Høj sikkerhed i højt byggeri
Udgivet: 9. marts 2022I løbet af 2022 står Lighthouse færdig på Aarhus havn. Det bliver Danmarks højeste beboelsesbygning, og selvom den er indrettet med en række brandtekniske anlæg, betyder højden ekstra forberedelse for beredskabet.
Byggeri i højden er populært i disse år, og bygninger på 50, 80, 100 meter og højere skyder op i landets byer. Tidligere hørte de høje byggerier stort set kun til i København, men der kommer stadigt mere byggeri på 70-100 meter i mange provinsbyer som Odense, Vejle, Aalborg og Silkeborg. Især i Aarhus går det stærkt, og den nye bydel Aarhus Ø på havnen er hjemsted for flere høje bygninger – bl.a. Lighthouse, der med sine 142 meter bliver den højeste beboelsesbygning i Danmark, når den står færdig i løbet af i år.
Højden giver dog ikke kun beboerne en flot udsigt. Den er også en faktor for beredskabet, hvis der udbryder brand – selvom hver etage typisk er separate brandsektioner, og bygningen indeholder adskillige brandtekniske anlæg.
Besøg inden ibrugtagning
I Aarhus begynder forberedelserne på en indsats allerede før, bygningen står færdig.
- En indsats i et højt byggeri kræver viden om, hvordan bygningen og dens anlæg er skruet sammen. Først og fremmest for indsatslederen, men i nogle tilfælde også for den enkelte brandmand, siger Johnny Damgaard, der er operationschef hos Østjyllands Brandvæsen i Aarhus.
Her operationaliserer man en eventuel indsats i en høj bygning, når den nærmer sig ibrugtagning.
- Vi begynder at se på, hvordan vi kommer ind i bygningen, hvor er brandcentralen, og hvordan fungerer den, for de kan være uoverskuelige, hvis man ikke har set dem før. Vi har også arrangeret ture til Lighthouse, hvor vi har set på det særlige ved bygningen og lært den at kende. Jeg tror, at alle vores brandmænd har været på besøg, siger Johnny Damgaard.
Nyere højt byggeri i Danmark
- Lighthouse, Aarhus – 142 meter. Bliver færdig i 2022.
- Pasteurs Tårn – 120 meter. Bliver færdigt i 2022.
- Nordbo, Nørrebro i København – 100 meter. Færdigt i 2019.
- Bohrs Tårn, Vesterbro i København – 100 meter. Færdigt i 2017.
- City Tower, Aarhus – 94 meter. Færdigt i 2014.
- Copenhagen Towers – North Tower og Crowne Plaza, Ørestaden i København – 85 meter. Færdigt i 2016.
- Ceres Panorama, Aarhus – 75 meter. Færdigt i 2016.
- Papirtårnet, Silkeborg – 70 meter. Færdigt i 2020.
- Horisonten, Nørresundby – 70 meter. Færdigt i 2020.
- TBT Tower, Odense – 66 meter. Færdigt i 2019.
»Der skal en god fysik til, og nogle af vores brandfolk har allerede prøvet trapperne i Lighthouse. Det kræver sin brandmand at foretage en indsats efter 100 meter trapper. «Johnny Damgaard, operationschef, Østjyllands Brandvæsen i Aarhus
100 meter kræver sin mand
Med kendskabet kan indsatslederen hurtigt aflæse informationen på bygningens brandcentral, lokalisere branden og kontrollere bygningens brandtekniske anlæg. Den næste udfordring er at få brandfolkene frem til branden, som jo i sagens natur kan være højt oppe. Men også til den opgave bliver brandmændene hjulpet af bygningens egne brandtekniske installationer. En brandmandselevator køres nemlig til stueetagen ved alarm og står klar til at føre brandfolk op og ned. Skulle elevatoren ikke fungere, må brandfolkene tage trappen.
- Der skal en god fysik til, og nogle af vores brandfolk har allerede prøvet trapperne i Lighthouse. Det kræver sin brandmand at foretage en indsats efter 100 meter trapper. Men der er flere ældre høje i vores område, hvor der ikke er brandmandselevator, så det er ikke usædvanligt for os. Derudover kræver høje bygninger ikke særlige egenskaber hos den enkelte brandmand, siger Johnny Damgaard.
Oftest efterslukning
Det kræver dog stadig vand, hvilket heller ikke er helt nemt at få op i 40 etager.
- Der er grænser for, hvor højt vi kan komme med vores eget udstyr. Derfor er høje bygninger udstyret med trykforøgerpumper på stigrørene, så vandet kan komme op i hele bygningen, siger Johnny Damgaard.
Erfaringerne med brande i højden er meget begrænsede herhjemme – heldigvis. Derfor er overvejelserne om den overordnede indsatstaktik baseret på, hvordan man griber det an i udlandet.
- Vi kan se, at man i udlandet møder talstærkt op. Derfor ved vi, at det er en mandskabskrævende opgave. Men reelt har vi minimale erfaringer, fordi vi med de danske brandkrav har høje bygninger, der selv detekterer og slukker brandene. Oftest er vores opgave bare efterslukning, hvilket er optimalt, siger Johnny Damgaard.
