Værdiredningsplaner sikrer den danske kulturskat

Den 15. april 2019 blev Notre Dame i Paris hærget af en brand, som ødelagde kirkens tag, der styrtede ned i kirken. Store dele af den franske kulturarv var dermed i risiko for at forsvinde for bestandigt. Men det lykkedes heldigvis at redde mange af de kulturelle genstande, som kirken indeholdt, inden flammer og slukningsvand ødelagde dem. En mere eller mindre improviseret redningsindsats betød bl.a., at den tornekrans, som Jesus angiveligt bar under korsfæstelsen, blev reddet ud af kirken. En del statuer og kunstværker var allerede fjernet som forberedelse til en renovering af kirken, og mange genstande blev reddet af en menneskekæde af brandmænd og ansatte i kirken. En mængde andre genstande er der dog endnu ikke redegjort for.

Sikrer solvognen

Denne gang skete det i Paris, men risikoen for at miste kulturskatte til flammerne er ikke begrænset til sydligere himmelstrøg. Faktisk udbrød der i 1968 brand i spiret på Roskilde Domkirke, som også var ved at blive renoveret. Kirkens indre blev reddet, men spiret fra ca. 1420 gik tabt. Christiansborg Slotskirke brændte i 1992, og i 2013 gik Frihedsmuseet op i flammer. Det er svært at brandsikre enkeltgenstande, men man kan forsøge at redde dem, som man gjorde i Notre Dame. Netop for at sikre det har Kulturministeriets Sikringsudvalg udviklet en vejledning for værdiredningsplaner.

Hensigten er, at museer og andre institutioner med kulturhistoriske genstande altid har en opdateret plan efter Kulturministeriets Sikringsudvalgs skabelon. Med planen i hånden kan beredskabet ved en indsats få de rigtige ting ud.

- Men det nytter ikke noget at få et kunstværk reddet ud i regnvejret. Derfor skal planen også indeholde trin for, hvem der overtager det, når beredskabet tager det ud af bygningen, hvordan man forsegler det, og hvor man transporterer det hen efterfølgende, siger Marcello Francati.

Fra brandbekæmpelse til kunstredning

Værdiredningsplanerne er ikke kun nyttige for brandmænd. De tjener også en anden profession, der har med varme varer at gøre.

- Planerne bliver hurtigt en angivelse af, hvad der er meget værd på et museum og kan dermed også tjene som tyvenes indkøbsseddel. Derfor er den et fortroligt dokument, der er låst inde på museet, siger Marcello Francati.

Ved en udrykning har museet en medarbejder, der er instrueret i at stå klar til at modtage brandfolkene med værdiredningsplanen i hånden. Derefter er det op til indsatslederen at vurdere, om branden kan slukkes uden risiko for skade af genstandene, eller om de skal reddes ud. Faktorer som brandens størrelse, røg og behovet for slukningsvand, som hurtigt ødelægger kunstgenstande, er de hensyn, som indsatslederen skal tage højde for.

God idé til kirker med værdier

For institutioner, der modtager genstande på udlån fra andre museer eller private samlinger, er der normalt krav om, at de har en opdateret værdiredningsplan. Marcello Francati anbefaler dog alle kulturinstitutioner at have en. Med tanke på branden i Notre Dame er det også hans anbefaling, at f.eks. kirker, der har genstande med kulturhistorisk værdi, udarbejder en plan.

- Det er selvfølgelig svært at få en stor altertavle ud, men en værdiredningsplan kan også handle om at sikre genstande inde i bygningen. Med en presenning kan man f.eks. hurtigt beskytte altertavlen mod slukningsvand og røg, siger Marcello Francati.