Ny robotarm kan redde facader

En brand bryder ud i en lejlighed i et højt etagebyggeri. Den spreder sig, og inden længe bryder den gennem vinduet. Flammerne står ud ad den knuste rude og truer med at antænde facaden med risiko for yderligere brandspredning og forfærdelige konsekvenser for bygningen og dens beboere. Det er en kendt problemstilling, som får meget opmærksomhed i disse år – ikke mindst efter branden i Grenfell Tower i London.

Men kort tid efter, at vinduet er blevet knust, skyder en arm vandret ud fra bygningen. På armen sidder en dyse, som retter sig mod vinduet, hvor der er brand, og begynder at sprøjte vand på facaden. Det er tanken bag Spraysafe, som er en løsning udviklet af Johnson Controls.

- Den kombinerer detektering på facaden med et strålerør, der automatisk skyder ud fra facaden. Der er flere infrarøde detektorer på facaden, og ved hjælp af triangulering udregner løsningen selv, hvor ilden er, og hvor dysen skal rette strålen hen. Det smarte ved løsningen er, at den anvender kendt teknologi til at håndtere en aktuel problemstilling, siger Lars Vædeled Roed, der er brandteknisk rådgiver hos DBI.

Er testet i fuld skala

Spraysafe kan være med til at håndtere en indlejret udfordring, som højt byggeri har. For højden gør det svært for beredskabet at bekæmpe en facadebrand. Samtidig kan løsningen reagere hurtigere end beredskabet og begynde bekæmpelse af en brand umiddelbart efter, at den er detekteret på facaden. Det lyder som en god idé – og faktisk er det mere end det.

For løsningen er blevet testet af prøvningsinstituttet Thomas Wright-Bell International Consultants i henhold til SP-metode 5483 for at undersøge rækkevidden og dens evne til at målrette vandstrålen mod ilden. Desuden er den testet i fuld skala i en opstilling, der er identisk med SP 105 (som også er den standard, DBI tester efter i den nye facadetesthal), for at undersøge effekten af løsningen i tilfælde af en brand. Resultaterne blev fremlagt på en Society of Fire Protection Engineers-konference i Malaga.

Kan måske bruges i atrier i Danmark

Det er især interessant, hvis løsningen kan eftermonteres på facader. I så fald kan man forestille sig, at den kan fungere som et alternativ til at udskifte en facade, som man finder ud af udgør en brandfare. Det har man bl.a. opdaget med mange facader i Storbritannien efter branden i Grenfell Tower. I Danmark har vi ikke mange høje facader, men løsningen kan også anvendes i andre tilfælde.

- Indendørs atrier er typisk sprinklede i større byggerier. Det kan være en udfordring, for oftest er sprinklingen placeret ved taget, og det kan begrænse dens evne til at bekæmpe en brand på gulvet, siger Lars Vædeled Roed.

Udfordringen består i, at det kan tage tid, før varmen fra en brand i gulvniveau når op til loftet og aktiverer sprinkleranlægget. Røgen kan også blive kølet ned undervejs, og i begge tilfælde kan konsekvensen være, at branden vokser sig så stor, at sprinklingen ikke er i stand til at kontrollere branden.

- Derfor er der en begrænsning for, hvor høje rum kan være, hvis der skal benyttes sprinkling under loft alene. I stedet må man anvende atriumsprinkling, hvor gulvet bliver opdelt i zoner med detektering, og sprinkleranlægget kun aktiveres inden for de zoner, hvor der er brand. Det kræver mere styring og er forholdsvis dyrt. Her kunne Spraysafe måske finde anvendelse som alternativ til traditionel atriumsprinkling, hvis der f.eks. er detektering på gulvniveau, og robotarmen sidder i etageadskillelsen og mere præcist kan rette vand mod branden, siger Lars Vædeled Roed.