Store mangler i plejeboligers brandsikkerhed

I november 2018 fik alle landets kommuner tilsendt et spørgeskema vedr. brandsikkerheden i kommunernes ældre- og plejeboliger. Det skete efter en brand på plejecentret Farsøhthus, som kostede tre mennesker livet tilbage i august. En brandundersøgelse foretaget af DBI afslørede dengang, at plejehjemmet ikke levede op til brandsikkerhedskravene.

Og det er der ifølge den nye rapport heller ikke ret mange andre plejehjem i Danmark, der gør. Rapporten viser bl.a., at 123 ud af 164 bygninger er opført uden sprinkleranlæg trods krav om sprinkling. Det svarer til 75%.

Desuden har ca. 20% af de undersøgte bygninger mangler i den passive brandsikring som f.eks. branddøre og brandadskillelser, ligesom også ca. hvert femte plejehjem har spærrede flugtvejsgange og andre mangler i forhold til de driftsmæssige krav.

Forundring og forargelse

Transport-, Bygnings- og Boligminister, Ole Birk Olesen, som igangsatte undersøgelsen sidste år, er overrasket over resultatet. Han ser de manglende sprinkleranlæg som det absolut største problem og udtaler til TV2:

- Kommunerne ser tilsyneladende stort på, at bygningsreglementet siger, at de skal sørge for, at der er sprinkleranlæg. Jeg er dybt forundret og også meget forarget over det.

Ifølge Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen sender undersøgelsesresultatet et signal om, at kommunerne ikke tager ældres sikkerhed alvorligt.

- Det er fuldstændigt tragisk, at vi skal se sådan nogle dødsfald, fordi man har slendrian og lemfældighed med andre menneskers liv, siger han.

Bør se bag om tallene

Direktør i DBI, Ib Bertelsen, savner dog en mere nuanceret fortolkning af tallene fra undersøgelsen.

- I 2004 indførte man funktionsbaserede brandkrav i Danmark. Dvs. at det blev lovligt at brandsikre med andre tiltag end f.eks. sprinkling. Denne undersøgelse fortæller kun, om bygningsreglementets krav er overholdt i forhold til installation af bl.a. sprinkleranlæg, men angiver ikke noget om, hvorvidt der er opnået et tilstrækkeligt brandsikkerhedsniveau på anden vis, siger Ib Bertelsen og fortsætter:

- 20% fejl og mangler i den passive brandsikring er ikke godt. Især ikke, når man ved, hvor meget den tæller i forhold til den aktive brandsikring, og hvor vigtig den er for beredskabets indsats. Derfor er det væsentligt at definere, om manglerne f.eks. består i huller i væggene, utætte gennemføringer, defekte eller manglende branddøre, siger han.

Samtidig efterlyser han større fokus på personalets rolle i brand- og evakueringssituationer.

- Undersøgelsen afdækker ikke noget om personalets uddannelse i elementær brandbekæmpelse og evakuering. At personalet foretager sig noget aktivt og træffer de rigtige beslutninger ved brand, kan dog i visse situationer vise sig mere værdifuldt, end hvordan bygningen er brandsikret, siger Ib Bertelsen.

Mange mangler at svare

De kommuner, der har angivet mangler ved brandsikkerheden, har modtaget et brev, hvor det understreges, at ikke-lovlige forhold skal bringes i orden, og at kommunerne senest den 15. april 2019 skal redegøre for, hvornår der tages initiativ til at sikre, at alle plejeboliger lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard.

Mange kommuner har imidlertid endnu ikke svaret på undersøgelsen, herunder landets store kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den foreløbige rapport bygger derfor kun på tallene fra ca. 500 bygninger ud af ca. 2.100 bygninger, som er relevante for undersøgelsen. Den endelige rapport lader således vente på sig.