Den grønne omstilling skal speedes op og solcellekapaciteten øges. På baggrund af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne vil en stigende andel af danske ejendomme derfor i fremtiden skulle have installeret solcelleanlæg.

Der er imidlertid forskel på, om man anvender den grundlæggende sikre solcelleteknologi på åbne markarealer eller i mere komplekse miljøer som tagkonstruktioner. For selvom sandsynligheden for brand i tagmonterede solcelleanlæg er lav, kan konsekvenserne være langt mere alvorlige, hvis der opstår brand i anlæg, der er implementeret i bygninger.

Da tidligere studier har vist, at de fleste brandrelaterede hændelser i solcelleanlæg skyldes menneskelige fejl og mangler i installationsfasen, satte de to etnologistuderende, Silke Mehr og Sara Rossen, sig for at undersøge, hvordan samspillet mellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører påvirker sikkerhedsforståelser, arbejdspraksisser og vidensdeling i forbindelse med installation af solcelleanlæg.

- Hvis fejlene primært opstår i måden, installatørerne udfører deres arbejde på, er det væsentligt at forstå de mennesker og deres arbejdsforhold. For først da kan man påvirke deres arbejdspraksis og finde løsninger på problematikken, siger Silke Mehr om deres tilgang til opgaven.

Interviews, kursus og feltobservationer

Silke Mehr og Sara Rossen har under deres studietid begge arbejdet som researchassistenter hos DBI og havde derfor god adgang til kompetente fagkræfter i løbet af deres specialeresearch. Blandt de fagpersoner, de har haft sparring med, er Jens Steemann Kristensen, Ph.d. i solcellerelaterede brande, Gert Jakobsen og Henrik Sværke, eksperter i brandundersøgelser, samt Mette-Marie Vad Karsten, Ph.d. og antropolog.

Herudover bygger specialeafhandlingen på interviews med en række andre personer, bl.a. en lektor fra KEA, medarbejdere fra virksomhederne Biegga, Københavns Lufthavn og SolarFuture, samt både erfarne elektrikere og elektrikerlærlinge. Som en del af researchen deltog de to specialeskribenter desuden i et kursus om solcelleinstallation på KEA og foretog feltobservationer under installationen af et solcelleanlæg på taget af en industribygning.

Få regler for solceller

Ifølge Jens Steemann Kristensen opstår de mest almindelige fejl i stikforbindelserne, enten fordi stikkene samles eller monteres forkert, eller fordi der anvendes stik, som ikke er kompatible. DC-afbryderen kan også være konstrueret eller placeret forkert, så der trænger vand ind, ligesom kabler kan blive slidte, når de blæses frem og tilbage på taget.

- Vi valgte at fokusere på de menneskelige fejl, der sker ved installation af MC4-stik, som samles og monteres on-site, fordi den type fejl er den hyppigste. Vores tre fokusområder var: Lovgivning og retningslinjer, materialer og værktøj samt vidensskabelse og vidensdeling, fortæller Silke Mehr og uddyber:

Unoder går i arv

Det er typisk elektrikerne, der står for installationsarbejdet, mens det er solcellespecialisterne, der besidder den faglige viden om solcelleanlæg. Samtidig er det den installationsvirksomhed, der tilslutter solcelleanlægget til el-nettet, der skal være autoriseret, og ikke den enkelte elektriker.

- Risikoen for fejl stiger, når forskellige aktører må udføre installationer. Dog er det svært at følge med det voksende behov, hvis der sættes begrænsninger for, hvem der må installere, siger Sara Rossen og nævner også vidensdeling som en af de store udfordringer i branchen:

- Vores interviews viser, at elektrikerlærlingene følger de regler, de lærer i undervisningen. Men så snart de kommer ud og skal praktisere det, de har lært, adopterer de praksisser fra virksomhedens svende, som ikke nødvendigvis arbejder efter reglerne, men i stedet gør, som de plejer. Herudover kan vidensdelingen mellem svende og de autoriserede installatører i virksomheden svigte, fordi de autoriserede tit er fraværende i det daglige arbejde. Og endelig kan økonomiske hensyn spænde ben for vidensdeling i organisationen og på tværs af organisationer, forklarer hun.

- Hertil kommer, at det ikke er alle scenarier, der er tænkt ind i lovgivningen. Det gælder f.eks. i forhold til sikkerhedsudstyr og værktøj, hvor det ikke altid er praktisk muligt at udføre tingene på den måde, som reglerne foreskriver. Det betyder, at folk gør det, der føles logisk i situationen. Mange mener dog, at de har godt styr på deres egen sikkerhed og er tilbøjelige til at opleve regler som irriterende. Hvis der begås fejl, opdages det ofte ikke, fordi man hurtigt er videre til den næste opgave, supplerer Silke Mehr.

Hvem har ansvaret?

De to studerende fik godt nok deres sag for, da de skulle finde rundt i junglen af regler, adfærdsmønstre og potentielle fejlkilder i forbindelse med brandsikkerheden i solcelleanlæg, men endte med at konkludere, at sikkerheden afhænger af en række faktorer i relation til den menneskelige adfærd:

Og hvem der bærer ansvaret for, at samspillet munder ud i brandsikre tagmonterede solcelleanlæg, som også opfylder lovgivningen, er klart defineret. Brandsikkerheden er nemlig til enhver tid bygningsejers ansvar, både under opførelsen af en bygning, og når bygningen står færdig og tages i brug.

Så selvom lovgivningen kan være vanskelig at overskue, er det altså væsentligt, at bygningsejere kender deres ansvar og sikrer, at tagkonstruktionen rent faktisk er egnet til solceller, at der anvendes de rette materialer, at installationerne er udført korrekt, og at anlægget løbende vedligeholdes. Ved at følge DBI’s Brandteknisk Vejledning 39 for solcelleanlæg får man et godt udgangspunkt for at opfylde kravene til både brandsikkerhed og lovgivning.

Se specialeafhandlingen ’Sikkerhed og solceller – en brandfarlig gråzone’