt, er mindre vigtigt – det afgørende er, at samfundets reaktionsevne er på plads.

Selvom den finske resiliens voksede ud af erfaringer med krig, er den i dag rettet mod et langt bredere trusselsbillede. Landets National Climate Change Adaptation Plan 2030 sætter konkrete mål for, hvordan energi, transport og vandforsyning skal gøres modstandsdygtige over for et ændret klima. Planen er integreret i den samlede modstandsdygtighed – ikke et separat spor.

- Det er helt klart et læringspunkt ved Finland. De laver ikke nye systemer til nye trusler, men bruger den samme ramme – uanset om det handler om krig, cyberangreb eller klima, siger Jesper Florin.

Kulturel styrke

Finlands styrke er i sidste ende kulturel. Deres begreb sisu – udholdenhed, viljestyrke og ro under pres – gennemsyrer samfundet. Den kollektive erfaring med modgang har skabt en mentalitet, hvor beredskab og ansvar er noget, man deler.

I Danmark er tilliden til systemet også stor, men den har ofte karakter af tryghed frem for deltagelse. I Finland er tilliden kombineret med en stærk tradition for personligt ansvar og selvhjulpenhed – og det gør en forskel, når krisen rammer. Jesper Florin mener, at Danmark skal bygge videre på sin tillidskultur, men supplere den med et hverdagsberedskab:

- Vi skal vænne os til tanken om, at modstandskraft ikke skabes i ministerier, men i hverdagen. Det handler om vaner, ikke planer. Hvis vi kan få borgere, virksomheder og myndigheder til at trække i samme retning – som i Finland – kan Danmark stå stærkt, uanset hvad der rammer os, konstaterer Jesper Florin.