Et dansk Grenfell?

Med 72 omkomne er branden i Grenfell Tower den mest dødelige katastrofe i London siden 2. verdenskrig. Og spørgsmålet er, om en lignende katastrofe ville kunne ske i Danmark?

- Det er svært at svare entydigt på, men der er meget, der taler imod det. Vi har ikke kendskab til undersøgelser af, hvordan det ser ud på området i Danmark, men for det første har vi ikke meget byggeri i højden, og for det andet er man her i landet forholdsvis striks med brugen af brandbare materialer i højden, siger Anders Dragsted, der er Project Manager hos DBI.

Før den nye certificeringsordning for brandrådgivere trådte i kraft i Danmark, var de lokale myndigheder også involveret i byggeprojekter og tog aktivt stilling til materialevalget.

- Det er ikke mit indtryk, at der har været det samme kontrolniveau i London. Det betyder dog ikke, at lignende facader ikke findes herhjemme, for de kan f.eks. godt være brugt ved lavere byggeri, hvor de måske ikke udgør nogen risiko. Men det er usandsynligt, at de er anvendt ved højt byggeri, siger Anders Dragsted.

Skulle i princippet inddækkes

Med funktionsbaserede brandkrav, som vi har i Danmark, er det faktisk muligt at anvende brandbare materialer i en facade på højt byggeri, hvis man kan dokumentere sikkerheden.

- Det kan de færreste dog, og derfor anvender man i stedet de præskriptive løsninger. Hvis man anvendte aluminium-komposit-paneler som dem fra Grenfell Tower, ville man i princippet skulle inddække dem for at følge de præskriptive løsninger. Men da det ikke giver mening at inddække en facadeplade, der har til formål at være den afsluttede overflade og beskytte mod regn, er det ikke en særligt sandsynlig løsning, siger Anders Dragsted og fortsætter:

- I Danmark er der tradition for at stille krav til hvert enkelt lag af en facade i stedet for at stille krav til det samlede facadesystem. Og polyethylen, som kernen i pladerne på Grenfell Tower bestod af, ville formentlig opnå så ringe en klassifikation, at man ikke ville få lov at anvende dem i højden, siger han.

Fejl og afvigelser

Men ét er, hvad reglerne siger. Noget andet er, hvad der rent faktisk bygges ude i virkeligheden.

- Ingen kan have overblik over, hvilke fejl der begås, og hvilken konsekvens det har for brandsikkerheden. Aluminium-komposit-paneler fremstilles med forskelligt kernemateriale, der både kan være ubrandbart og mere eller mindre brandbart. Der er stor forskel på deres egenskaber, og man kan sagtens finde produkter, der kan anvendes på højt byggeri. Men de færreste vil nok forholde sig kritisk til kernematerialet, når først panelerne er leveret på byggepladsen, og derfor kan fejl i ordren eller leverancen betyde, at man ender med et panel med ringere egenskaber end tiltænkt. Det kan betyde, at et facadesystem ikke lever op til kravene, siger Anders Dragsted.

Facaden var dog kun en del af årsagen til katastrofen i London, og man er nødt til at zoome længere ud, hvis man vil have et større overblik.

- Lukningerne omkring vinduerne fungerede ikke, og det samme gjaldt branddørene, ventilationen og evakueringen. Listen over ting, der peger i den forkerte retning, er lang, og en del af dem kan vi også se i Danmark som konsekvens af fejl i projekteringen eller udførelsen. Samtidig er der ingen grund til at tro, at vi er bedre til at undgå fejlleveringer og afvigelser fra designet her i Danmark, siger Anders Dragsted.