Skal brandsikkerheden i p-huse gentænkes?

15 minutter tog det, så ramlede tagkonstruktionen på den 5 etager høje p-hus-bygning ved Stavanger Lufthavn, efter at der var udbrudt brand i en ældre dieselbil den 7. januar i år. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men 200-300 af de ca. 1.000 parkede biler blev ødelagt ved branden, og det samlede værditab beløber sig til over 250 mio. kr. Hertil kommer de manglende indtægter for parkering og de efterfølgende alternative parkeringsløsninger, som lukningen af parkeringshuset kommer til at medføre for lufthavnen.

Men branden indeholder også mange andre problemstillinger, som diverse brandeksperter siden har diskuteret. Bl.a. var p-huset bygget som en stålkonstruktion, som ganske vist ses mange steder i verden, men som eksperterne langt fra er enige om sikkerheden ved.

Ifølge professor ved DTU Byg, Kristian Hertz, bør der f.eks. slet ikke bygges anlæg med uisolerede bærende stålkonstruktioner, da man jo har set, at disse styrter sammen ved brand. Han mener, at stålets flydespænding – dvs. hvornår stålet vil pådrage sig varig deformation ved temperaturpåvirkning– ganske enkelt er sat forkert. Desuden er brandværdierne for en parkeret bil defineret efter alt for gamle beregninger, og herudover hviler anvisningerne på en antagelse om, at en bilbrand i et parkeringsanlæg kun spreder sig til 3-5 biler.

Beton eller stål?

DBI’s direktør for Kunder & Relationer, Ib Bertelsen, tilslutter sig nogle af professorens anskuelser, men er nok knapt så kategorisk i sin retorik.

- For et par år siden brændte og kollapsede et parkeringshus i Liverpool, hvor de bærende konstruktioner var af beton. Så lykken er altså ikke gjort ved bare at skippe stålkonstruktioner og i stedet bygge i beton, siger han.

Forældede brandværdier

At store brande i parkeringsanlæg er blevet hyppigere, kan der dog ikke være to meninger om.

- I Liverpool udbrændte 1400 biler, og vi har også set andre eksempler på stor brandspredning i parkeringsanlæg. Derfor er det bestemt på sin plads at tage brandbelastningen i p-huse op til revision. Moderne biler består af langt mere plast, kunststof og elektronik end tidligere, så de brandværdier, man lægger til grund for anvisningerne, kunne meget vel vise sig at være forældede, siger Ib Bertelsen. 

Men også nutidens meget bredere biler er et element, der bør indgå i overvejelserne om fremtidige parkeringsanlæg, for størrelsen på parkeringspladser er ikke fulgt med bilernes udvikling. Mange steder er parkeringspladserne stadig 2,50 meter bredde – og sågar helt ned til 2,30 meter i nogle af de parkeringshuse i Stavanger, som den norske medieudbyder NRK undersøgte umiddelbart efter p-hus-branden.

Både brandchef Nils-Erik Haagenrud fra Rogaland brann og redning IKS og forsker ved RISE Fire Research i Trondheim, Andreas Sæter Bøe, taler for, at afstanden mellem bilerne øges i parkeringsanlæg.

- Hvis du øger afstanden mellem bilerne fra 20 til 50 cm, reduceres strålingen med 26%. Øger du afstanden fra 20 til 100 cm, reduceres strålingen med 56%, altså mere end en halvering, udtaler Anderes Sæter Bøe til NKR og peger på, at afstanden mellem bilerne er helt afgørende for brandspredningen.

Lovkravene på området er funktionsbaserede i Norge og angiver derfor ingen konkrete krav til bredden på parkeringspladser. I Danmark har vi derimod et breddekrav, som hedder mindst 2,xx meter.

Ingen sprinkling

De manglende sprinkleranlæg i p-huset er endnu et aspekt, som diskuteres. For mens den norske brandchef Nils-Erik Haagenrud mener, at sprinkleranlæg kunne have haft en betydning for brandens spredning, mener DTU-professor Kristian Hertz ikke, det havde gjort den store forskel.

- De størrelser af sprinkleranlæg, vi ser i dag, er dimensioneret til for mange år siden. Med den brandbelastning, vi har i byggerierne i dag, vores kendskab til brandspredning mellem biler og med stadigt flere elbiler i parkeringshusene, skal der helt anderledes sprinklere til, hvis det skal nytte noget, udtaler Kristian Hertz til Ingeniøren.dk.

Det synspunkt er DBI’s sprinklerinspektør Torben Jensen heller ikke enig i.

- Sprinkleranlæg skal jo ikke kunne slukke en brand, men blot kontrollere den, indtil brandvæsenet kommer. Ingen af de parkeringshuse, vi har oplevet store brande i de senere år, har haft sprinkleranlæg. Samtidig har vi set andre eksempler på brande i p-huse, hvor sprinkleranlæg har forhindret brandspredning, siger Torben Jensen, som vurderer, at sprinkleranlæg kan afhjælpe i forhold til den øgede brandbelastning i p-huse.

- Lofterne er blevet lavere og afstanden mellem bilerne mindre. Langt mere plastik i moderne biler giver desuden en hurtigere temperaturstigning i p-husene. Det øger brandbelastningen, og derfor er det væsentligt at have sprinkleranlæg, der kan kontrollere branden. I Europa klassificerer vi vandmængden til minimum 5 liter pr. m2, når vi sprinkler i parkeringsanlæg. Det er 1 liter mere pr. m2 end i USA, siger Torben Jensen.

Nye risici pga. elbiler

Nu var det jo så heldigvis en dieselbil og ikke en elbil, der gik ild i i Stavanger. Men det stigende antal elbiler udgør en ny risiko i parkeringsanlæggene. For opstår der først brand i batteriet på en elbil, kan det være meget svært at slukke igen.

- Derudover er det en udfordring for beredskabet at komme til i et parkeringsanlæg og trække et køretøj ud. Af samme årsag bør man tænke i nye baner i forhold til elbiler og ladestationer. Skal der f.eks. stilles konkrete krav om, at ladestationer kun må installeres i stueetagen og tæt på udgangen? Og angives specifikke p-pladser, som elbiler må parkere på?, siger Ib Bertelsen og tilføjer:

- For selvom Beredskab Øst jo nu har fået en container til at slukke elbiler i, kan den jo på ingen måde klare alle udfordringer. De mange nye risikoelementer ved nutidens køretøjer bør tages i betragtning og brandbelastningen i parkeringsanlæg beregnes på ny, fastslår han.