Med det simple værktøj, der erstatter de traditionelle manuelle udregninger eller excelark, kan man indtaste størrelsen på et rum, brandtype, typen og omfanget af ventilationen samt erstatningsluft og få et indtryk af, hvor hurtigt rummet fyldes med røg. Værktøjet er især brugbart tidligt i projekteringen, fordi det giver overblik over, hvad der er kritisk, og hvad man skal forholde sig til, når man designer rummet. Dermed forbedres forudsætningerne for at vælge de rette løsninger fra start. Løsningen bliver tilgængelig senere på året.